Svar: 3-årig med tisseuheld i hjemmet
Kære Kirsten
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres datter har været rigtig god til at slippe bleen og faktisk stadig er det - men som om, at hun måske nogle gange kommer lidt for sent til toilettet og derfor har svært ved at holde sig. Fra hun får tissetrang, mærker at hun skal tisse og indtil hun når toilettet går der ikke ret lang tid og derfor når hun at dryppe lidt i bukserne.
Det at hun faktisk kan "nøjes med at dryppe", tyder på at hun faktisk godt kan kontrollere det, men lidt som om, at blæren næsten er overfyldt… Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, hvis I kunne lægge nogle faste toilettider ind i løbet af dagen, så der ikke går mere end 3-4 timer imellem, at hun føres på toilettet. I skal ikke spørge hende "skal du tisse?", så vil hun sige nej. Men i stedet tage hende i hånden og sige "kom vi skal lige tisse, inden vi kører", som en fast regel. Hun skal tisse om morgenen, når hun står op, før hun løber ud for at lege, før I kører op for at handle, tager på tur osv. I forbindelse med måltiderne, før hun skal sove, i forbindelse med at hun f.eks. får tøjet af, fordi hun skal have badetøj på eller skal i bad eller i vandet. Så det bliver så naturligt som muligt, men hvor I alligevel holder øje med tiden og sikrer jer, at hun kommer på toilettet og får tisset, også selvom hun måske ikke lige synes, at det er nødvendigt der…
Og så skal I også sikre, at hun får tømt sin blære godt nok, når hun sidder på toilettet. Da hun nu har været igang med renligheden nogle måneder, så er det ikke længere så spændende. Nyhedens interesse er væk og det ...
... betyder, at toiletbesøget nogle gange kommer til at gå lidt for hurtigt og hun faktisk ikke får tisset helt af. Derfor skal hun tisse igen kort efter, at hun rent faktisk har tisset. Det er derfor en god idé, lige at bruge lidt ekstra tid på toilettet, evt. tænde for vandhanen, så hun kan hører vandet løbe - det kan nogle gange have god effekt - eller måske læse en lille pixibog eller lignende, for at være sikker på, at hun lige sidder der lidt længere og får de sidste dryp med ud…
Hvis hun igen løber hen foran toiletdøren, bøjer i knæene og tisser bevidst - så må I naturligvis gerne sige til hende, at I vil have at hun skal tisse på toilettet og ikke i gangen. I må gerne stille lidt krav her - men naturligvis forsøge at sikre, at hun rent faktisk har haft muligheden for at nå toilettet i tide, og at det ikke skyldes, at hun har så meget tissetrang, at bare hun når toiletdøren, så kan hun ikke holde sig mere…

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan naturligvis godt spille ind, at hun er stoppet i dagpleje og skal begynde i børnehave og en ny stor verden møder hende. Men I er lige nu på ferie, og det lyder som om, at I nyder det alle sammen, og I har mødt børnehaven, talt om det osv. og hun virker godt forberedt… Hun kan naturligvis godt gå rundt og være lidt spændt, uden at kunne sætte ord på det, og naturligvis kan det påvirke, men det lyder som om, at hun er okay med det skift, der skal ske:) Det lyder fint, som I håndterer det og taler med hende omkring det, samtidig med at I lader hende nyde ferien, være på stranden og nyder nuet:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke - og fortsat god ferie:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!