Annonce

Annonce

Svar: Min datter spiser ikke nok mad


18. juli 2015

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sandra

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres indsats i sommerferien har hjulpet:) I har fået lavet en god rytme, med faste spisetider, og I har formået at servere mange forskellige fødevarer både mad i stykker, små hapsere og bidder, som hun selv kan spise og også skemad og dermed mad, som I giver hende. Det lyder altså som om, at hun spiser mere nu end hun gjorde tidligere - det er godt! Selvom du ikke synes, at hun spiser nok, så hold fast i, at det går bedre med hendes indtag af mad.

Spisetiderne ser fine ud, og mit forslag til sammensætning af maden ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, havregryn med lidt sukker og letmælk, eller minifras med letmælk, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør og evt. lidt marmelade eller måske lidt frugtmos på bollen i stedet, ost i stænger, som kan gnaves, frisk frugt eller bær i hånden, vand af kop.

Frokost 11: Det kan være varm eller kold frokost. Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Må også gerne få varm mad til frokost og kan hun lokke til at spise lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, er det helt okay :) Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 15: En ½ bolle med lidt smør, frugtmos eller lidt marmelade på, frisk frugt eller bær, kan også tilbydes lidt tykmælk med revne æbler eller måske en frugtgrød med lidt letmælk, vand af kop.

Aften 17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne (kød eller lakselasagne), boller i karry, kartoffelmos med millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), kartofler moset med sovs og frikadellen gives i stykker ved siden af… kød, fisk, kartofler, grøntsasger, ris, pasta, bulgur osv. Der skal være mad i stykker, mad hun kan spise med hånden og med gaffel, og stadig også suppleres med lidt mos af en ske. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød og hvis I ikke kan få en grød i hende, så prøv med en banan kl ca 19. Får børstet tænder.

Flaske og puttes herefter til natten.

Sen aften eller først på natten: tilbydes en flaske, hvis hun vågner og ikke kan sove videre uden.

I skal lige nu ikke fokusere så meget på mængden af mad, men mere på, at hun spiser til fast tid og at hun får en variation af fødevarer - både mos, små hapsere og mad i hånden Der skal være mad, som hun selv kan spise og gumle på og også mad som I giver hende.

Som I kan se, så har jeg indført en godnatgrød eller en banan, som en fast del af putteritualet. Dette fordi det vil være med til at mætte hende lidt ekstra før natten, så hendes behov for flaske stille og roligt kan trappes ud.

Det vil netop være godt, at I trapper flaskerne ud. Det betyder at hun skal have mindre og ...


Annonce

... mindre mælk i hver flaske. Lige nu må I altså gerne give hende 2-3 flasker, men mængden skal skrues ned. Før sengetid må hun gerne få f.eks. 180 ml, men sen aften og hvis hun derudover har behov for en flaske, så skal mængden skrues ned. Det vil sige, at hvis hun normalt kan drikke 180 ml her, så giver I hende 160 ml så 140, 120, 100 ml osv. så hun stille og roligt vænnes til ikke længere at skulle drikke for store mængder om natten.

Du skriver, at hun får flaske om aftenen og et par stykker i løbet af natten. Hvis hun f.eks. får flaske kl 19, 23 og 04, så start med at fjerne flasken kl 04 og skær mængden af denne flaske ned. Når hun kan undvære den, så skærer I mængden i flasken kl 23, og til sidst skærer I mængden af mælk ned i flasken lige før putning. Samtidig skal hendes indtag af mad naturligt sættes op i løbet af dagen, ligesom hun skal tilbydes væske nok - altså vand - i løbet af dagen af en kop både til og mellem måltiderne, så I sikrer jer, at hun ikke også søger flasken, fordi hun er reelt tørstig.

Det vil være godt, at I netop arbejder på at skrue mængden af mælk ned og ikke i stedet begynder at give hende vand i flasken i stedet. Hvis I erstatter mælken med vand, så risikerer I at I vænner hende til at skulle drikke store mængder vand om natten og det er ikke det hun skal - hun skal lære at indtage sit behov i dagtimerne:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Variation er mad er vigtigt, men det betyder ikke, at hun skal tilbydes nye fødevarer hele tiden. Det vil være rigtig godt, at du sørger for, at der altid er mindst en ting, som hun er glad for og tryg ved. På den måde så er der noget at gå igang med at spise og hun spiser lidt og så kan du ved siden af forsøge med lidt ny smag og konsistens. Spiser hun så kun det hun kender, så er det okay, så har hun spist og hun har samtidig smagt lidt nyt. Hun skal møde de nye fødevarer mange gange, måske 10-15 gange, før hun er tryg ved dem. Derfor er der ikke noget i vejen for, at hun lige nu spiser meget af det samme, så længe du igen og igen forsøger med lidt nyt som supplement.

Har hun mad med hjemmefra i dagplejen? Så kan det være et forsøg værd, at du giver hende mad med, som hun kender og er tryg ved - måske vil hun have glæde af at få sin egen tallerken med også, så serveringen også er noget hun kender og er tryg ved. Det kan også hjælpe, hvis du eller far har mulighed for at spise sammen med hende i dagplejen en dag, så hun oplever det at spise i dagplejen, som noget trygt. Når hun ser at I spiser, så vil hun spejle sig i jer og på den måde finde ud af, at det er okay at spise der… Måske kan I bruge det sidste af jeres ferie på at besøge dagplejen og være der sammen med hende og også spise sammen med hende, så hun vænnes til det:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce