Annonce

Annonce

Svar: 2.5 år og svært ved at falde i søvn


31. maj 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære LK

Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse af jeres lille dreng og hans søvnmønster og ritualer frem til nu :) Dejligt at høre fra dig igen:)

Det er normalt at skulle bruge ca ½ time på at koble fra og falde i søvn. Det er faktisk de færreste mennesker, som kan lægge hovedet på puden, lukke øjnene og derefter sove, de fleste har brug for lidt tid til at geare ned og finde roen, koble fra. At du selv har brug for en del tid om aftenen kan naturligvis også gælde for din dreng. Børn kan godt arve søvnbehov fra deres forældre, så hvis mor eller far har tendens til at sove meget eller modsat, har brug for meget lidt søvn, så kan man nogle gange se samme tendens hos børnene - og det samme kan naturligvis også gælde evnen til at overgive sig til søvnen.

Men, når det så er sagt, så er det dog meget længe, hvis jeres dreng skal bruge 1-1.5 time på at sove, og det du skal være opmærksom på er, om han begynder at tro, at det er sådan, det skal være, når han puttes. Han har en alder nu, hvor han er meget bevidst om, hvad der foregår, og hvor han naturligt godt kan begynde at forbinde det at skulle sove og overgive sig til søvnen med et ritual, som trækker ud. Hvis det er sådan længe, så bliver det altså en vane for ham, og han tror, at han skal tumle rundt, kalde, ligge og små snakke, du går frem og tilbage, han får sutten, smider den, får den igen osv. Og altså tror, at dette er hans putteritual.

For at ændre på dette, kan det derfor være en rigtig god idé, at du i en periode ikke putter ham før du er sikker på, at han faktisk er træt nok og parat til at sove. Det betyder, at hvis han ikke sover før kl er 20.45, så skal du ikke putte ham før. Og når du putter ham her, så skal du så gøre det, som du synes er passende for at få ham til at sove, at du f.eks. sætte dig, læser en historie, holder ham lidt i hånden, putter ham med bamsen, synger en sang og derefter falder han så i søvn. Så han stille og roligt får en erfaring med sig om, at det er sådan ritualet er, det er sådan det foregår, når han puttes.

Samtidig med at du gør dette så er det vigtigt, at han kommer op til fast tid om morgenen, og at han ikke forlænger sin middagslur. Det er ...


Annonce

... ikke meningen, at han skal begynde at sove længere og stå senere op, ligesom det vil være rigtig fint, hvis han f.eks. sover 1.5 time til middag. Og stille og roligt skal du så om aftenen flytte hans puttetidspunkt frem. Det betyder at i stedet for at du putter ham 20.45, så putter du ham 20.30, 20.15, 20.00 indtil du rammer det tidspunkt, som er passende for ham. Du vil ikke kunne rykke tiden frem aften efter aften. Det vil være sådan, at han naturligt vil skulle have samme puttetid nogle aftener i træk, og så rykker du tidspunktet frem, putter til denne tid et par dage, rykker lidt frem igen, små bitte skridt og hele tiden med samme ritual.

Du fortæller, at han indtil for en måned siden netop sov ca. 1.5 time til middag, men nu hvor han har afkortet sin nattesøvn kan han godt sove 2-2.5 time i løbet af dagen. Hvis man samlet ser på hans søvn, så sover han altså lige nu ca fra ca. 20.45 til 06.30, det vil sige godt 10 timer om natten. I løbet af dagen sover han 2-2.5 time, altså i alt sover han 12-12.5 time i døgnet. Det lyder faktisk meget fint i forhold til hans alder. De fleste børn sover 13 timer, når de er 2 år gamle og 12 timer, når de er 3 år gamle, og han sover således præcis i midten og er 2.5 år… Det er altså meget efter bogen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skal derfor overveje, om det er hans nattesøvn, som du vil forsøge at forlænge og dermed afkorte dagssøvnen, eller om det faktisk fungerer rigtig godt for ham, hvis han kan få lov til at sove en længere lur midt på dagen og så sover en kortere nattesøvn. I princippet skal man jo ikke ændre noget, der fungerer godt. Og du skriver, at det ikke irriterer dig, at han er vågen om aftenen, egentlig er det okay, men du er bekymret for om han sover nok.. og det gør han faktisk, som du beskriver det lige nu…

Det lyder altså som om, at det hos jer er en balance mellem, at han ikke skal tro, at putningen er forbundet med et ritual, der trækker ud i timer, så han begynder at få svært ved at sove, fordi han forventer et længerevarende ritual - og samtidig ikke putte ham før han reelt er parat til at sove, fordi han samlet set, får sin søvn fint dækket.

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce