Svar: Mareridt - 10 uger gammel?
Kære P. og F.
Tak for jeres brev :)
Jeres lille E har ikke mareridt, på samme måde som I kender fra jer selv. Dette opstår ofte først i 3-5 års alderen. MEN der er ingen tvivl om, at han drømmer og at det er drømme, som forstyrrer ham, vækker ham og gør ham urolig og ked af det.
Spæde børn har to slags søvn - den "aktive søvn" (og kaldet REM søvn) og den "stille søvn" (også kaldet non-REM søvn). Når han sover aktiv søvn, så kan I se, at han trækker vejret let uregelmæssigt, hans øjne bevæger sig under øjenlågene, og nogle gange ligger han måske og smiler for sig selv. Når han sover stille søvn, vil han derimod ligge mere stille, vejrtrækningen vil være dyb og rolig og en gang imellem kan I se, at han laver suttebevægelser med sin mund.
Hjernebølgerne under hans søvn, vil være meget forskellige fra det man oplever hos ældre børn og voksne. Hos os voksne er søvnen inddelt i forskellige stadier, sådan er det ikke hos jeres dreng endnu. Når barnet er cirka 1 måned gammel, begynder dannelsen af søvnspindler, og først omkring 3 måneders alderen begynder barnets non-REM-søvn at være inddelt i stadier, som man kender det hos os.
REM-søvnen, altså den "aktive søvn" fylder rigtig meget hos spædbørn. Hos for tidligt fødte børn, bruges f.eks. 80% af søvnen på REM-søvn. Hos børn født til tiden vil ca. halvdelen af søvnen udgøre REM-søvn. Hos et barn på tre år, vil ...
... REM-søvnen udgøre cirka en tredjedel af søvnen og hos ældre børn og voksne udgør REM-søvnen cirka en fjerdedel.
Når I oplever jeres dreng bryde ud i gråd, lave sur mund osv. under søvn, så skyldes det altså at han her er i aktiv søvn, altså REM søvn. Det er helt normalt, det er ikke farligt og det er rigtig fint at I forsøger at trøste og berolige. Ofte vil I kunne hjælpe ham med lidt beroligende hænder, rette lidt på hans stilling, så han kan mærke at I er der. Nogle gange vil det være nødvendigt at I tager ham op, hjælper ham til ro. Måske har han brug for lige at blive lagt til brystet eller få en flaske, falde til ro med lidt mælk og så kan han puttes og vil så måske sove stille søvn og dermed sove mere dybt. Det er helt normalt, at han kan gispe efter vejret, når han er ked af det og netop her kan det at komme op til jer, mærke jer, jeres varme, vuggende bevægelser, beroligende ord og evt. lidt mælk gøre ham rolig og tilpas igen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og når det er sagt, så skal I naturligvis også være opmærksomme på, at børn der vågner med skrig efter at have sovet lidt, godt kan have problemer med ørerne. Så hvis han virker forkølet, så kan det også være en god idé, at få lægen til at tjekke hans ører. Han kan godt få mellemørebetændelse, selvom han ikke er ældre end han er, det ses en gang imellem selvom det ikke er så tit:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.