Brev:
Hjælp! Dårligt søvnmønster
Kære Helen.
Jeg har fulgt med på sidelinjen siden min mand og jeg fik vores førstefødte for 5 år siden, har dine bøger og føler egentlig, at jeg har læst om stort set alle dine gode råd. Men jeg kan ikke finde en historie, der helt ligner vores, så derfor vil jeg meget gerne have dine råd til vores situation.
Vi har en dejlig, stor dreng (9,3 kg og 74 cm) på 7 måneder, som altid har sovet uroligt, men nu er det efterhånden ved at slide mig og resten af familien op.
Han har stort set altid vågnet minimum hver anden time om natten. I et desperat forsøg på mere søvn til os alle, kom han i sin tremmeseng på eget værelse, da han var 4 måneder. Og det tror vi, har fungeret fint. Han er for det meste nogenlunde nem at lægge til at sove om aftenen. Men allerede en time efter han er blevet lagt, kan han vågne første gang, er ked af det, vil have sin sut, og/eller vendes om på siden, og sådan fortsætter balladen gerne flere gange i timen hele natten frem til kl.4.30-5.00, hvor vi simpelthen må opgive at få ham til at sove igen, også selvom han får en flaske. Så her står vi op. Vi prøver altid at lade ham ligge, men han bliver til sidst rigtig ked af det, og så vi opgiver som sagt.
Vores døgn følger nogenlunde nedenstående plan. Men da vores dreng står så tidligt op, og hans humør er meget svingende – sikkert pga. den dårlige søvn – er det svært at følge den samme rytme hver dag.
Vores døgn ser nogenlunde således ud:
Kl.4.30-5.00: 200 ml MME (det er sjældent, at han drikker det hele, og han virker egentlig ikke sulten)
Kl.6.30-7.00: Får morgengrød, vand af kop, et stykke frugt i hånden. Nogle morgener nægter han mad, hvis han har fået flaske tidligt om morgenen.
Herefter må vi KÆMPE for at holde ham vågen til sin morgenlur kl.8.00. Han er oftest sur, han hænger på armen, kommer i bad osv.
Kl.8.00: Morgenlur i barnevognen udenfor – han kan KUN falde i søvn, hvis jeg kører med barnevognen. Jeg prøver at stoppe lige inden han falder i søvn, men det ...
... nytter ikke. Han vågner som regel præcist efter 1,5 time, hvor jeg så vugger ham igen (og igen og igen), hvilket betyder, at han som oftest ender med at tage 30 minutter mere. Hvis jeg bare tager ham op uden at vugge ham videre i søvnen, bliver han ked af det, da han stadig er træt.
Kl.10.30: Rugbrød med pålæg, grøntsags-stave, frugt i hånden, vand af kop. Jeg supplerer ofte med lidt fuldkornsgrød, hvis han gerne vil have mere.
Kl.12.30: 200 ml MME (han skal tvinges til flasken, og de dage han ikke vil, får han lidt frugtmos eller grød)
Kl.13.00: Middagslur i barnevognen udenfor – fuldstændig samme mønster som ved morgenlur. Sover ca. 2 timer med hjælp.
Kl.15.30-16.00: Eftermiddagsgrød, vand af kop, frugt i hånden.
Kl.17.30: Aftensmad; som er samme mad, som vi andre spiser. Han har generelt en god appetit, og vil MEGET gerne selv føre skeen Derudover får han lidt frugt i hånden, blomkål, broccoli osv., vand af kop.
Kl.18-18.30: Bad og gøres klar til natten. Vi kæmper for at holde ham vågen.
Kl.19.00: 200 ml MME og sover som regel indenfor 15-20 minutter. Her lægger vi ham bare i sin tremmeseng og vi skal stort set kun ind og give sut et par gange, førend han falder i søvn.
Herefter kan han som sagt vågne et utal af gange.
Kl.23.30: 200 ml MME – han viser egentlig ikke tegn på sult, men han falder til ro og sover videre efterfølgende.
Herefter vågner han igen et utal af gange, hvorefter vi som nævnt står op kl.4.30-5.00, selvom vi forsøger at give flaske.
Vi har fået tjekket hans øre flere gange, har haft ham til udredning osv., men han fejler altså ikke noget. Men jeg tænker, at et eller andet må der være ”galt”, siden han ikke vil sove.
Vi aner virkelig ikke, hvad vi skal stille op, og vi er efterhånden desperate. Alle siger, at vi må bare må acceptere situationen, men jeg har bare så svært ved at ”opgive”.
Hvad kan vi dog gøre for at ændre det her mønster?
Jeg håber, at du kan hjælpe os!
Kærlig hilsen
Signe & co.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.