Svar: Creme fraiche til baby på 7 måneder

---

Kære Benjamins mor

Tak for dit brev :)

Når børn er mellem 0-1 år, så anbefales det, at de tilbydes modermælk eller modermælkserstatning.

Når barnet er 1 år, så kan det tilbydes letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen.

Når barnet er ca. 2 år, kan det gives skummet-, mini- og kærnemælk.

Hvis barnet fra 1 års alderen får et gennemsnitligt mælkeindtag på ca. 350 ml inkl. surmælksprodukter, så får det behovet for kalk osv. rigtig fint dækket. Og indtaget bør ikke overstige 500 ml dagligt.

Derudover gælder, at surmælksprodukter af sødmælkstypen, det vil sige f.eks. sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk, kan gives i små mængder (stigende fra 1⁄2 dl til 1 dl) fra 9 måneder, som en del af en varieret overgangskost.

Produkter med højt proteinindhold, det vil sige f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives, fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost. Derudover anbefales det, at mælkeprodukter med frugt- og sukkertilsætning begrænses, da mange af disse indeholder for meget sukker. Det er mere "dessert" end egentlig mad.

Sammensætning af modermælk/modermælkserstatning og så komælk er meget forskellig. Der er især forskelle i proteinindholdet, mineralindholdet og laktoseindholdet. Sødmælk har et meget højt proteinindhold i forhold til modermælk. I modermælk er proteinindholdet f.eks. 0,9 gram pr 100 ml. I sødmælk er proteinindholdet 3.4 gram pr 100 ml.

Proteinet i modermælk består af valleprotein og kasein og en del af valleproteinet er immunglobuliner. Modermælk indeholder derudover essentielle aminosyrer, som barnet ikke selv kan producere, men som det har brug for. Desuden indeholder modermælk oligosakkarider, kortkædede sukkermolekyler, der har betydning for barnets immunforsvar - og sødmælk indeholder f.eks. ikke oligosakkarider. ...

---

---

... Man kan derfor ikke sammenligne de to mælketyper - og man kan heller ikke sammenligne med modermælkserstatning, der laves med modermælken som baggrund.

Der er ikke "noget galt" med proteinerne i mælkeprodukter, men det er en anden type protein end barnet f.eks. får, når det tilbydes kød. Derudover indeholder kød også jern og er derfor en vigtig kilde til at sikre barnets jernbehov. Der er ikke nogen positive effekter af at give barnet ekstra mange proteiner i overgangsperioden og generelt mangler børn i DK ikke protein. Faktisk er der undersøgelser, som peger på, at for højt et proteinindtag kan medføre overvægt senere i livet, og derfor skal man vente med at introducere komælk til efter 12 måneders alderen - og altså i stedet give modermælkserstatning, hvis barnet ikke ammes.

Modermælk og modermælkserstatning passer i sammensætning til det lille barns behov, og det gør komælk og komælksprodukter ikke. Hvis man vælger at give sit barn f.eks. sødmælk i stedet for modermælk eller modermælkserstatning, så kan det gå ud over barnets trivsel og udvikling. Indholdet af proteiner og mineraler er for højt og jernindholdet for lavt. Samtidig kan komælk nedsætte jernoptagelsen fra andre fødevarer. Derudover er der en risiko for, at sødmælk kan provokere til mikroskopisk tarmblødning… så når du spørger "hvad kan der ske?", så er dette altså svaret:)

---

---

---

Hvis du en gang imellem laver en kartoffelmos til hele familien, og du bruger lidt sødmælk, creme fraiche eller lignende i mosen, så sker der højst sandsynligt ikke noget ved det. Dagligt vil jeg dog ikke anbefale, at du bruger komælk i hans mad, men nu ved du lidt mere om anbefalingerne :)

Jeg håber, at jeg er kommet nogenlunde omkring det hele, og at du hermed er hjulpet lidt videre på vej.

Fortsat god appetit og fortsat god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---