Annonce

Annonce

Brev:

Baby på 6 mdr.: Meget pivet og lille mælkeindtag


16. juli 2015

Alder:
6 mdr.

Baby på 6 mdr.: Meget pivet og lille mælkeindtag

Kære Helen,

Først og fremmest: Tak for nogle rigtig gode bøger, en super hjemmeside og en fantastisk brevkasse, som vi igennem længere tid har haft god glæde af – hidtil har vi kunnet finde svar på vores spørgsmål ved at læse i dine bøger samt læse andres breve og dine svar i din brevkasse, men nu er det tid til vores første brev til dig :)

Først lidt om vores lille familie: Vi har en dejlig søn på snart 6 år, og en skøn lille datter på 6 måneder. Vores søn er vild med sin lillesøster (og omvendt), så familieforøgelsen er gået over al forventning på den front. Vores datter er født 4 dage efter termin og vejede 3800 gram og var 53 cm lang. Graviditeten og fødslen forløb uden komplikationer. Årsagen til at vi skriver til dig er, at vores lille datter igennem den sidste måneds tid er begyndt at være meget ’pivet’ om dagen, når hun ligger for sig selv på sit legetæppe. Da hun ellers er glad og tilfreds, og sover rigtig godt om natten, har vi indtil videre slået det hen som udviklingsspring og frustration over, at hun ikke kan så meget som hun gerne vil (hun hverken sidder eller kravler endnu, og hun har rullet fra mave til ryg, og fra ryg til mave, men gør det ikke så meget mere. Nu trækker hun mest benene op under sig når hun ligger på maven og brokker sig højlydt mens hun ligger med hovedet nede i legetæppet – som om hun meget gerne vil kravle men ikke kan. Eller ”hopper” rundt på ryggen ved at sætte fra med benene når hun ligger på ryggen…), men nu er hendes piveri efterhånden begyndt at gå os så meget på nerverne, at vi gerne vil finde en forklaring. Ud over at vi er ved at blive vanvittige over det evige piveri, så er vi naturligvis også meget bekymrede for, om der skulle være noget galt med hende. Hun er dog glad hvis bare hun får lov til at være oppe hos én af os. Og vi skal helst gå rundt med hende, hun brokker sig hvis vi står stille, eller sætter os ned…

Jeg snakkede med vores sp om det for nogle uger siden, og hun mente, ligesom os, at det nok var frustrationer over, at hun ikke kan så meget som hun gerne vil. Vores datter er ellers utroligt sød og glad, og var meget nem de første 5 måneder af hendes liv, men nu er det sådan, at ligeså snart vi lægger hende ned på hendes legetæppe går der max 5 min. før hun begynder at pive/klynke og vil op – det er lige meget om hun ligger på maven eller på ryggen. Vi har naturligvis forskelligt legetøj som hun kan lege med, så det burde ikke være af kedsomhed, men alligevel virker det som om hun keder sig, for ligeså snart hun kommer op til enten mor eller far og vi går rundt med hende er der absolut intet galt - så griner hun over hele femøren. Men vi kan jo ikke gå rundt med hende på armen hele dagen, og hun kan jo heller ikke blive stærk nok i sin krop, hvis hun ikke ligger og mosler rundt på legetæppet.

Vi har prøvet at lade hende ligge og pive lidt, for at se om hun stopper, men så går det i stedet over i rigtig gråd, så det nænner vi selvfølgelig ikke. Vi har også prøvet at lægge os sammen med hende og aktivere hende, men dette virker heller ikke hver gang, så hvad synes du vi skal gøre? Hvad kan grunden være til hendes ’piveri’? Jeg må lige tilføje, at vores datter har et relativt stort ”bøvsebehov” og derfor har vi lige fra hun har været helt spæd gået meget rundt med hende efter måltiderne, for at bøvse hende – jeg tænker lidt, at vi måske derfor har fået vænnet hende til at vi skal gå meget rundt med hende…?

En anden ting, der bekymrer os, er hendes spisning. Hun har lige fra fødslen af været en meget småtspisende pige på trods af, at hun jo var en fint stor baby da hun blev født. Jeg ammede hende de første 3 måneder, men da hun pludselig ikke tog så meget på, som hun skulle, og kun havde afføring hver 6.-10. dag, og da jeg derfor blev bekymret for, om jeg ikke havde mælk nok, valgte jeg (i samarbejde med sp), at gå over til at give hende flaske (det var samme mønster som med storebror: Efter 4 måneder havde jeg ikke mælk nok til ham, han dykkede 3 vægtkurver, og har ligget på den kurve lige siden). Der gik lidt tid inden hun accepterede flasken, men derefter gik det fint. Hun tog dog stadig ikke så hurtigt på, som hun burde (hun ligger vægtmæssigt én kurve under gn.snit og længdemæssigt én kurve over gn.snit), så sp anbefalede, at vi begyndte på skemad da hun blev 4 mdr. hvilket vi gjorde. Hun vejer nu 6,8 kg og er 69 cm lang (hun er fra d. 6/1-2015).

Hun har lige fra starten af været meget glad for grød, og i starten lavede jeg grøden meget lind, dels for at hun kunne vænne sig til den, dels for at få så meget væske/mælk i hende som muligt. Jeg laver altid grøden på MME, også selvom det er en grød, der bare skal tilberedes med vand. Jeg tilsætter desuden altid en lille klat smør, for at gøre hendes mad så energitæt som overhovedet muligt. Efter en måneds tid, dvs. da hun var 5 mdr. gammel, begyndte jeg at lave grøden lidt tykkere, og vi begyndte ligeledes på grønsagsmos, som vores datter også er glad for ...


Annonce

... (kartoffelmos med enten gulerods- eller ærtemos el.lign.). Så hun er glad nok for skemad – det er bare mængden af mad, og især af mælk, der er alt alt for lille.

Både lægen og sp siger, at jeg ikke bør være bekymret, da hun jo virker glad, og de siger begge at hun bare er en spinkel pige (ligesom storebror, og jeg selv var som baby/barn). Jeg er dog alligevel rigtig bekymret, fordi hun nu igennem længere tid ikke har fået den anbefalede daglige mængde mælk. Hun skal ifølge min sp have min. 600 ml MME i døgnet (vist helst 750 ml. i døgnet, har jeg læst et sted), og jeg kan max få 450-500 ml. i hende, typisk tager hun 400-450 ml. MME i døgnet, inkl. det MME der er i hendes grød/mos. Når jeg læser dine anbefalinger til andres babyer på 6 mdr. bliver jeg endnu mere bekymret, da du til dem anbefaler 800-900 ml. mælk i døgnet – det kommer vi aldrig i nærheden af!

Jeg giver hende to flasker når hun sover, for så afviser hun ikke flasken. Hun gider ikke rigtigt sutteflasken når hun er vågen. Én flaske giver jeg hende sent om aftenen ved 23-24 tiden, inden jeg selv går i seng, og der tager hun 100-120 ml., og så står jeg op kl. 3 eller 4 og giver hende en flaske mere (der tager hun ca. 120-150 ml.). Hun vågner ikke men drikker i søvne. Hvis hun en sjælden gang vågner, afviser hun flasken med det samme. Når hun skal puttes til en lur i løbet af dagen går jeg rundt med hende på armen til hun falder i søvn, og så giver jeg hende en flaske – der tager hun dog max. 40-60 ml. pr. gang. Hvad kan jeg gøre, når hun afviser flasken når hun er vågen?

Jeg giver hende den MME, der hedder Babymælk, og har også prøvet Baby & Me og det gør ingen forskel hvilken MME der tilbydes. Hun vil heller ikke have mælk af kop – jeg tror det er fordi hun er vant til, at der er vand i koppen. Jeg tilbyder hende altid en sutteflaske inden hun får tilbudt mad, for at få så meget mælk i hende som muligt. Men når hun er vågen tager hun max 40-70 ml. pr gang… Hendes bleer er ikke særligt tunge, men hun har dog afføring hver dag og flere gange om dagen. Men det, at hendes bleer ikke er så tunge, er vel en ret klar indikator på, at hun ikke får nok mælk? Afføringen er ikke hård, som den var for nogle måneder siden, hvor hun derfor var nødt til at få Lactulose for at kunne komme af med afføringen. Vi behøver heldigvis ikke at bruge Lactulose længere, da der nu er fint gang i hendes mave.

En typisk dag ser således ud:

Vågner ca. kl. 07.00, er glad, smiler og pludrer og viser ikke tegn på sult. Tilbydes en flaske med MME, mens hun ligger på legetæppet (hun gider nemlig slet ikke flasken hvis hun ligger i mine arme). Hun virker super glad for at se sin sutteflaske – griner og pludrer til den, og ”omfavner den”. Hun tager ca. 30-60 ml. og vil derefter ikke have mere, og bliver sur hvis vi bliver ved med at tilbyde hende flasken, eller begynder bare at gumle på sutten og lege med flasken.

Kl. ca. 8-8.30 tilbydes hun grød (med mindre hun kun har drukket 30 ml. af flasken, så tilbydes hun grød straks derefter). Her spiser hun typisk en portion grød tilberedt på 50 ml. MME med frugtmos på toppen, og drikker vand af kop.

Kl. ca. 9-9.30 er hun træt og puttes til sin formiddagslur. Hun drikker lidt MME i søvne.
Hun sover mellem 45 min. og 1½ time, og når hun vågner tilbydes hun altid sutteflaske men tager kun 30-50 ml. inden hun afviser flasken.

Kl. ca. 11-12 (afhængigt af lurens varighed) tilbydes hun grønsagsmos eller grød.

Kl. ca. 13 er hun træt og puttes til endnu en lur. Drikker lidt MME i søvne.
Når hun vågner får hun en lille eftermiddagssnack – lidt avocado, frugtmos el.lign. Hun får også en tvebakke eller ristet rugbrødsbjælke som hun selv sidder med.

Ved 17-18 tiden får hun aftengrød eller grønsagsmos (hvis hun har fået mos til frokost får hun grød til aften, og omvendt). Vi er så småt begyndt med lidt kød i mosen.

Ved 20-tiden bliver hun puttet. Hun drikker lidt MME i søvne. (Den seneste uges tid er hun dog vågnet igen ved 21-21.30 tiden, og har været vågen i ca. 1½ time inden vi har kunnet lægge hende igen. Vi formoder, at dette kun er fordi vi pt. er i sommerhus og derfor er væk fra hendes vante omgivelser. Hun tilbydes igen en flaske på dette tidspunkt, og hvis hun afviser, får hun en flaske når hun sover…)

Ved 23-tiden giver jeg hende en flaske mens hun sover.

Ved 3-4-tiden giver jeg hende en flaske mens hun sover.

Hvad kan vi gøre anderledes? Hvordan får vi øget hendes mælkeindtag? Kan hun have taget skade af at have fået en væsentlig mindre mængde mælk end anbefalet, igennem længere tid??? Ville du ikke anbefale os at give hende jerndråber, når hun er så småtspisende som hun er? Vil du være sød at give os et forslag til en madplan? Kunne det være en ide at give hende vælling?

Det var en masse spørgsmål og et meget langt brev… Men vi håber meget, at du kan finde en mulig forklaring på hendes piveri og ringe appetit, og vi ser frem til at høre fra dig.

Kærlig hilsen
nogle bekymrede forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce