Svar: Mange forandringer
Kære Ariels mor
Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre fra dig igen! Hvor lyder det dejligt med hus, selvom det også lyder som om, at der er meget som skal renoveres, så lyder det som om, at det bliver rigtig godt, når I på et tidspunkt er færdige, skønt!
Det er super fint, at I forsøger at holde fast i de daglige rutiner, så hverdagen så vidt muligt ligner sig selv. Det er rigtig godt med faste spisetider, faste sovetider osv. ligesom det er super, at Ariel nu er begyndt i dagpleje. Dejligt, at det går så godt der, og at I har så sød en dagplejer:) Jo mere ens hverdagen er, jo mere genkendelighed og struktur, jo mere vil jeres datter finde roen. Det gør hende tryg at tingene netop er genkendelige. Hun er stadig så lille, at hun ikke kan forholde sig til tid, men fornemmer dagen ud fra de ting som sker, og her hjælper det hende netop med de faste spise- og sovetider osv.
Hun er stadig så lille, at hun har svært ved at kapere for meget uro omkring sig. Og det larmer naturligt, når gulve skal brækkes op og vægge skal væltes. At være en del af denne proces, tænker jeg, at hun ikke tager skade af, men hun har heller ikke nogen stor glæde af det… Og da I har muligheden for at tage på forlænget weekend til Sverige, så lyder det som en god idé. Det lyder som om, at far kan nå rigtig langt med huset på 5 dage, og det lyder som en god prioritering.
Det vil ikke være problemtatisk at komme hjem til et nyt hjem, hvor tingene er i orden. Hun ...
... vil jo spejle sig i jer, bruger jer som pejling for, hvordan tingene er, og når hun mærker, at I er rolige, glade og nyder alt det nye, så vil hun naturligt også blive mere rolig og glad og tryg ved det hele. På samme måde registrerer hun tydeligt, hvis I er stressede, trætte og mangler overskud - så bliver hun naturligt også mere urolig og pylret.
Det er heller ikke problematisk at tage til Sverige i 5 dage, selvom hun så igen skal være et nyt sted, nye omgivelser, nye lyde osv. Det vil være langt mere roligt for hende end at være hjemme og det vigtigste - hun har sin mor hos sig. Du vil naturligt være der for hende og igen vil hun spejle sig i hvordan du har det:) Selvom du synes, at der har været mange skift for hende de sidste måneder, så er det netop vigtigt, at hun har sin mor, sin primære omsorgsperson hos sig.
Hun vil godt kunne savne sin far, når I er i Sverige, og det vil være rigtig godt, at du taler om far, når I er væk, så hun hører, at far ikke er forsvundet og bekræftes i, at I ses igen. Du kan evt. medbringe et lille fotoalbum med billeder af far, dig, hende, huset, nogle af hendes ting osv. som I kan kikke i, når I er i Sverige, og som kan bekræfte hende, i at alt stadig er der, at I kommer tilbage igen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du nyder en lille ferie sammen med hende, så vil hun også nyde det og trives med det:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Rigtig god tur og rigtig meget held og lykke med huset! Og fortsat god sommer:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.