Brev:
Helt forkert børnehavestart - 2 år, 11 mdr.
Kære Helen
Pyha, så gik det ikke længere bare at læse med på sidelinjen og nyde godt af dine svar til andre:)
Kort om vores lille familie: far, storebror på 36 mdr., lillebror på 7 1/2 mdr. og mor der er på barsel indtil august, hvor far tager over et par måneder.
Mit spørgsmål denne gang drejer sig om storebror A og hans børnehavestart. Efter planen skulle storebror køres ind i sidste uge. Vi var i børnehaven mandag, tirsdag og fredag. Fredag var lillebror med. Onsdag var A desværre syg med feber, snotnæse og dårlig mave og torsdag holdt jeg ham hjemme så han kunne blive helt frisk. De første to dage fulgte den samme søde og dygtige pædagog os. Det gik for så vidt ok selvom A søgte mig meget og var meget skeptisk overfor de andre børn. Dette viser han ved at slå ud efter dem og skælde dem ud, hvis de kommer for tæt på eller vil lege med ham. Jeg tænker at det er ok da alt jo er nyt, da han kommer fra vuggestuen hvor det er en stor konkurrence om legetøjet og han ikke er vandt til at lege med legetøj med andre børn (han kan dog godt lege simplere lege uden legetøj fx fangeleg eller skjul eller fx at han og et andet barn er dyr eller lignende).
Da vi står i garderoben og skal til at hjem tirsdag kommer en større dreng på måske 5 år og slår mig med en knytnæve, jeg beder ham lade være og siger at det ikke er rart. Min søn bliver vred og slår ud efter ham. Dette får drengen til at slå også sparke min søn. A bliver mere vred end bange, men er tydeligt påvirket i situationen. Der kommer en pædagog derud, da jeg siger/råber nej nej - dog ikke en af dem fra stuen. Da vi kommer igen fredag når min søn at ryge totterne på flere af de andre børn 3-4 gange på de to og en halv time vi er på legepladsen og det kulminerer da den større dreng fra tirsdagen kommer hen og prikker min søn i maven og siger noget drillende. Min søn kaster lidt sand mod drengen og mens jeg siger til min søn at drengen ikke synes det er rart at han kaster med sand, flyver drengen på ham igen med slag og spark i skridtet.
Jeg er ærlig talt nærmest grædefærdig efter den episode og da min søn går med af pædagogerne fordi jeg skal amme lillebror støder de to drenge sammen igen. De to episoder fredag bliver fulgt op af to forskellige pædagoger fra andre stuer end den min søn hører til. A spiser frokost på stuen og her sætter de ham sammen med drengen og en pædagog fra stuen og her sidder de faktisk og er med i en fælles leg og det synes jeg jo er dejligt at se, og positivt at de følger det op på denne måde.
Nå, men jeg kan ikke finde ud af om det virkelig kan være rigtigt at man skal opleve sådan noget i de første par dage af en indkøring - og jeg er ærlig talt temmelig utryg ved at lade ham være ...
... alene dernede, fordi jeg ikke oplever at han vil blive fulgt af en voksen der kan hjælpe ham med sammenstødet med de andre børn her i starten. Men sådan er det måske bare i børnehaven eller?
Jeg har meddelt børnehaven at jeg gik derfra med blandede følelser da jeg synes at vi kom skævt fra start på grund af flere ting bl.a. sygdom og episoderne med den store dreng. Jeg sagde også at jeg tror at vi har brug for at starte lidt forfra - jeg kunne ikke helt greje hvor enige de var i telefonen... Jeg holder min søn hjemme i denne uge, så vi lige kan overveje, hvad vi skal gøre, og da lillebror er blevet syg og jeg ikke synes at jeg kan byde ham at sidde i bæresele og klynke, mens jeg er på børnehavens legeplads.
Min søn A er ifølge vuggestuen (som vi lige har haft samtale med, og som er en del af den integrerede institution, hvor børnehaven hører med) en glad, omsorgsfuld og velfungerende dreng, god til at spise, tage tøj af og på, kvik og så langt fremme sprogligt og med den logiske tænkning at man med vuggestuens egne ord "aldrig har oplevet noget lignende". Han kan dog også blive meget vred - især hvis han har sat sig for, at noget skal være på en bestemt måde fx i en leg og nogle andre forstyrrer dette.
Hans heftige temperament og kvikke hovede kan vi sagtens nikke til herhjemme. Han er begyndt at spørge til døden og spørger meget for tiden om "xx (havfruer, fabeldyr, ræve etc) findes i virkeligheden". Han bekymrer sig om os og om sin lillebror som han er meget kærlig og omsorgsfuld overfor - fx må jeg ikke lade lillebror sove i vores gård, hvis nu nogen tager ham... Han leger fint med vores venners jævnaldrende børn men med børn han ikke kender, reagerer han ofte med at sige mindre pæne ting. "I skal dø" var hans hilsen i børnehaven fredag morgen. Ofte fortæller han både børn og voksne på sin vej med rynket bryn og med pegefingeren fremme, at de ikke må fx hoppe på gyngerne eller klatre op af rutschebanen eller cykle på fortovet og lignende... Han er svær at trøste på den måde, at man ikke må sætte ord på og ikke må give ham et kram, når han er ked. Han reagerede heftigt mod os og andre omsorgspersoner, da lillebror kom til, men jeg har indtryk af at det er klinget af efterhånden. Motorisk er han fint med, men svinger mellem at være lidt forsigtig på legepladsen til at suse rundt på sin løbecykel og klatre højt op uden at kny.
Jeg overvejer alle alternativer, men uanset om jeg skal køre ham ind i samme børnehave i næste uge, eller vi finder en anden løsning vil jeg gerne høre dig, hvordan jeg hjælper ham bedst til at møde de andre og føle sig tryg, og jeg vil også gerne høre dine tanker om den indkøring vi har haft.
Mange hilsner fra
En mor til to drenge
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor