Svar: Hvor stor afføring, når man får erstatning?
Kære Amalie
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar:)
Det lyder super, at din dreng har afføring en gang i døgnet. Det lyder også helt okay, at hans afføringer er mindre, end da han blev ammet, så længe afføringen ikke er hård eller fast… hans afføring skal være grødet. Så hvorvidt han er forstoppet eller ej afhænger af, hvordan afføringen er - altså det der er normalt for dig er ikke normalt for ham. Hans afføring skal være grødet, ikke som modellervoks…
Hvor meget afføring han skal have, er svært helt præcist at svare på. Du skal have fornemmelsen af, at den mængde der kommer ud, passer nogenlunde med det indtag han har. Det må altså ikke være sådan, at han spiser og spiser, og der kommer nærmest ingenting. Sådan kan det være hos børn der ammes, men hos børn der får modermælkserstatning, skal der helst være afføring en gang i døgnet.
Det er korrekt, at man som udgangspunkt ikke skal skifte mellem forskellige erstatninger, men skal bibeholde samme type erstatning, så barnets mave vænnes til denne. Hvis man som du skriver "shopper rundt mellem erstatninger", så vil mange børn få ondt i maven… MEN, når det er sagt, så vil en del børn trives med en variation af erstatninger. Nogle børn trives med at få to forskellige typer, andre børn trives med en type i en periode og har så efter en periode behov for at få en ny erstatning, en ny smag.
Det er sådan, at hvor modermælkserstatning smager ens, så vil modermælken ændre smag efter, hvad moderen spiser. Så børn der ammes får naturligt mælk, som smager lidt forskelligt i perioder og faktisk også i løbet af dagen. Børn der får modermælkserstatning ...
... kan derfor godt køre træt i smagen… og altså have brug for lidt variation. Ikke alle, men nogle børn har…
Derudover kan det være nødvendigt at skifte erstatning, hvis man fornemmer at ens barn har behov for en anden type for at maven f.eks. fungerer bedst, for at barnet spiser mere osv. Det kan også være, at barnet ikke tåler den pågældende erstatning og derfor skal tilbydes en anden slags.
Hvis og når man vælger at skifte erstatning så vil det - med mindre at barnet ikke tåler erstatningen, for så må man skifte med det samme - ofte være rigtig godt, hvis man kan erstatte en flaske af gangen. Netop for at barnets mave kan følge med. Det vil sige, at hvis man f.eks. giver 6 flasker af erstatningen "X" og gerne vil forsøge med erstatningen "Y", så giver man ham 5 flasker X og 1 flaske Y. Dagen efter giver man så 4 flasker X og 2 flasker Y. Næste dag 3 flasker X og 3 flasker Y osv. Det vil samtidig være godt, at man varierer over døgnet, så barnet ikke får alle flasker med f.eks. X i træk, men at man giver en flaske X, en flaske Y, en flaske X, en flaske Y osv. Så det bliver fordelt nogenlunde over døgnet.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange vil man opleve, at barnet trives med netop en blanding, hvorfor man så ikke skifter helt over, men bibeholder den blanding som fungerer. Det vil sige, at barnet f.eks. godt kan trives med at få 4 flasker X og 2 flasker Y. Er det tilfældet, vil det ofte være fint at give f.eks. en flaske Y morgen og aften, og så give flaskerne X resten af døgnet. Igen så det bliver fordelt.
Det anbefales normalt ikke at give mere end to forskellige slags erstatninger:)
Jeg håber, du kan bruge denne uddybning, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.