Svar: Vågner efter putning
Kære Sanne
Tak for dit brev :)
Der sker rigtig meget med jeres lille drengs søvn lige nu. Netop i 3-4 måneders alderen begynder søvnen at ændre sammensætning. Det betyder, at jeres drengs søvn begynder at indeholde flere søvnstadier og hans søvn begynder således at minde mere og mere om den søvn, vi voksne sover. Dette gør at mange børn netop i jeres drengs alder, begynder kun at sove 20-45 minutter af gangen, så vågner de op og har rigtig svært ved at komme videre i søvnen - det sker, fordi de begynder at skifte mellem flere søvnstadier og skiftet er svært for dem.
Samtidig er børn i denne alder også meget bevidste og opmærksomme på verden. jeres dreng er meget opmærksom på, hvad der sker omkring ham og han følger rigtig meget med. Han lader sig f.eks. let forstyrre, når han skal have mælk - han sutter, slipper, smiler til dig, sutter lidt igen, slipper igen, far kommer ind i stuen og pludselig er det sjovere at kikke efter far end det er at spise… Nogle gange kan det også virke som om, at han meget hellere vil pludre og snakke end han vil spise, ligesom du kan mærke, at han begynder at kommunikere mere bevidst. Han skeler mere og mere tydeligt mellem om I er hjemme eller ude, han protesterer, når andre f.eks. bedsteforældre vil holde ham eller snakker for meget med ham. Han begynder, at bruge sig selv mere motorisk, triller omkring, ligger ikke længere helt så stille som tidligere og flytter også på sig, når han sover… Den store udvikling, som han lige nu går igennem både motorisk og mentalt, påvirker hans evne til at overgive sig til søvnen og også hans evne til at sove roligt, når han endelig sover. Og lige nu oplever mange forældre derfor, at putningen og søvnen kan være lidt svær, faktisk oplever mange, at børn i denne alder får tendens til både at slatspise og slatsove lidt.
Det er rigtig godt med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Nogle gange vil dagens 3. lur ligge så sent, at han vil gå sent i seng. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at han måske først går til ro for natten kl 22 og at han om aftenen virker meget vågen, har lyst til at snakke pludre osv. og det skal I naturligvis være fleksible omkring lige nu:)
Når du putter ...
... ham, vil det være rigtig godt, at han får mælk som en fast del af hans putteritual. På sigt, når han begynder med skemad, vil det være godt at have en rytme, hvor han tilbydes lidt skemad og vand af kop, når han vågner af en lur og så tilbydes bryst/flaske før han skal sove næste lur. På den måde får du fyldt ham ekstra op til en god søvn og du sikrer plads i maven til både skemad og mælk.
Du har tidligere skrevet til mig om jeres ønske om at give flaske - hvordan går det med det? Netop flasken kan være god, når du gerne vil lære ham at sove uden at være i din favn. Du kan give ham flasken imens han ligger ved siden af dig i din seng, så får han stadig nærheden og kan mærke, at du er der. Du kan også give ham flasken i hans egen seng, så han lærer at falde i søvn med mælk der hvor du ønsker han skal sove. Hvis du giver ham flasken liggende, så bør du elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt med hovedet, men f.eks. har en pude under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.
Det er ikke menigen, at han skal puttes vågen. Han skal dog heller ikke puttes, når han sover for dybt. Det er vigtigt, at du forsøger at flytte ham fra din favn, lige der, hvor han næsten sover, men dog stadig når at registrere, at du flytter ham ned i hans seng. Stå ved ham, lad dine hænder være på ham, så han mærker dig og så du på den måde luller ham i søvn, der hvor du ønsker han skal sove. Eller put ham som sagt direkte i sengen med flasken og lad ham falde i søvn der.
Du må gerne med dine hænder vugge ham, der hvor han ligger og på den måde lulle ham i søvn. Om dagen må du gerne trille ham i barnevognen og udnytte, at du her kan trille ham, vugge ham ind i søvnen, så han der også lærer at falde i søvn uden at skulle være i dine arme.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan også købe brio bed-rockers, så du har mulighed for at vugge hans seng lidt, når han ligger i sengen…
Vær opmærksom på, at det nogle gange kan hjælpe på opvågningerne, hvis du giver ham mælk af to omgange. Det vil sige, at du giver ham bryst/flaske, herefter skifter ud ham, så han vågner lidt op til dåd igen, så giver du bryst/flaske igen og først derefter putter du ham:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.