Svar: Utryghed ved at give sig hen til søvnen
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om, at der er flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
For det første - ja, du har ret, det lyder ikke som om, at jeres dreng mangler mælk. Han lyder til at være glad for brystet, han spiser godt og tager godt på:) MEN, det vil være rigtig godt, hvis han kan få brystet, som en fast del af hans putteritual. Netop fordi han jo ellers kan risikere at vågne op og søge brystet og dermed ikke får sovet godt nok og længe nok.
Du skal være opmærksom på, at han godt kan have behov for at få sat mælkeproduktionen lidt op, med den alder han har, og derudover er det jo lige nu varmt i vejret, og han kan være ekstra tørstig. Det lyder rigtig fint, at du ammer ham, når han vågner af en længere lur og naturligt viser behov for mælken, og at du så også tilbyder ham brystet, før du putter ham igen. På den måde får du fyldt ham lidt ekstra op, og det kan være med til at gøre, at han ikke behøver vågne efter 30 minutter og søge brystet.
Du fortæller, at han altid har haft svært ved at overgive sig til søvnen. Han har haft rigtig meget brug for jeres hjælp og tryghed, for at kunne give sig hen, og han har ofte grædt lidt i forbindelse med søvnen. Jeg får indtryk af, at han er en meget vågen og meget opmærksom dreng, og at det måske netop er dette, som er jeres udfordring. Han lyder til at følge rigtig meget med, og med den alder han har nu, så begynder han at skelne mellem, om I er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor, far eller en fremmede. Og mange børn vil vægre sig mod at være i favn hos andre og kan også blive rigtigt kede af det, hvis nogen f.eks. bedsteforældre kikker lidt for meget på dem. Han vil helst være i favn hos mor og far og andre skal ikke komme for tæt på.
Hvis han er meget opmærksom på verden, og hvad der sker omkring jer, så får han naturligt ekstra mange stimuli, og det gør det ekstra svært for ham at koble fra og overgive sig til søvnen. Samtidig gør det også, at han så drømmer ekstra meget, så ud over at det er svært for ham at slippe dagen og falde i søvn, så er det også svært at sove roligt, når han endelig sover. For alt hvad han oplever skal bearbejdes i drømme. Derfor vil han godt i søvne kunne ligge og småklynke, græde, nogle gange også grine, fordi han netop drømmer.
Derfor skal du også være opmærksom på, hvor hurtigt du reagerer på hans lyde, når han sover. Han må faktisk gerne nogle gange ligge og gi sig lidt, sige små lyde, småklynke osv. Her vil det måske være nok, at du lige lægger en hånd på ham, så han kan mærke dig, du kan måske hjælpe ham med at blive lagt i en bedre stilling, få dynen på igen osv. Men hvor du ikke behøver tage ham op, vugge ham i din favn, give ham brystet, men i stedet forsøge at få ham videre i søvnen der, hvor han er. Andre gange, vil det være nødvendigt, at du tager ham op, trøster, vugger og beroliger og også ammer - men prøv at vurdere fra gang til gang.
Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby, og det er rigtig vigtigt, at du hjælper ham med at bruge sig selv, både motorisk og mentalt. Han skal aktiveres rigtig godt mellem sine lure - pludres med, synges for, hjælpes med at trille, dreje, cykle med benene osv. Så hans vågne periode bliver aktive perioder. Nogle gange kan det f.eks. være en god idé at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for at forlænge denne vågne periode lidt og netop stimulere ham både motorisk og mentalt. Derefter kan han så få mælk og blive puttet til en forhåbentlig længere middagslur.
Du skal derfor også være opmærksom på, at du måske ikke nogle gange kommer til at putte ham for hurtigt. Det er ikke altid, at han gaber fordi han er træt. Nogle gange kan han også gabe, fordi han keder sig og har måske brug for, at I er aktive, leger lidt osv. og så vil han efter 20-30 minutter måske være mere klar til så at blive puttet - få bryst og derefter sove en bedre lur.
Det er rigtigt, at det måske kan hjælpe at svøbe ham. Hvis han har tendens til at slå med ud med armene og benene, så får han let forstyrret sig selv og svøbet kan hjælpe ham til større fysisk ro, så han kan koble fra og ...
... slappe af. Men det er varmt med et svøb og du skal naturligvis sikre dig, at han ikke bliver overophedet. Derfor skal svøbet måske kun lige bruges, når du putter ham og når han så sover godt, så kan du lette lidt på svøbet, hvorefter han så sover videre… Du kan evt lave et svøb af et bomuldslagen, som ikke er for varmt. Du kan klippe det til, så det passer til ham i størrelsen:)
Hvis du vil forsøge at svøbe ham, så er det en god idé at svøbe ham i forbindelse med, at du skifter ham, og før du lægger ham til brystet. Det vil sige, at du skal amme ham, imens han er svøbt og derfra putte ham fra din favn og ned, hvor han skal sove. Svøb ham, am ham og se så på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Du må gerne prøve at give ham en sut her, hvis han vil have den.
Stå lidt ved ham, læg dine hænder på ham, så han stadig kan mærke, at du er der. Lul ham på denne måde i søvn. Hvis han vejer 8 kg nu og samtidig er en lang dreng, så lyder han til at være stor til liften. Prøv derfor at putte ham uden lift, direkte i sengen eller i barnevognen. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i barnevognen, så tril den stille og roligt eller gå en lille tur, så du på den måde hjælper ham ind i søvnen.
Det er super godt, hvis du kan få ham til at sove en længere lur midt på dagen, gerne 1.5-2 timers varighed, som du skriver - eller mere, hvis han kan. Derudover må han gerne sove 2 mindre lure. På den får han en rytme med 3 lure dagligt, hvilket vil være rigtig fint i forhold til hans alder. Har han brug for 4 lure, er det også okay...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal regne med at han samlet skal sove ca. 15 timer i døgnet. Det betyder at hvis han sover ca. 4 timer samlet i løbet af dagen, så skal han sove ca. 11 timer i løbet af natten. Dette er gennemsnitlige tal, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre, men så har du lidt at gå ud fra:)
Og så vil jeg også lige nævne, at når jeg ser din beskrivelse af din lille dreng, så får jeg lidt den tanke, om han mon hører til det man kalder for "high need babies" eller Signalstærke børn. Jeg er ikke stor fortaler for, at man på den måde sætter prædikater på børn, men lige netop her ved jeg, at det nogle gange gør en forskel.
High need babies har på en gang både svært ved at spise, ved at sove, de bliver let overstimulerede, og samtidig har de brug for meget stimulation. De har et højt aktivitetsniveau og sover ofte ikke særligt længe af gangen, de har ofte et lavere søvnbehov end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede, og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig, fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Mange forældre fortæller, at de kan mærke at barnet er sulten, barnet har brug for mælken men stritter imod - men nøder man barnet nok, ja så tager det pludselig fat og dier lystigt. Hvorfor så stritte imod? Fordi barnet simpelthen har svært ved at fornemme mæthed og sult…
Jeg nævner dette, fordi det lyder som om, at du har set nogle ting hos din dreng, som du ikke rigtig har kunne finde forklaring på og forklaringen er måske, at han er et barn, som har rigtig meget brug for din hjælp, både når han skal sove, spise og aktiveres, han har brug for lidt ekstra støtte på disse punkter, fordi han hører til det man kalder "high need"… Som forældre kommer man meget let til at føle sig forkert, føle at man gør noget forkert eller føle, at der er noget galt med ens barn. Det kan være meget svært at opfylde disse børns behov, fordi det der virker torsdag virker ikke nødvendigvis lørdag, og derfor får man hurtigt en følelse af ikke at slå til. Måske er det netop dette, som spiller ind hos jer, da du slutter dit brev af med at skrive, at processen har været lang og hård for jer begge…
Jeg håber, du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to