Svar: 6 1/2 årig hidsig, voldsom og fræk
Kære slidte og frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt høre, at bølgerne går højt hjemme hos jer. Der er højst sandsynligt rigtig mange ting, som spiller ind hos jer, og selvom jeg rigtig gerne vil hjælpe, så tænker jeg, at du måske har brug for familievejledning, brug for at tale med en person, som kan mødes med dig og din dreng… Der er i kommunen, hvor du bor, mulighed for at kontakte familiecenteret, som tilbyder gratis rådgivning til familier.
Når det er sagt, så vil jeg dog meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, du kan bruge:)
Du spørger, om jeg kan give dig råd til, hvordan du får ham til at lytte til dig. Det er et stort ønske fra de fleste forældre, at vores børn skal lytte til, hvad vi siger, gøre som vi beder dem om. Det er her meget vigtigt at sige, at vi er nødt til at starte med os selv. Det handler sjældent om, at børnene ikke lytter, men at vi voksne simpelthen ikke er gode nok til at kommunikere.
Det er også sådan, at når børn gør det modsatte af, hvad vi vil have dem til, når børn er allermest umulige, så er det ofte der, hvor de har allermest brug for os, brug for at vi ser dem. Og desværre reagerer vi ofte med at skælde ud, råbe af dem, nedgøre dem, kritisere dem - og det hjælper dem ikke. Det bliver kun værre og man kommer hurtigt ind i en spiral, hvor mor og far skælder ud og hvor barnet i vores øjne opfører sig dårligere og dårligere…
For at kunne sætte grænser for din dreng, så er det vigtigt, at du kender dine egne grænser. Du skal kunne mærke efter, hvad du synes er okay, og hvad du ikke synes om. Det er meget svært for de fleste mennesker at sige fra, men det er vigtigt, at du selv er helt bevidst om hvor dine grænser går, så du kan melde det klart ud. Det gør din dreng tryg, når han ved hvor han har dig.
Jeg får lidt på fornemmelsen, at du ofte overser eller ser igennem med, når han gør noget forkert, bryder regler, overskrider grænser - indtil det så pludselig bliver for meget for dig, så skælder du voldsomt ud. Der er altså ikke ret langt mellem, hvor når du lader tingene passerer, og hvornår du taler med meget store ord. Grænserne og kravene er ikke tydelige, nogle gange er der ingen grænser eller krav, andre gange "falder hammeren voldsomt". Når du reagerer på denne måde, så er der meget stor risiko for, at din dreng bliver ekstra udforskende og kommer til at mangle selvbeherskelse. Han bliver forvirret, og i tvivl om, hvad der egentlig forventes af ham, det er meget frustrerende for ham...
Du fortæller, at det ofte er først, når du bliver virkelig vred, hvilket efterhånden føles som hele tiden, at der kommer en reaktion fra ham, og hvor du oplever, at han så skaber sig. Det lyder som om, at du skælder rigtig meget ud, og det tyder hans reaktion også på. Det at han ofte griner, snakker videre, opfører sig fjollet eller skaber sig er netop tegn på, at han bliver skældt meget ud. Han ved ikke, hvad der forventes af ham, han bliver usikker i situationen, og hans måde at håndtere det på er ved at grine og fjolle. Det er en helt naturlig reaktion.
Når du forsøger at tale med ham, når der er en rolig stund, så lukker han ørerne ved at holde sig for ørerne, begynder at råbe eller synge. Han bryder sig bestemt ikke om det. Det kan der være mange grunde til. Han kan godt føle, at situationen er overstået, og når du så bringer det op igen, så er det som om, at du bærer nag og ikke kommer videre. Han kan også godt føle, at du i denne situation skælder ekstra ud - det afhænger helt af, hvordan du taler til ham i situationen…
Du skal være opmærksom på, om I er kommet ind i en situation, hvor storebror er ballademageren, ham der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig, altid får skæld ud osv. og hvor lillebror er den stille og søde, ham der gør, som mor siger… Det er meget vigtigt, at du ikke på den måde spiller drengene ud mod hinanden, og at storebror ikke får en rolle som værende umulig. Det er meget vigtigt, at storebror ikke føler sig forkert, ingen kan lide at føle sig forkert. Det handler om, at storebror skal have selvværd - en følelse af at han har værdi. Det er meget vigtigt, at I er ligeværdige i familien, at alle ...
... mor, far, storebror og lillebror er lige meget værd. Du vil naturligt være både fysisk, mentalt og verbalt overlegen, fordi du er voksen, og der skal ikke ret meget til, før storebror kan føle sig mindre værd sammenlignet med dig. Der er naturligt forskel på at være barn og være voksen, men det er vigtigt, at du lytter til ham, anderkender ham, og det han fortæller, det han gør og det han vil. Du skal lytte til de behov, som han giver udtryk for, engagere dig i det han fortæller, og det han interesserer sig for, så han føler sig set og elsket.
Når du nogle gange siger nej eller træffer beslutninger, som går imod det han vil, så er det vigtigt, at du gør det med respekt. Du må som sagt gerne sætte grænser, der må gerne være krav osv. men det er vigtigt, at han ikke føler sig forkert eller urimelig - på samme måde, som du heller ikke skal føle dig forkert, hvis du siger fra, når en grænse overskrides.
Sæt grænser på en god måde:
- Vær bevidst om, hvilke grænser du har og hvorfor. Når du er bevidst om, hvilke grænser du har, vil du sende tydeligere signaler til dit barn. Samtidig undgår du at blive vred, føle dig trådt på eller føle dig overset.
- Sæt grænser på en måde, så dit barn ikke føler sig forkert. Start aldrig en sætning med, “du skal …” eller “du skal ikke …”. Det kan føles krænkende, og dit barn vil tage det personligt og føle sig forkert.
- Tag udgangspunkt i dig selv. Når du tager udgangspunkt i dig selv, bliver du tydelig over for dit barn, og det gør dit barn tryg, at han ved, hvor han har dig. Sig for eksempel, “jeg vil ikke have …”, “jeg forventer, at du …”.
- Brug ikke upersonlige formuleringer. Undgå at bruge ordet “man” eller “vi”, når du sætter grænser for dit barn. Det kan være sætninger som, “sådan gør man ikke” eller “vi skal stoppe nu”. Det bliver hurtigt upersonligt og dermed uklart for barnet, hvem der sætter grænserne.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Sig højt, hvad det er, du gerne vil have. Det er vigtigt at sætte ord på, hvad du gerne vil have. For eksempel, “jeg vil gerne have, at du stopper med at hoppe i sofaen”. I stedet for, “lad være med at hoppe i sofaen”. Hvis barnet ved, hvad du vil, er det langt lettere at forholde sig til, og du giver dit barn mulighed for rent faktisk at gøre det, du ønsker.
- Undgå trusler. Hvis du bruger trusler mod dit barn, vil han ikke føle sig anerkendt, set og mødt. Det kan være en sætning som, “hvis du ikke spiser op, får du ingen godnathistorie”. Dit barn vil meget let kunne føle sig forkert, og vil få en følelse af ikke at være god nok. Trusler er ikke respektfuldt.
- Vær opmærksom på, hvilke signaler du sender til dit barn. Der skal være sammenhæng mellem det, du siger med ord, og det, dit kropssprog signalerer. Hvis du med ord siger “ja”, men med din krop signalerer “nej” eller omvendt, vil det forvirre dit barn. Det giver derimod tryghed og respekt, at barnet kan regne med dig, og det du siger.
- Vær opmærksom på, at grænser kan rykke og ændre sig. I takt med, at dit barn bliver ældre, vil der naturligt opstå forskellige situationer, hvor grænserne ændrer sig. Dit barn kan for eksempel få lov til andre ting, end da han var yngre, ligesom lillebror ikke kan forventes at kunne det samme som storebror. Det giver også respekt netop at se og fornemme behovet for forandring og måske invitere til dialog og forhandling om grænser, regler og krav.
Dette er fra min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn", som jeg vil anbefale dig meget at læse:)
Som sagt er mit svar tanker, som er udsprunget af dit brev - og du må selv vælge til og fra hvad du tænker du kan bruge og hvad der evt. passer hos jer:)
Når alt dette er sagt, så skal du naturligvis også være opmærksom på, om der i øvrigt sker noget i hans hverdag, som kan forklarer, at han reagerer hjemme. Går han i skole/SFO? Hvordan fungerer han der? Har han gode venner eller er der mange kampe, drilleri osv. Det er vigtigt, at du også taler med hans lærere om, hvordan hverdagen er for ham, når I ikke er sammen, og hvordan de oplever ham. Selvom I har sommerferie lige nu, så kan han godt reagere på ting i hverdagen...
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre - stort knus med på vejen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.