Annonce

Annonce

Svar: Renlighed 5 år


30. juli 2015

Kategori:
Alder:
5 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at jeres dreng selv har sagt, at når han bliver 5 år, så vil han lave afføring på toilettet. Det er jo tegn på, at han gerne vil samarbejde om det og nogle gange så sætter børn sig mål på denne måde og følger det - måske et udtryk for, at de selv vil bestemme, have en følelse af at det er dem, der styrer slagets gang. Derfor synes jeg, at det er en rigtig god idé at holde fast i den aftale.

Jeg synes ikke han skal have ble på om dagen, heller ikke i børnehaven - han har klaret hele sommeren uden ble, både derhjemme, på ferie, i lufthaven, i flyet osv. Altså rigtig mange steder, hvor han har skulle kunne sige til og også holde sig til I kunne komme på toilettet og det er gået super - derfor kan han rent fysiologisk godt styre sin vandladning - det lyder derfor som om, at det mere er en lille mentalt hurdle, som han skal over.

Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, at I og pædagogerne i børnehaven lægger op til, at I tror på at han kan klare det og støtter ham i dette. Husker ham på, hvor god han er til det hjemme og anerkender, at det kan han sagtens. Derfor skal han heller ikke have ble på i børnehaven - de unge skal naturligvis støtte ham der, ligesom den ældre pædagog nu gør. Det er vigtigt at alle omkring ham bakker ham op.

Han skal have faste toilettider og skal følges ud på toilettet. Han skal sidde ned og tisse, fordi han så tømmer blæren bedst og fordi han så samtidig har mulighed for at presse/prutte og måske kommer der så lidt afføring med ud. I må meget gerne opfordre ham til at prutte og gøre lidt sjov ud af dette.

I skal sørge for at hans mave fungerer. Han må ikke have hård mave. Hvis det gør ondt at presse, så vil han holde igen, derfor er det vigtigt at afføringen er blød og let at komme af med, så han bliver helt tryg ved at skulle presse det ud. Det betyder at I måske i en periode skal forsøge at sikre ham lidt ekstra væske, måske give ham et par svesker, lidt ekstra krydret mad, koldskål, frugtgrød eller lignende, som måske kan sætte lidt gang i maven - uden at han får tynd mave. Nogle børn kan også have behov for lidt laktulose der kan blødgøre afføringen. Netop for at han oplever at han sagtens kan og derfor tør prøve igen.

Du kan evt. tælle sammen med ham, når han skal prøve at presse, så han presser imens at du f.eks. tæller til fem og derefter kan han så slappe af i sin tarm, få en pause og når han er klar igen, så tæller du igen og han presser. Du skal sikre dig at han sidder godt på toilettet, gerne med et toiletbræt, så han ikke sidder og spænder i kroppen og armene, fordi han er bange for at falde ned. Ligesom en skammel under fødderne kan være en god idé. Det kan også nogle gange hjælpe, at du ...


Annonce

... sætter dig foran ham på gulvet, så han kan have sine fødder på dine lår og måske holde dig i hånden eller holde dig på dine skuldre, imens han skal presse. Nogle gange kan det også hjælpe, at du beder ham om at vippe lidt frem og tilbage imens han presser og imens du så tæller til f.eks. 5… så du på den måde guider ham og han mærker, at du støtter ham, men også mærker, at du nu mener, at det er tid til at han kan:)

Prøv at lægge mærke til, hvornår på dagen han ofte har afføring, og om han måske kommer og siger, at han har lidt ondt i maven eller lignende. Hvis I nogenlunde ved, hvornår han er parat til at skulle af med sin afføring, har I mulighed for at sætte jer med ham ved toilettet og opfordre ham til at prøve - og med succes. Hvis han bliver bedt om at prøve igen og igen og ikke kan, vil han naturligt godt kunne føle sig presset og blive ked af det og frustreret.

Nogle børn har også glæde af et belønningssystem, det virker ofte når barnet faktisk er renlig og har styr på det, men lige mangler det sidste mod til at slippe bleen helt. Et belønningssystem kan f.eks. være et papir, som fyldes med stjerner, klistermærker og lignende når det lykkes at lave afføring på toilettet. Og når papiret er fyldt, så udløser det noget særligt f.eks. en tur i biografen eller lignende. Så der på den måde er en "gulerod", som gør at han lige vil prøve en ekstra gang og hvor det så måske lykkes…


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle gange kan man godt vælge at give barnet ble på, når det skal have afføring, fordi barnet er tryggest ved dette og det et eller andet sted også er vigtigt, at barnet kommer af med sin afføring - men, det vil så være en god idé at I beder jeres dreng om at sætte sig på toilettet, når han så laver i bleen. Så han stadig oplever at det er der det foregår og at han f.eks. ikke bare kan lave i bleen bag sofaen eller ude i haven. Når man skal lave, så er det på toilettet. Når han har vænnet sig til dette, så vil det være lettere en dag at han blot sætter sig direkte på toilettet… Jeg tænker dog, at med den alder jeres dreng har og med hans ønske om at ville samarbejde, så synes jeg det vil være bedre at guide ham og støtte ham i at han sagtens kan uden sin ble.

Det er rigtig fint, at I læser Hr. Pølle og prøver at bruge nogle af rådene bagerst i bogen. Jeg synes ikke umiddelbart, at der står noget om, at give ble på, hvis barnet ikke kan, derimod er fokus, at barnet skal hjælpes, guides og støttes i at kunne, fuldstændig ligesom hvis han skal lære at cykle eller spise med bestik… Birgitte Meldgaard Larsen, som har skrevet bogen, er uddannet børnepsykolog og har stor erfaring med at hjælpe børn fra 4 års alderen, når de skal blive renlige med afføring.

Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce