Svar: For tidligt født - 6 uger
Kære Familien Toms
Tak for jeres brev :)
For tidligt fødte børn er lige så forskellige, som børn født til tiden, og derfor kan man ikke sige noget helt fast omkring, hvordan I skal beregne hans alder. Det vil højst sandsynligt være sådan, at han ved nogle ting følger sin fødselsalder og ved andre ting, skal I korrigere - nogle gange op til 6 ugers korrektion.
Det betyder, at han f.eks. med den alder han har nu, måske vil være meget observerende, kikke på jer, pludre med jer osv. og på den måde virke som andre 6 ugers babyer - men han vil måske ikke kunne gøre det særligt længe af gangen. Hans vågne perioder vil være kortere, og han bliver tydeligt hurtigere træt - fordi han her er mere som et lille barn, der lige er blevet født.
Når han bliver 2 måneder vil han måske kunne være vågen i længere tid og virker mere mere aktiv. Hans krop vil måske være strakt mere ud, og når han ligger på maven løfter han hovedet, selvom det tydeligt er svært. Det bliver lettere for jer at få øjenkontakt med ham og hans pludren udvides, og på den måde virker han meget som alle andre babyer på 2 måneder - men måske er han ikke begyndt at smile bevidst endnu, dette vil hos ham måske først ske lidt senere, ligesom han måske ikke begynder at putte sine fingre i munden, før han er ældre…
Om han lige gør tingene 6 uger før eller senere er faktisk helt uden betydning. Det I skal være opmærksomme på er, at han udvikler sig, og at der hele tiden sker en ændring i positiv retning. Når I læser om børn og børns udvikling, og hvornår børn skal kunne hvad, så brug det som en rettesnor for, hvad han skal kunne hen af vejen. Glæd jer over de ting, som han allerede kan, og hjælp ham med at lære nye ting, når han er parat.
Og husk så også på, at børn som sagt er forskellige, så børn udvikler sig ikke ens og de normale rammer er meget vide. Der vil også naturligt være ting i hans udvikling, som absolut intet har med hans fødselstidspunkt at gøre. Måske får han tænder, når han er 6 måneder, måske først når han er 1 år - denne forskel kunne være der uanset om han ...
... var født til tiden eller ej…
Der vil være nogle situationer, hvor I måske bliver nødt til at tage højde for, at han er født for tidligt. Det kan være at du f.eks. er nødt til at amme ham hyppigere, han har brug for flere små måltider over døgnet for at trives og tage på - og det er helt fint.
Det kan også være, at han rent fysisk vil være mindre end andre børn. Dette kan naturligvis også skyldes arv, hvor høj han bliver afhænger også af hvor høje I forældre er. Det kan også være, at han vi have svært ved nye omgivelser, vil reagere voldsomt overfor lyde, lys og lyd - måske viser han ekstra stort behov for at være jer nær, har det bedst i jeres favn. Igen kan det skyldes hans personlighed, men det kan også være den tidlige fødsel, som giver et ekstra stort behov for tryghed.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De sidste år er man blevet ekstra opmærksomme på børn født mellem uge 34 og 36+6. Disse børn skal ikke ses som "små mature børn", men ses som de rent faktisk er. Det betyder ikke, at jeres dreng vil få problemer, det kan sagtens være, at I ikke vil kunne mærke på ham, at han er født før tid. Men I skal være opmærksomme på om han måske har brug for lidt ekstra hjælp - det kan f.eks. være at skabe ro og forudsigelighed i hverdagen, skærme ham mod for mange sanseindtryk, støtte ham motorisk, hjælpe ham ekstra ved søvn og måltider, overveje hvorvidt han skal i dagpleje/vuggestue osv. Alt sammen noget, som I sandsynligvis også ville overveje, hvis han ikke var født 6 uger før tid, men hvor det lige nu får lidt ekstra betydning:)
Og når det er sagt, så er det naturligvis også vigtigt, at I ikke ser ham for tidlig født, forstået på den måde, at han ikke skal opfattes "syg" eller "forkert". Han skal støttes der hvor han er og som han er parat til. Og I skal holde fast i at I har fået en sund og dejlig dreng, der trives godt, alt er umiddelbart forløbet rigtig fint og både sundhedsplejerske og læge beskriver en dreng i god trivsel:)
Håber I kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer til jer alle tre!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.