Svar: Vores barn vil ikke i børnehave
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til - og tak for din fine beskrivelse af jeres lille datter og hvad I oplever.
Jeg kan slet ikke forstå, hvis der kun er én pædagog til 23 børn. Det lyder helt forkert, og jeg er slet ikke i tvivl om, at dette spiller ind. For hvis man kun er en person til at tage imod alle børnene, så er det nærmest en en umulig opgave. Alle børn skal føle sig set, mødt, budt velkommen, og det kan en person naturligt ikke klare, uanset hvor gerne vedkommende vil…
At komme hjemmefra og ind i institutionens verden er et meget voldsomt skift. Det er to meget forskellige verdener, og det er helt naturligt, at jeres datter har svært ved dette skift. I forlader jo det hyggelige, det rare derhjemme - hun forstår ikke, hvorfor I skal af sted, hvorfor I skal hjemmefra, hvorfor det er vigtigt at arbejde, og hvorfor hun skal i børnehave, hun oplever blot, at I fjerner jer fra det trygge og dejlige.
Derfor er det af meget stor betydning at hun, når I træder ind i børnehaven, med det samme føler sig velkommen. Hun skal opleve at pædagogerne (gerne flere!) kikker på hende, smiler til hende, siger "hej x, hvor dejligt at du kommer" - så hun føler sig set, mødt og velkommen. Hun skal opleve, at der er tid til at mor, far og pædagogerne taler lidt sammen, så det bliver tydeligt for hende, at I også synes det er hyggeligt, og at I nyder denne nye verden, som hun nu skal tage del i - og at hun derfor kan være helt tryg og hygge sig. Måden det foregår på lige nu og har gjort det længe kan altså meget vel være årsagen til, at hun slet ikke har lyst til at være der…
Hun sætter også selv ord på, hvad noget af det handler om "jeg vil ikke i børnehave, for der er så mange store børn", "jeg vil ikke sove lur, når forskellige voksne putter", "jeg har brug for voksne kun fra min stue". Det hun her beskriver er utrygheden ved mange forskellige mennesker - og det er rigtig flot, at hun kan sætte ord på dette. Der ligger en meget stor pædagogisk opgave i at skabe trygge rammer, blandt andet ved at sikre, at hun ikke mødes af mange forskellige voksne hver dag - og at hun kan blive puttet af en af sine stuepædagoger. Det er ikke kun jeres datter, der har dette behov, det har de naturligt alle sammen. I øvrigt må det også være rart for pædagogerne at få lov til at tage sig mest af "stuebørnene", som de naturligt kender ...
... bedst. Det er vigtigt for trygheden og tilliden mellem børnene og de voksne, at der er primære voksne omkring dem og ikke et stort skift mellem personaler.
Det er helt grundlæggende for børns tilknytning og deres tillid til at "når mor går, så passer pædagogen y på mig", at de har en fast pædagog omkring sig. Det er meget meget vigtigt, at hun ved, hvem det er hun skal henvende sig til, når hun savner jer, har brug for jer - og at hun føler, at netop denne voksne kan trøste, berolige og betrygge. Og hun skal naturligt have lov til at knytte sig til en eller to pædagoger. Det er ikke forkert eller problematisk. Men det lyder som om, at man i jeres institution ikke prioriterer dette, men næsten har et børnesyn om, at børn skal være knyttet til mange forskellige, at det er bedre for dem… det er jeg ikke enig i…
I beskriver en pige, som har skreget og været voldsomt i oprør hver morgen, de sidste mange måneder - hvad gør de ved det? Det er rigtig vigtigt, at I beder om at få en samtale med lederen af institutionen og sammen med pædagogerne finder ud af, hvordan afleveringen kan gøres rar for alle parter. Det er ikke tilstrækkeligt, at jeres datter "efter kort tid holder op med at græde og virker til at trives om dagen" - det forhindrer ikke, at hun skal føle sig tryg i selve afleveringssituationen, og at I derfor skal finde en løsning.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun skal naturligvis også stadig have mulighed for at få en middagslur, og det vil være rigtig godt, hvis I kan tale med lederen/pædagogerne om, hvordan det kan tilrettelægges, så hun er tryg ved at skulle sove, og så der ikke er mange forskellige voksne til at putte. De er opmærksomme på problemet og siger f.eks. "hun har gjort oprør, når hun har skulle sove" - men hvad gør de ved det? Når de får at vide, at oprøret skyldes skiftende voksne, hvad vil de gøre ved det og forstår de det? Og hvad betyder det, at de siger "hun er et af de børn, som vi er glade for at se"? Jeg ved godt at dette brev er din beskrivelse af, hvad du oplever, og hvad du hører - men er der børn, som de ikke er glade for at se?
Hvis I ikke kan få en samtale, hvor I kan komme godt omkring problemstillingen og finde en god løsning - gode løsninger i fællesskab - så synes jeg faktisk det lyder som om, at I måske skal finde en anden institution til jeres datter...
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.