Svar: Min dreng er syg hver weekend!
Kære Willums mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive.
Når vi bliver syge, så er der flere ting som spiller ind. Det at Willum er begyndt i vuggestue er f.eks. en vigtig faktor - mødet med mange nye børn og voksne giver møde med mange nye bakterier og vira, og det er helt naturligt, at børn bliver ekstra syge, når de starter institution. Mange voksne bliver også syge, når de starter nyt arbejde, men mellem børn er det ekstra svært, fordi de jo rør ved hinanden, putter samme legetøj i munden, snotter, hoster, nyser osv. og naturligt ikke kan tage hensyn til hinanden.
Det spiller også ind, at han igen og igen bliver syg. Hans immunforsvar når ikke rigtigt at komme op i gear efter hver sygdomsperiode, så den ene sygdom afløser den anden og derfor bliver han syg igen og igen.
Hans alder spiller ind, for det er nemlig sådan, at immunforsvaret skal have tid til at blive styrket og det er sådan at vores immunforsvar er specifikt. Det betyder at det genkender den virus eller bakterier, som det har mødt før og næste gang man så får den samme sygdom, vil immunforsvaret gå ind og forsøge at bearbejde. Men for din dreng er immunforsvaret så ungt og det har endnu ikke mødt alle de forskellige vira og bakterier, så han kan ikke danne de antistoffer, som skal hjælpe ham med at bekæmpe dem. Derfor siger man at det generelt tager 2 vintre at få opbygget et nogenlunde stærkt immunforsvar og han skal således en del infektioner igennem.. desværre:(
Der er naturilgvis forskellige ting du kan gøre, for at hjælpe ham og forsøge at forebygge at han bliver smittet. Det er feks. rigtig vigtigt, at være opmærksom på hygiejnen. At han selv skal have vasket hænder i forbindelse med bleskift, næsepudsning, før og efter måltider, før og efter leg osv. Og det vil være relevant at du taler med institutionen om hvilke regler de har for håndhygiejne, så antallet af infektioner nedsættes. Måske har de lavet en hygiejnepolitik...
Det er også vigtigt at børnene er ude i frisk luft. Smitterisikoen er størst i vinterhalvåret og når mange mennesker er samlet indendøre. Derfor er det godt, hvis vuggestuebørnene kommer ud hver dag og at man netop udnytter at sommeren nu står for døren.
Syge børn skal holdes hjemme. Desvære er mange forældre nødt til at sende deres børn af sted med løbenæser, øjenbetændelse osv. Men det smitter og de udgør en smitterisiko for andre børn. Har man et sygt barn skal det ikke i institution…
Et godt indeklima spiller ind. Det er vigtigt, at vi gør rent og sørger for også at rengøre barnets legetøj. Har man husdyr er behovet for hyppig rengøring større. Vi skal sørge for rent sengetøj, sørge for at støvsuge og vaske gulv, fjerne støv, lufte ud osv.
Kosten, som du også selv er inde på, spiller ind. Og det er her vigtigt, at du nu får trappet ud af mælken og får givet din dreng så sund og varieret en kost som muligt. Jeg forstår godt dine tanker bag at tilbyde ham biostrath og fiskeolie. Det anbefales dog at du tilbyder ham så varieret en kost, at han netop via kosten får de vitaminer, mineraler og proteiner som han har behov for, for at hans immunforsvar fungerer bedst muligt. Når du giver ham fiskeolie, vil han ofte få en renset olie og det vil ...
... sige en olie, som ikke længere indeholder f.eks. selen - og netop selen er vigtigt for immunforsvaret. Det anbefales derfor, at du tilbyder ham frisk fisk. Fisk kan spises både om aftenen og til frokost. Det kan være f.eks. tors, rødspætter, laks bagt i ovnen og lignende. Smørbart fiskepålæg kan f.eks. være sildepostej, rognguf, makrel i tomat, stegt torskerogn, fiskefrikadeller, fiskefilet, rejer…
Søvn er vigtigt. Derfor skal du forsøge at sikre ham så gode søvnvaner som muligt. Det vil sige gerne op til fast tid hver dag, sove to lure dagligt, - en formiddagslur og en middagslur og sove en god nattesøvn. Det er naturligt svært, når han er syg, har ondt i ørerne osv. Det vil naturligt ødelægge søvnen, men når han kan sove, er det vigtigt at han får lov til at sove.
Kulde og træk kan spille ind. Vær opmærksom nu, hvor vi begynder at åbne døre og vinduer lidt mere fordi vejret er godt - det kan give træk hen over gulvet, hvor han opholder sig, så han derved lettere bliver syg. Uldundertøj kan her være en rigtig god idé, fordi det hjælper ham med at holde sig varm, også selvom han bevæger sig og sveder, så vil ulden suge sveden og han vil fortsat føle sig varm. Uldundertøj kan godt bruges om sommeren. Du kan også købe "sommeruld", som er lavet i en lidt tyndere vævning:)
Det vil være okay, hvis du lige nu giver ham 2 flasker dagligt. Og hvis det især er om aftenen, at du har svært ved at få ham til at slappe af og falde til ro, så kan de to flasker ligge aften og sen aften. Men derudover må du holde fast i at han skal tilbydes rigtig mad. Han skal have mange små måltider hele dagen igennem, og du skal udnytte, når han viser lyst til at ville spise lidt. Giv ham ikke for store portioner, da det hurtigt kan virke for overvældende for ham. Lidt og tit.
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne både kød og fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle (kød og fiskedelle), kogte pastaskruer osv. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilbydes en banan og en lille kop letmælk og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lakselasagne, laks fra ovnen, rødspættefilet, frikadeller, farsbrød, kartoffelmos og millionbøf, boller i karry osv. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød ved middagsbordet. Det kan være en havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand af kop. Får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 24: Flaske, denne trappes stille og roligt ud.
Som du kan se, så indgår der i dagsplanen mange små måltider. Om aftenen er indført en godnatgrød. Den ligger godt i maven og vil hjælpe med til at flaskerne om aftenen stille og roligt kan trappes ud, så han lærer at undvære.
Jeg håber, du kan bruge dette videre, og derudover vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om børn og sygdom".
Fortsat held og lykke, rigtig god weekend og rigtig god bedring!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.