Annonce

Annonce

Svar: Putning - 19 mdr.


8. juni 2015

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære A

Tak for dit brev :)

Dejilgt at høre fra dig igen. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Det er for det første vigtigt, at du sikrer dig, at jeres datter ikke powernapper på vej hjem, når I henter hende fra vuggestuen. Hvis hun lige når at tage en lille lur sidst på eftermiddagen, så kan det være forklaringen på, hvorfor hun pludselig har så svært ved at sove om aftenen. Det er sådan, at søvn efter kl 16 vil "æde" af nattesøvnen, og har hun brug for søvnen, kan det derfor være bedre, at hun får lov til at sove en længere middagslur - og kommer op før kl 16…

Hendes alder og udvikling spiller ind. Netop i 18-20 måneders alderen vil rigtig mange børn vægre sig mod at skulle sove, ligesom de kan sove meget uroligt og ofte også vågne med skrig om natten. Det handler om, at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder, at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber, bevæger sig hurtigere omkring og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske, og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, og gør det svært at slippe en dag fyldt med oplevelser. Ligesom drømme aktiviteten lige nu vil være stor. Det er derfor helt naturligt, at hun lige nu har ekstra meget behov for at mærke jer, sikre sig at I ikke går fra hende, sikre sig, at hun ikke lades alene og derfor er det rigtig godt, hvis I kan prioritere at være hos hende, læse bog osv. når hun skal sove, ligesom I også kan tale dagen igennem og på den måde hjælpe hende med at få bearbejdet lidt af sit tankemylder.

Det kan være udmærket at putte hende lidt senere, så I er sikre på, at hun er træt og parat til at sove, når hun bliver puttet. Samtidig skal I så sikre, at hun ikke forlænger sin nattesøvn ved at begynde at sove længere om morgenen eller sove længere midt på dagen. Det er søvnen om aftenen, som stille og roligt skal forlænges.

Men det kan ...


Annonce

... faktisk også være en god idé at bruge det jeg kalder for strygetøj metoden. Det går ud på at du stiller dig på værelset eller i døråbningen og stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt at du står et sted, hvor hun kan se dig, og hvor du kan se hende. I skal have kontakt og hun skal ikke behøve rejse sig op i sengen, for at se om du er der.

Du skal putte hende ligesom du gør nu, med historie osv. Og du må faktisk også meget gerne tilbyde hende en godnatgrød, så rutinen om aftenen ser således ud:

Aftensmad 17.30-18, bad, gøres klar til natten. Tilbydes godnatgrød ca kl 19-19.30, sammen med en kop mælk. Får børstet tænder, puttes ca. 19.30-20 med godnathistorie, snak om dagen osv. Og så stiller du dig i nærheden, så hun kan se dig og derved ikke oplever, at du går. Samtidig med at du viser hende, at du har noget praktisk at lave, når hun skal sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det at lave noget praktisk som at stryge tøj eller lægge tøj sammen signalerer at der ikke er noget spændende nu. Og her kan det sagtens spille ind af far og morfar er hjemme igen. Hun vil naturligt godt kunne føle, at når hun skal sove, så sidder I og hygger jer i stuen og det vil hun naturligt være en del af. Hun vil ikke ligge for sig selv. Derfor er det vigtigt at I får signaleret, at der ikke sker noget hyggeligt og at der ikke er noget hun går glip af - og derfor vigtigt, at du laver noget kedeligt i nærheden.

Du må gerne snakke med hende og hun kan kalde på dig "Moaaar?!" og du kan svare og betrygge "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", "Ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende. Samtidig med at du sender et signal til hende om, at du ikke sidder og venter på, at hun skal sove. Du betrygger og beroliger og lader hende mærke, at du stadig er der, du gør hende tryg :)

Denne metode kan så stille og roligt udvides på den måde, at du begynder at gå lidt til og fra. Du kan f.eks sige "jeg henter lige noget mere tøj, så kommer jeg igen", så går du og kommer tilbage med endnu en bluse der skal stryges. På den måde lærer hun at hun godt kan ligge alene og hun bekræftes i, at du ikke forsvinder, du går blot kortvarigt og du kommer tilbage, som du har lovet. Igen er hun helt tryg ved situationen og okay med at du går…

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce