Svar: Utrøstelig når fremmede taler til hende

---

Kære Maries mor

Tak for dit brev :)

Det du fortæller lyder umiddelbart helt normalt - også selvom du synes det er hårdt eller måske må stå model til mange kommentarer fra andre…

Din datter har en naturlig reservation overfor andre mennesker, især personer som hun ikke har set før. Man mærker ofte dette allerede omkring 4 måneders alderen, hvor hun bliver mere og mere bevidst og skelner mere og mere tydeligt mellem, om hun er hjemme eller ude, i favn hos mor eller en fremmed.

Og så mærker man det især i 7-10 måneders alderen, hvor hun motorisk begynder at bevæge sig mere rundt. Hun kryber, begynder at kravle, rejse sig ved tingene osv. Og oplever derfor verden meget mere intenst og stor. Hun er meget opmærksom på rummet I er i, hun er meget opmærksom på andre mennesker, hvordan de ser på hende, reagerer på hende osv. Og hun bryder sig ikke om, at andre kikker for meget på hende eller tager for direkte kontakt. Hun har brug for tid til lige at se andre lidt an, fornemme om alt er okay.

Det er derfor helt naturligt, at hun er tryg og glad ved familien, som hun kender, men reagerer overfor familie og venner, som I ikke ser så tit, ligesom hun vil reagere overfor dagplejer eller måske jeres sundhedsplejerske, hvis hun kom forbi:)

Jeres datter er i separationsfasen. Det betyder at hun begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at din datter har siddet på dit skød, begynder hun at sidde på gulvet ved dine fødder og hun bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede, og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine ...

---

---

... forældre - hun græder når du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale og hun viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når hun ser dig igen.

Separationsfasen er altså en fase hvor hun begynder at bevæge sig lidt mere selvstændigt ud i verden. Hvor hun skal til at finde ud af at mor er der, selvom hun ikke kan se dig - det er noget som tager rigtig lang tid, faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder inden de helt forstår, at man er der, selvom man ikke kan ses med det blotte øje. Lige nu går hun altså igennem en fase - et udviklingsspring, hvor hun er lidt mere sårbar overfor, at mor eller far ikke er i nærheden. Det er en periode, hvor hun vil klynge sig lidt ekstra til dig, have ekstra brug for tæt fysisk kontakt og nærhed, fordi hun er nødt til at "føle sig ekstra knyttet til", for at kunne separere sig…

---

---

---

Det er rigtig vigtigt, at du giver hende den nærhed hun søger. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du lader hende være på dit skød, være i din favn, og lade hende møde nye steder fra dig - den trygge base. Og først når hun er parat, kan hun komme ned på gulvet at lege eller finde overskud til at pludre lidt med andre.

Det er også vigtigt, at du signalerer ro omkring hende. Hvis du bliver ked af det, når hun bliver ked af det eller urolig over, at hun afviser andre osv. så vil dette smitte hende - hun bruger dig som et spejl. Hun aflæser dig, aflæser din reaktion "hvis mor tager det roligt, så kan jeg også tage det roligt" - derfor er det vigtigt, at du er bevidst om, hvordan du håndterer det, når hun bliver ked af det og reagerer på fremmede. Du skal trøste, berolige og samtidig signalere "alt er okay, ingen grund til uro", så hun mærker, at du er helt tryg ved de andre og ved situationen. Jo mere hun mærker at du er tryg, jo mere vil hun også være det.

Jeg håber derfor, at mit svar i dag giver dig den tryghed, som du har brug for:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---