Svar: Kraftig gråd om aftenen

---

Kære M

Tak for dit brev :)

Jeg tror umiddelbart, at jeres dreng har sovet rigtig godt, og han er blevet ked af at blive vækket, at blive forstyrret i sin søvn, fordi han har skulle have sin Spiderman dragt af.. og samtidig er han nok blevet ked af, at du har ville have dragten af ham, fordi han længe har glædet sig over at skulle sove med den.

Lige præcis den situation du beskriver, tror jeg hænger sammen med vækningen og kostumet, mere end at I forældre har skændtes før jeres dreng bliver vækket. Som du beskriver det, så havde I jeres diskussioner imens han sov, og selvom han naturligt har kunne mærke eller fornemme en dårlig stemning, da han vågner, så har I været der for ham, puttet med ham og forsøgt at skabe ro omkring ham.

Når det så er sagt, så er det naturligvis vigtigt at stemningen hjemme er rar. Det betyder naturligt noget for hans liv og hans udvikling, hvordan I forældre har det sammen, hvordan I taler sammen, er omkring hinanden. Jo mere I skændes, taler hårdt og grimt til hinanden og om hinanden, jo mere påvirket og sårbar bliver jeres dreng. Jo mere ro og harmoni, jo gladere og jo mere styrke vil han naturligt få. Skæld ud, forstået på den måde, at der er tale om hårde ord, ord som gør ondt, påvirker ham voldsomt - både skæld ud der rammer ham selv direkte, men også hårde ord imellem jer forældre vil påvirke ham.

Det lyder som en god idé, hvis I forældre kan finde tidspunkter, hvor I kan diskutere, finde frem til løsninger, lytte til hinanden osv. uden at jeres dreng er der, uden at I skal tage særlige hensyn til ham, men blot kan koncentrere jer om hinanden. Det lyder som om, at det er vigtigt, at I får talt sammen - og det skal I prioritere. Måske kan I planlægge jer til en dag, hvor I får talt godt sammen og jeres dreng er i børnehave...

Det lyder også som om, at I har forskelligt børnesyn og forskellig måde at ville opdrage på - og I kan godt være forskellige, faktisk kan det være meget berigende at mor og far gør tingene forskelligt - MEN de overordnede ting bør være ens. De overordnede principper, måden I møder jeres barn på, de regler I har osv. bør være ens, så I fremstår som en enhed. Både fordi jeres dreng så ikke kan spille jer ud imod hinanden - han kan ikke gå til far og få nej og bagefter gå til mor og få et ja - men også fordi, hvis I er enige og fremstår som en enhed, så giver det også tryghed. Det er vigtigt, at han kan regne med jer, ved hvor han har jer.

Du nævner, at du selv er vokset op med en far som skældte og smældte og opførte sig aggressivt - det lyder som om at han måske har været det man kan kalde for autoritær. At du har skulle gøre, som du fik besked på, og hvis ikke du gjorde det, så faldt der en straf. Der var ikke noget at diskutere - din far vidste bedst, fordi han var din far og du var ...

---

---

... et barn… At blive opdraget på denne måde er ikke særlig godt. Det gør for det første, at man mister respekten for sine forældre, men det gør ofte også at man let kommer til at tvivle på sig selv og om man er god nok.

Når man som du har oplevet denne form for opdragelse, så vil du måske have en tendens til at gå i den anden grøft og blive det man kan kalde eftergivende forælder. Det betyder, at du vil lytte rigtig meget til din dreng, forsøge at sætte dig ind i hans situation osv. men du vil have svært ved at sætte grænser. Og hvis han bryder nogle af de regler der er, så vil det ikke rigtigt have nogen konsekvenser. Du vil rigtig gerne, at I kan være gode venner og forsøger derfor at imødekomme ham hele tiden og glemmer måske nogle gange at lytte til dig selv og dine egne behov, fordi det vigtigste er, at I er gode venner, at I ikke skændes og at det er hyggeligt. Men dette er heller ikke godt - for det kan gøre det svært for jeres dreng at vide, hvor grænserne går. Det kan være svært for ham at finde ud af reglerne - og så får han sig måske bragt i situationer, hvor far så ender med at skælde ud, skælde for meget ud… For det lyder lidt som om, at far måske nogle gange har tendens til at være autoritær og mor så eftergivende - og det I skal forsøge at være, er det, man kan kalde for myndig forælder.

Når I er myndige forælder, så sætter I grænser for jeres drengs opførsel. I forklarer ham, hvorfor I har regler, og I stiller også nogle krav til ham, dog krav som passer til hans alder og udvikling. I lytter til ham, I anerkender ham, ser ham osv. men I stiller også nogle krav. Når tingene nogen gange er nødt til at være som I vil, så viser I ham stadig at I forstår, hvis han vil noget andet. I forklarer, hvorfor det er nødt til at være som I siger - men anerkender hans lyst til noget andet. Hvis I møder jeres dreng myndigt, så vil han blive selvstændig og vise selvbeherskelse. Han vil være vokset op med regler, og han ved, hvorfor reglerne er der. Han vil være mødt ligeværdig af jer, og han vil stole på, at I er der for ham, og vil ham det bedste, så han ved, at når I siger nej, så er der god grund til det - for han ved også, at han andre gange vil få et ja.

---

---

---

Som forældre er I nødt til at sætte jer ned og finde ud af, hvordan I vil opdrage. I har hver især noget med i bagagen, I har hver jeres historie, og nu skal I så fælles finde ud af, hvad I vil gøre - finde jeres egen måde. Og det betyder at I er nødt til at starte med at tale sammen, sætte jer ned og lave nogle aftaler.

Og så skal I naturligvis også prioritere hinanden, jeres parforhold osv. fordi måden I er sammen på, måden I har det sammen på, naturligt spiller ind på jeres måde at være forælder på:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, stort knus med på vejen og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---