Brev:
2 forskellige verdener
Kære Helen.
Mange tak for en rigtig god brevkasse. Jeg har læst med på sidelinjen, når der er nogle forældre situationer som har virket svære, og fået rigtig meget ud af dine svar. Tak for det!
Nu er tiden så kommet til, at stille et spørgsmål i relation til vores og børnehavens tilgang til vores datter.
Lidt baggrundsinformation om vores familie: Vi har to piger på hhv. 1.5 og knapt 3 år. Den ældste har helt naturligt fyldt mest, og det har vi det helt afslappet med. Lillesøster er dog ved at få tilkæmpet sig lige rettigheder, og det foregår for det meste på ganske udramatisk vis. De enes for det meste fint, og selvom det selvfølgelig var svært for alle at gå fra 3 til 4, er det faldet fint til ro.
Mit brev handler om ”storesøster”.
Storesøster er en følsom pige med krudt i bagen. Vi er for nyligt flyttet, og hun har fået plads i en børnehave, som vi ikke er helt på bølgelængde med. Dog går det nogenlunde, og vi prøver at se det positive i situationen. Hun har gået der i 4 måneder nu.
Sagen er den, at de er meget autoritære i børnehaven, og vi er nok mere den bløde forældretype. Hvis man skal dele det op i dine beskrivelser, så bestræber vi os på at være myndige forældre, men vi falder nogle gange i ”den eftergivende rolle”. Det er vi bevidste om, og jeg kommer nok tilbage til det ”problem” senere i brevet.
Vi har (beskedent sagt) en helt fantastisk pige. Hun er empatisk, livlig, kærlig, aktiv, god til at udtrykke følelser osv. Hun er selvfølgelig også 2,8 år, og får nogle gange fortvivlelsesanfald, som vi dog ikke er så påvirket af i hverdagen. Hun var renlig (både dag og nat) da hun var 2 år og 2 måneder. Hun går meget op i at kunne ting selv, og vi taler meget om, at man skal øve sig på alting (fx at høre efter, at falde i søvn, at tage tøj på osv).
Da hun startede i børnehaven, glædede hun sig rigtig meget. Hun var kun 2 år og 4 måneder, og skulle starte i en mellemgruppe i alderen 2.5 til 4 år. Hun har altid ”leget opad”, og det passede fint, at hun stoppede i vuggestuen samtidig med sine 3 bedste venner, der alle var 3 år. De bemærkede ofte i vuggestuen, hvor gode venner de fire var, og hvor gode de var til at lege rollelege. Vores datter har derfor meget tidligt lært, at man får noget positivt ud af sociale interaktioner.
I den nye børnehave er der nogle virkelig søde pædagoger, men det er som om at de er kørt lidt fast i at stille meget store krav, og (efter min mening) snakke lidt for hårdt til børnene. Jeg er dog bevist om, at jeg er den bløde type, så objektivt set, er det formodentlig ikke ”for hårdt” de snakker til børnene. Vores datter vil ofte ikke op i børnehaven, og hun har haft hele dage, hvor hun har været ked af det (det er således ikke kun i afleveringssituationen). Hvis andre spørger hende, om hun er glad for at gå i børnehave, er svaret altid ”nej”, eller ”nej, de er sure”… Og de ER virkelig sure. Hun er vist vant til at være i en familie, hvor vi fjoller meget, griner meget og sætter pris på en god stemning.
Bagsiden af den medalje er nok, at vi nogle gange er lidt for eftergivende. Spisesituationen har altid været svær for hende, og hun er for nylig begyndt at sætte ord på, at det er fordi hun bliver ”genert”. Det har jeg længe haft på fornemmelsen – det er som om, at det bliver for intenst for hende, selvom vi prøver med alle krumspring at gøre det ”let” (pynte tallerkenen med ansigter af mad, kalde maden noget forkert, snakke let om dagen, have maden helt klar inden hun sætter sig osv.) Vi er faldet i den fælde, at hun så får lov til at sidde ”ved det lille bord” og spise. Hun skal sidde på stolen og ...
... spise, men vi har vurderet, at det er okay at hun har brug for den fred. Hun er ofte hurtigt færdig med at spise, og bliver sulten lige inden sengetid. Der får hun noget rugbrød, som hun får lov at spise ved det ”lille bord”.
I den nye børnehave er der bordskik (100 % bordskik) – ofte i op mod 1 time. Det har givet nogle ordentlige konflikter. Det er selvfølgelig til dels pga vores mere afslappede holdning til spisesituationen, så nu føler jeg, at vi har gjort hende en bjørnetjeneste ved at lade hende trække sig fra situationen. Jeg synes dog også, at der skal være plads til at lytte til sin datters behov i hjemmet, når der kan etableres en acceptabel alternativ situation, som fungerer.
Lidt flere eksempler på børnehavens linje er, at de første dag vi kom, forlangte, at alle børnene skulle sidde helt stille, og de måtte ikke sige et ord. Heller ikke da der blev delt frugt rundt. De måtte ikke sige et ord i op mod 15 minutter. Og der sad mig og min datter måbende og kiggede på, for vores lille krudtugle havde glædet sig til at komme i børnehave,- og lege! Jeg spurgte selvfølgelig ind til dette, og det var ikke deres generelle pædagogik, men ”nogle gange blev alt det larm bare for meget”. Jeg har oplevet lignende situationer i børnehaven, og der falder en regulær skideballe, hvis børnene siger noget.
3 uger efter hun var startet i børnehaven, blev der indkaldt til møde, hvor dagsordenen var, at børnene taler for hårdt til hinanden, og at pædagogerne følte, at det var blevet et for stort problem til, at de kunne løse det alene, og at de havde brug for forældreopbakning til at vende den tendens. Til mødet brændte der sig spørgsmål på omkring pædagogernes måde at tiltale børnene på, men jeg har ikke oplevet nogle ”grimme ting” som er konkrete, så jeg holdt det for mig selv. Jeg har ingen pædagogisk baggrund, og børnehave verdenen er også ny for mig, så jeg har ikke rigtig nogen referenceramme. Sætninger som ”Henrik, nu sætter du dig ned på din stol, jeg gider det simpelthen ikke mere – hvor mange gange skal jeg sige det til dig” bliver sagt maaange gange – specielt når jeg afleverer om morgenen. Det bliver sagt i en hård tone, og i min optik er der en anelse afmagt i at gentage sig selv – med så hård tone – så mange gange. Måske er det helt normalt i en børnehave? Men vores datter reagerer meget på det,- også når det er andre der får skæld ud, og jeg har klart en opfattelse af, at hun er bange for at få en lignende skideballe.
Pædagogerne har bemærket flere gange, at vores datter er følsom, og at hun bliver ked af det, når hun bliver irettesat. De siger, at det er okay at være følsom, men at der også skal være plads til at irettesætte. Det er jeg sådan set enig i, og jeg har prøvet at forklare dem, at det med vores datter hjælper rigtig meget at tale med hende, og fx sige. ”Jeg kan godt forstå du bliver ked af det, men du skal ikke hælde mælken ud med vilje, så bliver jeg sur. Jeg er ikke sur mere – kom, nu finder vi noget papir – eller lignende”. Jeg har også forståelse for, at der ikke altid er tid til den slags pædagogiske tiltag. Jeg er bare i tvivl om, hvor meget det påvirker hende, og om vi er ved at forme et over-følsomt lille menneske, der aldrig kan klare et nej?
Kan jeg få dine friske øjne på situationen. Nogle dage føler jeg, at børnehavens værdier ligger så langt fra vores egne, at det er svært at forene. Andre dage tænker jeg, at hun får noget godt ud af at opleve et andet miljø og få lidt hår på brystet.
På de værste dage (hvor hun er ked af det en hel dag i børnehaven, og siger at de er sure) har jeg ondt i maven.
På forhånd tak.
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.