Svar: Hjælp til en jeg siger modsat pige

---

Kære the twins mor

Tak for dit brev :) Dejligt at høre fra dig igen :)

Det lyder som om, at der er rigtig godt gang i selvstændighedsalderen hjemme hos jer og med to knap 3 årige, kan jeg godt forestille mig, at tålmodigheden nogle gange bliver sat på en prøve:)

Det er helt normalt at børn i jeres børns alder prøver grænser og siger nej - også selvom de mener ja. Det er helt normalt at børn i denne alder viser mere og mere egen vilje og det er godt. Faktisk er det rigtig fint, at jeres datter siger NEJ! og går imod jer, for det er den eneste måde hun kan finde ud af, hvem hun selv er, hvad hun står for, hvad hun vil og ikke vil. Hun er nødt til at ville noget andet end jer for at udvikle sig i sund retning - og måske bliver det hos jer ekstra forstærket, fordi hun jo har en tvillingebror, som hun måske også søger af adskille sig fra… Det kunne man faktisk godt forestille sig…

Når man er 3 år gammel, så er man meget styret af sin mellemhjerne. Det betyder at man er styret af sine følelser og lysten her og nu. Jeres datter kan ikke tage stilling til om hun er sulten, træt, vil i bad osv. Hvis I spørger hende og hun lige er igang med en leg eller noget andet spændende, så vil hun sige nej til andre ting, for hun kan ikke overskue at vælge og hun kan ikke overskue, når en situation skifter. Når I spørger hende om hun vil have banan, så siger hun derfor nej, men når hun ser at I spiser banan, så får hun lyst til banan og så vil hun alligevel gerne have den.

Hun begynder også at kunne huske og hun begynder at fornemme sine behov mere tydeligt, derfor har hun naturligt rigtig svært ved at give slip på det, hun gerne vil. Hvis hun har tænkt sig at ville gå og I så sætter hende klapvognen, så kan hun ikke slippe tanken om at gå og forstår ikke og kan slet ikke forholde sig til at hun faktisk er for træt og de små ben ikke kan bære hende længere.. derfor bliver hun frustreret og ked af det og ved egentlig ikke rigtig hvad hun vil. Det kan også være en ting hun ser, som hun rigtig gerne vil holde eller lege med, og hvor I så tager tingen fra hende og hun bliver helt ulykkelig og kan slet ikke glemme den ting, kan ikke slippe det og komme videre.

Hendes udforskningstrang er også stor. Hun vil rigtig gerne finde ud af, hvordan ting fungerer, hvordan verden fungere, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør. Og lysten til at undersøge, lege, afprøve fylder så meget, at hun nogle gange ikke kan stoppe selvom I siger nej. Hvis hun sidder og kommer maden op i glasset og I så tager glasset fra hende, så bryder hendes verden sammen. Det betyder ikke, at hun skal have lov til at komme mad op i vandglasset, men det er udtryk for, at hun er styret af sin mellemhjerne og at forbindelserne til storhjernen, som netop skal få hende til at "styre sig", stadig ikke fungerer optimalt.

Det er en god idé ikke at stille for mange spørgsmå,l og I skal undgå at give hende for mange valg. Undgå derfor som udgangspunkt at spørge "vil du have pære eller banan?", "Vil du have det skåret ud?", "Skal jeg skrælle bananen for dig?" osv. Vælg for hende, kom frugten på en tallerken, udskåret og let at gå til, stil tallerkenen foran hende og lad hende gå igang med at spise.

Stil heller ikke retoriske spørgsmål, som I allerede har besluttet svaret på. Lad være med at sige f.eks. "Vil du i bad nu?", "Skal du have skiftet din ble?". Hvis I har besluttet, at hun skal i bad eller skal have en ren ble, så sig det til hende direkte "kom du skal i bad nu", "kom du skal lige have en ren ble på". Det står ikke til diskussion, det er sådan det er.

Undlad også at stille spørgsmål, når I vil have hende til at høre, hvad I siger. Det kan være spørgsmål som "må du godt det der?", "hvad laver du nu?", "Kan du huske, hvad vi snakkede om i går?" osv. Hun forstår det ikke. I er nødt til at være mere tydelige, når I kommunikerer med hende og melde klart ud.

At være tydelig betyder blandt andet, at I skal prøve at formulere jer med et "jeg" og ikke bruge "du". Hvis I siger "du" er der en stor risiko for, at hun føler sig forkert. Det kan være at sige "du må ikke…" eller "vil du ikke være sød at stoppe med…". I stedet kan I starte ...

---

---

... jeres sætninger med et "jeg" og sige "jeg vil gerne have…" eller "jeg vil ikke have…". Det gør det meget mere tydeligt for hende, hvad I forventer og hvem der sætter reglerne.

Det kan ikke undgås at der opstår konflikter med børn i denne alder, og det er rigtig svært, fordi konflikter jo altid involverer følelser. Som forældre kan man føle at barnet provokerer, svarer igen, ignorerer, er hysterisk eller uopdragen, men det er vigtigt at huske på, at børn ikke gør noget, for at være imod os. Det skyldes deres umodne mellemhjerne. Derfor er det vigtigt at tage det roligt, for jeres datter spejler sig i jer og jo mere rolige I er, jo mere rolig bliver hun naturligt også.

Og nogle gange, når I så siger nej og holder fast i jeres nej, så bliver hun naturligt ked af det og frustreret. Det må I så lytte til og vise hende, at I forstår. Her skal I sætte ord på, så hun hører, at I forstår hende og f.eks. sige ”Jeg ved godt, at du gerne vil have kjole på, og du bliver vred, når jeg siger bukser. Du kan få kjole på i morgen, når vi skal hjem til mormor". Når I sætter ord på, så hjælper I hende til at danne de vigtige forbindelser til storhjernen. Hun vil føle sig forstået og lyttet til, også selvom det ikke nødvendigvis bliver, som hun gerne vil lige nu. Hvis hun bliver afvist, får skæld ud, bliver kaldt hysterisk "hold op med at skabe dig", bliver sendt på værelset eller måske bliver mødt med en trussel "hvis du ikke stopper nu, så …" eller lignende, så hjælper det hende ikke:)

Vi skal møde vores børn, som vi gerne selv vil mødes og jeg plejer at sammenligne det med at du/I går ind til jeres chef. Der er noget du er utilfreds med og chefen kan møde dig på to måder:

1. Hold dog op med at skabe dig! Det er da utroligt, så stædig du er. Hvorfor skal du altid brokke dig? Sæt dig ud og tænk lidt over, hvordan du opfører dig og kom tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordenligt ...! Eller med en trussel "hvis ikke du laver dit arbejde nu, får du ingen frokostpause".

Eller 2. Hvad sker der? Hvorfor bliver du så vred? Hvad handler det om. Kom lige ind, sæt dig ned og lad os tale sammen, lad mig høre, hvad det er ...

---

---

---

Hvis du bliver mødt som i eksempel 1, så vil du føle dig afvist og svigtet. Men bliver du mødt som i eksempel 2, så vil du føle dig lyttet til og forstået. Det er rigtig vigtigt, at vi føler at den anden lytter til os og ikke afviser os - også selvom vi ikke får vores vilje. Det er ikke sikkert, at du får lønforhøjelse eller hvad det nu er - men det har rigtig stor betydning, at du føler dig mødt og lyttet til :)

Med børn i denne alder, kan man også nogle gange fjolle og nå rigtigt langt ved at gøre som om, at man ikke kan finde ud af tingene. Hvis hun f.eks. ikke vil have sko på og I gerne vil have hende til at tage dem på selv, så kan det hurtigt blive til "tag dine sko på" og "NEJ!". I stedet for at blive ved med at kræve, at hun selv skal og I derfor får trappet konflikten op, så sæt jer ned og hjælp hende - men gør det forkert. Sæt skoen på hånden i stedet eller vend den omvendt og sig "jeg kan ikke finde ud af det, fjolle sko… er det sådan her eller… kan du hjælpe mig?" og så vil hun sandsynligvis selv hjælpe til og vise dig, hvordan det skal gøres. For hun kan godt, det er ikke fordi hun ikke kan, at hun siger nej. Det er for at fornemme sin vilje og for at mærke dig.

En anden mulighed er at få hende til at gøre det du ønsker, ved at lave en lille konkurrence "hvem kommer først…" eller at tælle sammen "1, 2, 3, nu…"eller måske nogle gange sige "det kan du da ikke, kan du?" Hvor hun får lyst til at vise dig, at hun kan i hvert fald sagtens.

Det kan også være en idé at appellere til hendes lyst til at kunne og ville selv, ved at gøre tingene lettere for hende. Det kan f.eks. være at købe en lille kande, som hun selv kan hælde fra. Så behøver I ikke diskutere hvor meget mælk der skal på havregrynene eller om I gør det forkert - hun kan selv hælde mælken på, fordi hun kan styre den lille kande…

Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---