Svar: Kan ikke få børnene til at sove
Kære M
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om, at jeres børn har lært, at når de skal puttes, så betyder det et ritual, som trækker ud… Det vil sige, at de forventer, at putningen skal vare 1.5 time eller mere og bestå af, at I læser et par bøger, sidder og snakker, måske går lidt frem og tilbage, så skal de have lidt vand, så skal I sidde der igen osv…
Det er rigtig fint, at I prioriterer at være hos dem, når de skal sove, hvis de har brug for dette. Det er rigtig dejligt at få læst godnathistorie og få talt lidt om alt det, der er sket i løbet af dagen, men det er samtidig vigtigt, at de lærer at det hele ikke bør vare mere end 15-20 minutter…
For at lære dem dette, så vil jeg anbefale, at I begynder at putte dem så sent, at I med sikkerhed ved, at de vil kunne falde i søvn inden for ca. 15 minutter. I skal beslutte jer for, hvordan putningen skal foregå, hvor mange bøger I vil læse osv. og så er det sådan det er. Det betyder at I skal putte dem kl 22, hvis det er der, de først falder i søvn. Aftenen efter, så putter I dem kl 21.45, derefter 21.30, 21.15, 21.00, 20.45 osv. indtil I rammer det puttetidspunkt som passer til dem.
I skal hele tiden holde fast i jeres putteritual, og I skal være opmærksomme på, at I ikke vil kunne flytte på tiden aften efter aften. Det vil ofte være sådan, at I kan flytte tidspunktet lidt frem, men så skal I holde fast i dette tidspunkt et par aftener, før I kan flytte tidspunktet yderligere frem. Det kan også være, at I pludselig vil opleve, at børnene er trætte og parate til at blive puttet noget tidligere i aften og så gør I det, men aftenen efter kan de ikke puttes helt så tidligt, og så rykker I tidspunktet tilbage igen og bibeholder så dette tidspunkt et par aftener.
Samtidig skal I også sikre, at de ikke sover længere om morgenen, for det er ikke om morgenen at nattesøvnen skal forlænges, det er ...
... om aftenen. Derfor er det vigtigt, at I vækker dem til fast tid hver morgen og at de står op til samme tid uanset om det er hverdag eller weekend. Jo mere fast stå op tidspunkt og jo mere fast rytme de har i løbet af dagen, jo mere vil de begynde at føle sig parate til at blive puttet når de ligger sig i deres seng om aftenen. Jo mere varieret de står op, jo sværere vil det være at finde det rigtige puttetidspunkt om aftenen.
Et godnatmåltid kan være en god idé - især for lillebror. Det sikrer, at han ikke behøver kalde, fordi han er sulten/tørstig osv. og en havregrød eller en grovbolle eller måske en banan før puttetid sammen med et glas mælk, kan have en god effekt. Dette ligger godt i maven, og det er vigtigt at skabe fornemmelsen af "behov for at slå mave", når han skal sove.
Hvis lillebror stadig har brug for en middagslur, er det vigtigt, at han heller ikke forlænger den, men måske kun sover den time, som han plejer.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En 3 årig vil normalt have brug for 12 timers søvn i døgnet og en 6 årig vil ofte trives med 10.5-11 timer. Hvis lillebror stadig sover middagslur, vil de derfor godt kunne blive puttet samtidig om aftenen og stå op samtidig om morgenen, men hvis lillebror ikke længere får middagslur, så vil han naturligt skulle sove tidligere end storesøster. Derfor skal I her overveje, om de måske skal have hvert deres værelse eller om det måske vil fungere ved, at storesøster ligger og læser, løser små "før-skole-opgaver" eller lignende og på den måde ligger i sin seng og gør klar til at sove, men stadig får lov til at være vågen lidt længere - og lillebror måske så kan spejle sig i hende og i den ro, som hun jo forstår skal være der.
Om de vil trives bedst med at sove sammen eller hver for sig er meget forskelligt, der er ikke nogen faste regler her:)
Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre:)
Fortsat held og lykke med dem begge!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.