Svar: Baby med hård mave
Kære Maries mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at din datters mave skal fungere. Hvis hun har hårdt mave gennem længere tid, så vil hun have ondt, hun vil naturligt begynde at holde sig, det kan påvirke hendes appetit og hendes trivsel generelt. Derfor er det vigtigt at sikre, at maven fungerer.
I første omgang ved at variere hendes indtag af mad. Hun skal have grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Hun skal tilbydes frisk frugt og frugtmos flere gange dagligt - evt. sammen med grøden. Hun skal tilbydes mange forskellige grøntsager, kød og fisk. Jo mere varieret hun kan spise, jo bedre er det, og hun må meget gerne få mad, som tager udgangspunkt i jeres mad. Gode retter kan f.eks. være boller i karry eller hun kan få lidt kødsovs - mad som smager af noget, mad med bid. I min bog "Helens bog om børn og mad", finder du forslag til opskrifter - og den er netop udkommet i en ny udgave. Du kender den nye udgave på det røde bånd i øverste højre hjørne.
Derudover skal hun have masser af væske - vand af kop til alle måltider og også gerne vand som tørstslukker derimellem. Og så skal hun også stadig tilbydes bryst eller flaske. De fleste børn har brug for 6 amninger i 6 måneders alderen og kan i 7 måneders alderen trappes ned til 4 amninger. Disse fire amninger (eller flasker) ligger ofte godt tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det sikrer en vis mængde mælk samtidig med at der er plads i maven til mere rigtig mad.
Hvis jeres datter har svært ved helt at indtage væske nok, må du gerne bibeholde f.eks. amning om eftermiddagen for på den måde at sikre hende et lidt højere indtag. Det kan være en god idé at fjerne mælken om formiddagen for stille og roligt at lære hende at sove uden, at hun behøver bryst først, så væk med mælk før formiddagslur, men om eftermiddagen kan den bibeholdes.
Det vil være rigtig godt, hvis hun højst får 2 x grød dagligt og resten af hendes måltider er grøntsager, kød, fisk, kartofler, ris, pasta, frisk frugt og frugtmos.
Det er også en rigtig god idé at hjælpe hende med at bruge sig selv motorisk. ...
... Jo mere stille hun ligger, jo mere tendens til at maven stopper, jo mere aktiv hun er, jo bedre mavefunktion. I skal derfor hjælpe hende med at trille, dreje, hoppe på jeres skød, cykle med hendes ben osv. så hun hjælpes med at bruge sig selv motorisk.
Afføringsmønsteret kan godt være forskelligt i denne alder. Nogle børn har afføring flere gange dagligt, andre børn har afføring ca. hver 2. dag. Det betyder ikke så meget. Det der er vigtigt er, at afføringen er let at komme af med. Det er normalt, at den kan være fast og virke lidt som modellervoks, men den må ikke være knoldet og hun må ikke have ondt. Du kan godt se, når hun presser. Det vil være tydeligt at se, når hun laver i bleen, men du må ikke have fornemmelsen af at det gør ondt på hende at presse afføringen ud.
Vær særligt opmærksom på om hun får små rifter ved endetarmen, det vil gøre at det svier og gør ekstra meget ondt. Og det vil igen gør at hun så holder sig mere, holder igen og så får hun blot mere hård mave og mere ondt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er en god idé at give hende f.eks. laktulose. Det virker ved at blødgøre afføringen, så hun lettere kan komme af med det, og det påvirker ikke tarmens funktion, som andre afføringsmidler kan gøre. Det er langt at foretrække, at du i en periode giver laktulose, så der kommer styr på hendes mave og afføring, og stille og roligt kan du så forsøge om ændringen i kosten spiller ind. I takt med at hun nu bliver ældre, spiser mere og mere familiemad, kan spise mere varieret osv. så vil hendes mave ofte blive bedre og så kan du trappe ud af laktulosen.
Med hensyn til din menstruation, så er det helt normalt, at du ikke har fået den endnu. Du har ammet fuldt og netop i 6-12 måneders alderen i takt med at du trapper ud af amning og tilbyder mere og mere rigtig mad, vil du få din første ægløsning. Hos nogle kommer den før, hos andre senere - igen forskelligt, men det du fortæller er helt normalt. Du skal være opmærksom på, at ægløsningen kommer ca. 14 dage før du får din blødning, og at du derfor godt kan blive gravid, selvom menstruationen ikke er kommet…
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre