Annonce

Annonce

Svar: Mor bruges som sut


21. juli 2015

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at se, at du har læst flere af mine svar og har forsøgt nogle af de råd, som jeg har givet andre - og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er ingen tvivl om, at jeres dreng er afhængig af dit bryst. Han er afhængig af brystet for at falde i søvn og også for at komme fra et søvnstadie til et andet i løbet af natten. Og ja - med den alder han har ,så bliver han naturligt kun mere og mere bevidst og at fjerne brystet fra ham vil, som du selv skriver, blive svært fordi han naturligt vil protestere og blive ked af det. Han forstår jo ikke, hvorfor du vil tage brystet fra ham… Brystet er for ham en fast del af det at skulle sove og han vil naturligt have svært ved at forstå, hvorfor du ikke længere vil tillade dette og derfor vil han blive ked af det…

Du kan overveje, om du vil forsøge at trappe amningerne ud, forstået på den måde, at du f.eks. ammer ham før han puttes om aftenen og ammer ham igen sen aften, før du selv går i seng. Ved at amme ham disse to gange, så sikrer du ham mælk/væske, men du giver ham også muligheden for at mærke, at du stadig er der og han får brystet, som han er tryg og rolig ved. Men efter kl 24 kan du så sove i et andet rum og lade jeres dreng sove sammen med far i dobbeltsengen.

Far kan give ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Far kan berolige ham med sine hænder, lade ham mærke at han ikke er alene, men far kan af gode grunde ikke amme og brystet er derfor ikke en mulighed. Hvis jeres dreng virker meget tørstig kan far forsøge med lidt vand af en kop, men det er ikke meningen, at jeres dreng skal lære at drikke vand om natten i stedet for mælk. Det er meningen, at han nu skal kunne sove fra midnat og til næste morgen uden mælk/væske/bryst.

Det er ikke sikkert, at jeres dreng vil acceptere dette. Han forstår jo ikke, hvorfor han må få brystet kl 20 og kl 24 - men ikke om natten. Derfor kan han godt blive ekstra ked af det, når han nogle gange får lov og andre gange ikke gør. Modsat, så kan det også være, at han vil lade sig trøste og berolige af far, når han netop har fået lov til at få brystet de to gange og når du så ikke er i nærheden - fordi du ikke er der, så dufter der ikke af mælk og han forbinder ikke far med amning, så derfor vil han måske acceptere det rimelig godt.

Du kan naturligvis også selv forsøge at holde brystet fra ham, så han ikke ammes efter midnat, men i stedet beroliges med dine hænder, nærhed, tætte fysiske kontakt. Så du er der, du forlader ham ikke, men giver ham hans mor - men brystet får han ikke efter kl 24 og indtil næste aften. Nogle børn accepterer dette, fordi de stadig har deres mor, andre børn bliver endnu mere frustrerede og kede af det, netop fordi du jo lugter af mælk og han forbinder dig med amning og derfor ikke forstår, hvorfor du nægter ham det…

Der er altså ikke nogen fast måde at gøre dette på og du er nødt til at forsøge dig frem for at finde ud af, hvad der vil være den bedste løsning hos jer. Men uden gråd og protester kan jeg desværre ikke love dig at det bliver… Husk dog på, at det ikke er mor og far han skal undvære, han skal ikke ligge alene og føle sig forladt. I er der for ham, trøster, beroliger, betrygger - ...


Annonce

... det er "kun" brystet, som han skal lære at sove uden.

Han kan også være afhængig af din favn. Så han ikke kun er afhængig af brystet i munden, men også afhængig af at du tager ham op, vugger ham osv. Hvis det er tilfældet, så kan det netop nogle gange være en god idé, at du starter med at fjerne brystet, men dog stadig tilbyder ham din favn og din ro og luller ham i søvn med din nærhed. Og stille og roligt så lærer ham at sove uden at han behøver være i dine arme. Han kan lære at ligge ved siden af dig og hen af vejen kan den fysiske afstand mellem jer øges mere og mere.

Det er rigtig godt, at du forsøger med en putteklud, der dufter af mor og at du lader denne indgå i amningen. De fleste børn er dog mellem 12-18 måneder, før de begynder at bruge den selv, nulrer næse osv. og før den på den måde kan være en egentlig substitut for mor og far. Derfor er det fint at du introducerer den nu, men du kan ikke regne med, at han allerede vil kunne bruge den bevidst.

Du skriver, at du er oppe flere gange om natten - det lyder hårdt. Du kan overveje om det ville hjælpe jer, hvis du kunne koble hans seng til din seng. Altså fjerne den ene side af tremmesengen og sætte jeres senge sammen. På den måde kan du putte ham i egen seng direkte efter amning men stadig være lige ved siden af ham, berolige ham med dine hænder og nærhed, puttekluden osv. så han lærer at sove ved siden af dig og ikke i dine arme.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At sengen er koblet til din seng vil gøre det muligt for dig at trøste og berolige ham om natten uden at han behøver komme op til dig. Du kan derfor overveje om det vil være en idé, at I på den måde får øget den fysiske afstand mellem jer, så han stille og roligt lære at kunne komme videre i søvnen, uden at du behøver løfte ham op i din favn hver gang han vågner. Når han puttes til natten, så kan du altså amme ham, putte ham døsig i seng, blive liggende hos ham, holde hænderne på ham osv. så han lærer at falde i søvn liggende i sin seng og uden at være i favn. Og når han så vågner i løbet af natten, berolige på samme måde, som da han faldt i søvn. Når han kan sove på denne måde, kan I sætte tremmerne på sengen igen og forsøge med eget værelse.

Derudover skal han også lære at sove uden bryst og favn om dagen… Jeg kan ikke helt ud af dit brev se, om du også ammer ham før lurene i dagtimerne. Hvis det er tilfældet, skal han også lære at sove uden brystet her…

Det kan godt være at han har et stort suttebehov, men det betyder ikke, at du behøver introducere en sut nu. Med den alder han har så burde det være passende med to amninger og derudover kan noget af hans suttebehov og behov for at bruge sin mund stilles ved mad, som han skal gumle og sutte på. Mad med mere og mere bid. Når han søger brystet må du gerne tilbyde ham alternativer i form af f.eks. ristede rugbrødsbjælker, agurk, frisk frugt, et jordbær eller lignende, som han kan gumle på samt vand af kop.

Hvis du begynder at give ham en narresut i munden hele natten, så han vænnes til dette, så får du skabt en ny uhensigtsmæssig vane… som udgangspunkt skal han lære at sove med nærhed, kærtegn, tæt fysisk kontakt osv. men uden at han behøver bryst eller sut i munden:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce