Svar: Konflikter med 4.5 årig storebror

---

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres ældste dreng :)

Det er dejlgt at høre, at I kan mærke at storebror er blevet gladere for lillebror og at det går bedre mellem dem, selvom de stadig har mange konflikter. Jeg kan dog godt forstå, at du synes det er hårdt, når I ikke kan være sammen i mere end 15 minutter af gangen, før der opstår konflikter og der sker en konfrontation. Det eneste du ønsker er jo, at I kan sidde ned og hygge jer stille og roligt sammen og hvorfor skal det være så svært…

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Du fortæller at du oplever, at jeres ældste dreng slet ikke hører efter, hvad du siger og at du ikke ved, om du forventer for meget af ham. Jeg tror ikke umiddelbart at I forventer for meget, jeg har snarere en fornemmelse af, at han ikke rigtig ved, hvad I rent faktisk forventer og at han ikke forstår, hvorfor du siger nej, hvorfor du har regler om at han ikke må hoppe i sengen osv. Du oplever, at du har givet ham forklaringer utallige gange, men han hører det ikke og nogle gange gør han det modsatte af hvad du vil, blot for at irritere dig…

Man kan være forældre på rigtig mange måder og det lyder lidt som om, at I er det man kalder for eftergivende forældre. Det betyder at I er meget lyttende overfor, hvad jeres dreng har behov for og gerne vil og I lader ham få lov til det meste. I stiller ikke særligt mange krav til ham og det har ikke stor betydning, der er ikke stor konsekvens, hvis han bryder regler. Du er rigtig god til at rumme ham, være der for ham, følge ham og se hans behov - men ikke så god til at sige fra og sætte grænser.. Hvis du er eftergivende forældre, så vil du have en tendens til at sige "jamen så gør det da", fordi du ved at det giver ro et øjeblik og konflikten undgås og det vigtigste er at der er ro, at I kan hygge jer, være glade, være gode venner..

Hvis jeg har ret i min antagelse, at du hører til de forældre, som opdrager meget på denne måde, så forklarer det, hvorfor jeres dreng er så udforskende som han er. Hvorfor han f.eks. hopper i sengen igen og igen, hvorfor han putter alle sine fingre i munden blot for at irritere dig. Han gør det, for at afprøve dig, finde ud af, hvor din grænse går, for det har han rigtig svært ved at mærke…

Du fortæller at fordi det ikke hjælper at tale med ham, så er du nu begyndt at være mere konsekvent. Hvis han f.eks. hopper i sengen, så tager du ham ned og siger at han ikke kan være i soveværelset resten af dagen. Det er godt - du må meget gerne på den måde sige fra. Her begynder du at være det, som man kan kalde en myndig forælder.

Myndige forældre sætter klare grænser for deres børns opførsel. Hvis du er myndig forælder, så vil du forklare din dreng, hvorfor I har regler og hvorfor reglerne er som de er f.eks. "jeg vil ikke have at du hopper i sengen, den går i stykker!". Du stiller også krav til din dreng, men det er krav som passer til han alder og den udvikling han går igennem. Du ser og anerkender ham, lytter til hvad han vil (eller ikke vil), du indgår i en dialog og finder en løsning, som kan tilgodese jer begge. Hvis ting er nødt til at være som du vil, som du siger, så skal du stadig vise ham, at du forstår, at han vil noget andet - og anerkende at han har lyst til noget andet - men holde fast i at tingene er nødt til at være, som du siger.

Det vil gøre ham mere glad og tilfreds, når han ved hvor han har dig, hvor grænserne går og hvad der forventes af ham. Han vil lytte til dig, når han har en følelse af, at I er ligeværdige som mennesker. At hans mening også tæller og når han føler, at du helt grundlæggende vil ham det godt. Når han ligesom forstår, at når du siger nej, så har du en god grund til at sige nej…

At være myndig forælder er ikke det samme som at være autoritær forældre. Hvis man er autoritær, så skælder man ud, råber højt, straffer barnet hvis ikke det gør som man siger. Hvis man er autoritær, så har man klare forventninger til, hvordan barnet skal opføre sig og børn skal gøre, som de får besked på. Når der sættes regler, så står disse ikke til diskussion og det bliver ikke forklaret. Udgangspunktet er, at som voksen ved man bedst og derfor skal barnet gøre, som vi voksne siger. Og det ...

---

---

... forventes at barnet følger det vi siger, uden at stille spørgsmål og uden at beklage sig.

Denne måde at opdrage på giver ikke respekt, tværtimod. Børn af autoritære forældre mister ofte respekten for deres forældre. Respekt skal være gensidig, den skal gå begge veje - derfor skal vi voksne også respektere vores børn og se dem som de selvstændige små individer de er…

Jeg tror det vil hjælpe dig, at skelne mellem disse måder at opdrage på og derudover tænker jeg, at det måske også vil hjælpe dig at overveje, hvordan du i hverdagen kan kommunikere, så du bliver mere tydelig. Når børn ikke vil høre efter, hvad vi siger, så er det nogle gange fordi vi simpelthen ikke kommunikerer godt nok. Derfor er udgangspunktet ikke hvad børnene skal lave om, men derimod hvad vi kan lave om, for at de rent faktisk hører, hvad vi siger…

Et simpelt trick her er f.eks. at du begynder at formulere dig med et "Jeg". Når du beder din dreng om noget, så vil det være rigtig godt at du f.eks. siger "jeg vil have at du..", "jeg vil ikke have…", eller "jeg forventer at du…". Når du starter dine sætninger med jeg, så bliver du meget mere tydelig. Det bliver mere tydeligt for ham, hvad du vil og hvor din grænse går. Hvis du starter dine sætninger med "du" og f.eks. siger “du må ikke ...” eller “vil du ikke være sød at stoppe med …”, så vil han hurtigt kunne føle sig forkert og det bliver uklart for ham, hvor grænserne går og at det er dig, som sætter grænserne.

Du skal også forsøge at sætte ord på det, du gerne vil have. I stedet for f.eks. at sige "lad være med ikke hoppe i sengen", så sig "jeg vil gerne have, du stopper med at hoppe i sengen". Hvis I er ude at gå og han løber rundt, så i stedet for at sige "du må ikke gå ud på vejen", så kan du sige "jeg vil gerne have du går på fortovet". Igen fordi du derved bliver mere tydelig og han har lettere ved at forstå, hvad det er du gerne vil og dermed lettere ved at lytte til dig og høre efter, hvad du siger.

---

---

---

Du skal være meget opmærksom på at det du siger, skal hænge sammen med de signaler du sender. Hvis du med din mund siger nej og med dit kropssprog signalerer ja eller omvendt, så bliver han forvirret og vil igen ikke vide, hvad han kan regne med. Når man har så aktiv og velfomuleret en dreng, som I lyder til at have, så vil han naturligt nogle gange gøre noget sjovt eller gøre ting, som får jer til at grine - også i situationer, hvor han faktisk skal lære, at det han gør, er forkert. Derfor er det vigtigt, at du ikke signalerer at hans opførsel er sjov, når du gerne vil lære ham, at det ikke er sjovt, det han gør… Dermed ikke sagt, at I ikke må have det sjovt og han ikke må fjolle, grine, pjatte - naturligvis må han det. Det er også vigtigt, at have det sjovt sammen. Det er mere for at nævne at det giver tryghed, at han kan regne med det du siger og det du viser.

Det vil også være en god idé at I udnytter den alder han har. Fireårige er skønne børn og han kan rigtig meget nu. Jeg tænker at I måske skulle sætte jer ned og tale lidt om, hvordan I som familie kan have det godt sammen og tale med ham om, at I bliver kede af det, når I ender med at skælde ud og råbe højt. Spørg ham, hvordan han oplever det - og lyt til ham. Nogle gange vil børn i denne alder faktisk godt kunne komme med forslag til ændringer - han bryder sig jo heller ikke om, at I bliver uvenner og har konstante konflikter.

Det er meget vigtigt, at I lytter til hvad han siger og tager det til jer. Måske vil han sige "du er bare altid så sur" eller "du vil hellere lege med lillebror end med mig" eller lignende. Det er her meget vigtigt, at du ikke siger "sikke noget sludder, jeg vil da ligeså gerne lege med dig" eller "jeg er da ikke altid sur". Lyt til det han siger og anerkend det, og de følelser han har - "det kan jeg godt forstå, lad os finde en løsning sammen, hvad synes du vi skal gøre?".

Jeg kan godt mærke, at du elsker din dreng (dine drenge) højt og det er jeg slet ikke i tvivl om, at han også mærker. Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre og har fået lidt inspiration til, hvor du måske kan lave nogle ændringer:)

Jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som netop handler om, hvordan vi kan være tydeligere voksne, når vi kommunikerer med vores børn:)

Stort knus med på vejen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---