Svar: Kan ikke sove med sele i barnevognen
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Hvor er det dejligt at høre, at jeres dreng sover så godt til middag indenfor, at det faktisk har hjulpet på hans rytme og overskud - og at han derfor også sover bedre om natten og på tidspunkter, som passer hele familien godt, skønt!
Jeg kan godt forstå, at du derfor synes det er træls, at han skal sove i barnevognssele, når den tydeligt irriterer ham. Du har gjort det du kan gøre - nemlig spurgt i vuggestuen, om der er mulighed for at putte ham indendøre og uden sele, og det er der ikke… :( Sele skal han have på. Det handler naturligt om sikkerhed og om, at der ikke er ressourcer til at en pædagog kan sidde fast og holde øje med børnene hele tiden, ligesom det er praktisk for deres dagligdag, at alle børnene puttes samme sted… Måske har de dog indendørs putning, hvor børnene sover om vinteren, så du kan godt spørge igen, men du er nok nødt til at affinde dig med, at det er sådan reglerne er… Når institutioner bruger soveseler, så følger de Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Et barn der ikke er spændt fast, når det lægges til at sove, kan meget hurtigt kravle ud over kanten på krybben eller barnevognen og dermed opstår en risiko for, at barnet falder, eller at barnet kommer i klemme, i værste fald bliver kvalt..
Så hvad gør du så… Du kan håbe på, at han bliver så træt af alle de nye indtryk og oplevelser, som indkøringen giver ham, at han naturligt sover ...
... længere lure - også selvom han har sele på. Det er ikke sikkert, at det vil blive et problem i institutionen, selvom det er det derhjemme. Han vil også spejle sig i de andre børn, se hvordan de gør og efterligne dem og måske vil han vågne efter 45 minutter, sætte sig op og se at de andre stadig sover og så lægge sig ned og sove igen… Man har jo lov at håbe:)
Ellers har du ret i, at han sandsynligvis vil komme til at sove kortere lure i institutionen end han gør derhjemme, og så må det være sådan. Du må så her sikre ham en god nattesøvn, hvor han måske puttes lidt før og stadig så måske kan sove til kl 06… Så han samlet set ikke kommer til at mangle søvn selvom dagssøvnen bliver kortere. Det kan også være, at han kan puttes lidt senere i løbet af dagen, måske først puttes til middagslur omkring kl 13, hvorefter han så kan holde sig bedre vågen om eftermiddagen og derfor ikke går omkuld allerede kl 18, men måske først kl 19-19.30…
Og så skal han naturligvis have lov til at sove mere om dagen, når det er weekend og I er hjemme, så han her får lov til at sove det han viser behov for:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så med hensyn til sele. Den sele han skal sove i, skal naturligvis passe til hans alder og størrelse. Den skal kunne justeres, og den skal sidde tæt til kroppen, uden at stramme og uden at han kan møvre sig ud af den.
Jeg håber at han vænner sig til det:)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.