Svar: Vågner pludselig mange gange om natten
Kære Maries mor
Tak for dit brev :)
Når børn vågner med gråd, skrig og virker utrøstelige, så er det altid en god idé at tjekke deres ører. Jeres datter behøver ikke have feber, men kan godt have væske i ørerne… måske har hun været forkølet…
Væske i ørerne kan vise sig ved at afbryde søvnen. Hvis hun har væske i ørerne, så vil trykket i øret øges, når hun ligger ned, og det giver jagende smerter. Derfor vil hun vågne, græde, virke til at have ondt, når hun har sovet lidt tid. Når I så tager hende op, trøster og beroliger, så falder trykket i øret og smerten bliver mindre eller holder op, så putter I hende igen og hun sover videre, men igen så øges trykket, fordi hun ligger ned, og derfor vågner hun så igen med ny gråd eller skrig…
Det kan også skyldes tandfrembrud. Lige i de 1-2 døgn, hvor tænderne arbejder sig igennem gummerne, vil man også kunne opleve, at børn vågner med gråd og generelt sover meget uroligt.
Og så kan det naturligvis også skyldes, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med hende lige nu. Det kan være det, at hun lige nu udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt. Hun oplever verden større, suger til sig af indtryk, og alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes, når hun sover - det giver ekstra stor drømmeaktivitet og derfor uro og nogle gange gråd om natten. Faktisk kan børn i denne alder også ligge og småpludre eller grine i søvne, fordi de ...
... bearbejder dagens oplevelser, når de sover.
Motorisk sker der også rigtig meget med hende. Hun triller omkring, hun drejer om sin egen akse, kryber, får fat i sine fødder, sparker med benene, bruger sin krop langt mere bevidst. Og det betyder, at hun om natten får sig lagt i stillinger, som hun endnu ikke mestrer at komme væk fra. Hun får sig skubbet op i et hjørne af sengen eller triller om på maven og kan ikke finde ud af at komme videre om på siden eller på ryggen, - og derfor græder hun, protesterer hun i søvne, fordi hun har brug for din hjælp til at skifte stilling, brug for at du lige lægger hende i en rar stilling igen, giver hende dynen på, som hun har fået sparket af osv. Selvom hun motorisk er rigtig god og bevæger sig meget, så er det naturligt svært for hende om natten og derfor kan hun vågne og virke meget ked af det, indtil du hjælper hende videre med dine hænder, beroligende ord, kærtegn og stillingsskift.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til væskebehov, så har hun brug for 110 ml pr kg hun vejer. Det betyder at når hun vejer 7.5 kg, så er hendes væskebehov 825 ml i døgnet. Dette behov vil ofte blive dækket, hvis du ammer hende 4 gange dagligt og derudover tilbyder hende vand af kop til alle måltider og som tørstslukker imellem måltiderne. Det lyder derfor som om at jeres datter får sit behov fint dækket:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.