Svar: Putning og ammestop
Kære ammetrætte mor
Tak for dit brev og åbne og ærlige tanker :)
Det er helt okay, at du synes det er ved at være tid til at stoppe amning og det lyder også som en helt fin plan at trappe langsomt ud af amning og stoppe helt omkring 12 måneders alderen.
Det er altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om det, og det lyder ikke til helt at være tilfældet hos jer. Derfor skal du nok indstille dig på, at lillepigen godt kan protestere, når du pludselig ikke længere tilbyder brystet. Det der er vigtigt er, at du så tilbyder noget andet - et alternativ til brystet. Hun skal jo stadig følge det trygt og dejligt at komme i seng, ligesom hendes behov for væske og mad naturligt også skal stilles. Derfor vil det være rigtig godt, at du stadig er der, putter hende osv. så hun ikke skal undvære sin mor, - det er ikke mor, men brystet, hun skal lære at klare sig uden:)
Det vil være rigtig godt at trappe ud af morgenamningen nu og et eller andet sted, så skal du nok beslutte dig for, at det er sådan det er. I stedet kan hun tilbydes lidt vand af kop, og hun kan komme over til dig. Hvis hun ikke kan forstå, hvorfor hun må ammes aften og sen aften, men ikke tidlig morgen, så kan det være svært for dig at stoppe, uden at hun bliver for ked af det. Her kan det nogle gange hjælpe, at du sover i et tilstødende lokale og lader far tage over tidlig morgen. Han kan putte med jeres datter, give hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men mælk får hun ikke, så efter midnat og til næste morgen skal hun klare sig uden noget. Og ja - det kan så godt være, at I nogle dage også bliver nødt til at stå lidt tidligere op, men prøv om I kan holde fast i, at det er nat, og hun godt kan sove lidt videre uden brystet.
Det vil være rigtig godt, at du om aftenen tilbyder hende en godnatgrød som en fast del af putteritualet sammen med en kop mælk. Herefter bliver hun så ammet og puttes til natten. Sen aften skal du forsøge at afkorte amningen mere og mere, så hun ikke fyldes med mælk men når hen til at få en trøstetår. Hun skal vænnes til ikke at behov for mælk her og derfor skal amningen gøres kortere og kortere. Samtidig med at du afkorter amningen mere og mere skal du kærtegne hende, holde i hånden eller lignende, så hun stadig kan mærke, at du er der, at du ikke er forsvundet. Og stille og roligt skal dette ritual så tage mere og mere over, så hun kan nøjes med dine kærtegn og ikke længere behøver brystet.
Og sidste amning, der så forsvinder, vil være amningen før putning. Her vil grøden stadig være der sammen med mælk af kop og ritualet er derefter, som I plejer at gøre, men nu uden at hun tilbydes brystet. I 12-18 måneders alderen kan du putte hende med puttebamse, slaskedukke, sutteklud, godnatsang, godnathistorie. Derfor vil det være rigtig fint, at du f.eks. nu starter med at putte med samme sang, kærtegn, beroligende ord, klud osv. og du ammer hende også, men stille og roligt skal de andre ting tage over. så den dag, hvor hun ikke længere ammes, så tilbydes hun fortsat grød, mælk af kop, klud, sang osv. Alt er trygt og dejligt, præcist som det plejer at være, eneste forskel er, at hun ikke længere får bryst.
Amningen skal altså stille og roligt trappes ned. Det giver din krop mulighed for at følge med, så din mælkemængde nedsættes, hvilket nogle gange også vil gøre, at hun bliver mindre og mindre interesseret i brystet…
Og så er der hele den problematik, der lige nu ligger i at hun skal lære at falde i søvn uden at have brystet i munden. Hvordan falder hun i søvn til sin formiddagslur og middagslur? Det er vigtigt, at du ikke ammer hende her, men at du lærer hende at sove uden brystet, og når hun kan det om dagen, så overfører du ritualerne til om aftenen.
Det er også vigtigt, at du ikke tilbyder brystet, når og hvis hun vågner flere gange i løbet af natten. Du bruger lige nu brystet som både trøst og hygge, og den vane er du nødt til at ændre på. Du kan ...
... ikke regne med, at din datter vil sige fra, og derfor er det et valg som du træffer, både på hendes og dine vegne og derfor som sagt sandsynligvis ikke uden protester. Men det er generelt vigtigt, at antallet af amninger skrues ned.
Derudover er det en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun får både mad og væske nok hele dagen igennem. Du skal derfor sikre dig, at hun spiser mange måltider og drikker godt med vand af kop. Det er vigtigt, at du ikke tænker "hun spiser ikke så meget, så det er godt hun får mælken" - for mælken vil tage pladsen op for den egentlige mad og dermed nedsætte appetitten og lysten til at spise og når hun ikke spiser nok, så øges hendes behov for brystet yderligere. Det er derfor en rigtig dum cirkel at komme ind i. Derfor skal mælkeindtaget sættes ned og mængden af rigtig mad sættes op.
En plan for dagen kan se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes først, men lærer at sove uden brystet.
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle), kogte grøntager osv. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop vand og puttes til middagslur. Og skal heller ikke her ammes før lur, men lære at sove uden og ritualet overføres så til aftenen.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Udgangspunktet er almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos med millionbøf, frikadeller, laks fra ovnen osv. Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, sammen med en kop mælk (modermælkserstatning).
Ammes og puttes til natten ca. kl 20 og slipper brystet før hun sover.
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre til næste morgen uden mælk og hvor dagen så starter med grød
Når du ammer hende før hun skal sove om aftenen, så må du gerne lægge dig med hende og amme hende i din seng, hvis hun sover bedst på denne måde. Det du skal arbejde på er, at du ligger ned og ammer, hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. På den måde kan du lære hende at sove uden at hun behøver brystet i munden for at falde i søvn og uden at hun behøver blive vugget i din favn.
Lige nu kan det være en god idé at arbejde på dette, fremfor hvorvidt hun falder i søvn i din eller egen seng. Stille og roligt skal hun dog lære at falde i søvn i sin seng og her må du så amme hende, og lige før hun sover helt, putte hende fra din favn. Stadig være der, stå ved hende, evt. synge godnatsang osv. Kærtegne hende som du plejer, så det stadig er trygt og dejligt at skulle sove.
Det kan nogle gange være en idé at koble tremmesengen til forældresengen, så du fjerne tremmerne fra den ene side og sætter jeres senge sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ved at gøre dette, så giver du din datter mulighed for at falde i søvn i egen seng, men stadig tæt ved siden af dig. Du kan ligge ved siden af hende, berolige hende med dine hænder, kærtegn osv. så hun hele tiden mærker, at du er der. I løbet af natten kan du også lægge en hånd over på hende og på den måde give hende nærhed og tryghed - uden at du behøver tage hende op og vugge hende og uden at hun behøver brystet.
Og så er det jo så, at hvis det ikke fungerer for dig, fordi hun rigtig gerne vil amme, når hun dufter din mælk, så kan det være en god idé, at far tager over i en periode og hjælper hende videre i søvnen uden brystet, men med alt det gode, som far jo sagtens kan give hende:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.