Svar: Aflevering og forståelse i vuggestuen
Kære M
Tak for dit brev - og sikke en fortælling!
Først - selvfølgelig kan du blive hos din datter i 5 minutter og hjælpe hende med at komme ind af døren. Hun har brug for lige at have dig hos dig, se sig omkring, mærke at du er rolig og tryg ved det hele - og så bliver hun stille og roligt klar til dagen, klar til at sige farvel og så kan du gå. Det er så fint, det er på ingen måde problematisk og hvorfor skal det pludselig være et problem…
Jeg er helt med på, at hun 2 år gammel ikke skal gøres til en baby - men det er faktisk ikke det du gør. Det du gør er at hjælpe hende til at håndtere det store skift, som er mellem hjem og institution. Du hjælper hende med at få de to meget forskellige verdener til at hænge sammen. Og du er netop vigtig - du er bindeleddet mellem hjemmet og institutionen. Måden du kommer ind på, taler med pædagogerne på, ser din datter, lader hende spejle sig i dig - det er så vigtigt. Og på samme måde er pædagogernes måde at tage imod hende på vigtig. Det betyder ikke, at de med det samme skal tage hende ud af din favn - men de skal se hende - altså direkte kikke på hende. De skal sige hej til hende "Hej X, kommer du der, hvor dejligt". De skal småsnakke lidt med dig, så hun hører, at I voksne har det godt sammen, interesserer jeg for hinanden osv. og så hun derved bliver tryg ved at du går og de tager over.
Det der sker lige nu, er det fuldstændig modsatte. Hun får ikke lov til at komme ind og spejle sig i dig på en rolig måde, hun bliver ikke "set" altså egentlig set. Det lyder som om, at de har "læst" eller "besluttet" at børn skal afleveres på denne måde - uden hensyn tagen til den forskellighed, som børn naturligt har. Du bliver ked af det og frustreret - hvilket din datter naturligt mærker med det samme. Der bliver rullet øjne af dig, og du bliver opfattet som en forælder, der ikke vil samarbejde - altså alt sammen stik imod det der egentlig bør ske - og dermed alt sammen noget der modarbejder det I egentlig alle ønsker: at hun skal blive afleveret stille ...
... og roligt og på en god måde… Hvilket hun i følge dig faktisk allerede blev - så hvorfor skulle det pludselig laves om. Det er jo ikke sådan at bare fordi hun nu har ramt 24 måneder, så skal hun partout kunne gå ind med mor i hånden i stedet for i favnen. Sådan fungerer det jo ikke, det må komme stille og roligt.
Du skal naturligvis lytte til, hvis de siger, at de synes, du skal stille lidt flere krav til hende, hvis de synes du pylrer for meget om hende, behandler hende som om at hun er meget yngre end hun er. Det kan godt være, at du "servicerer" for meget i deres øjne og måske har de ret, hvis du tænker over det - måske er der nogle ting, hvor du godt kan støtte hende i at prøve selv osv. Men det kan jo være så mange ting - du har tidligere nævnt, at hun måske bliver klar til at slippe bleen inden for de næste måneder, det kan være, at det er det. Det kan også være at tage sko på selv eller andre ting, som hun naturligt kan lære. Men det behøver bestemt ikke være at klare skiftet fra hjem og institution på egen hånd og uden sin mor i 5 minutter.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis det var dette de ville, så kunne de jo også have kaldt til et møde omkring det og sammen med dig lavet en aftale. "Vi kunne rigtig godt tænke os, at afleveringen om morgenen foregår anderledes" - det havde været et godt udgangspunkt. Men at gøre det, som det sker nu, det er naturligvis ikke okay.
Jeg kan godt forstå, at du får ondt i maven af det møde, men spørgsmålet er, om ikke du er nødt til at tage til mødet, fordi I jo er nødt til at tale om tingene og nødt til at få jeres samarbejde til at fungere. Og så skal din mand måske tage med, selvom han ikke plejer at aflevere. I er trods alt to forældre, og han kender også jeres datter og ved hvad hun har behov for - og så er det rart ikke at sidde alene, ligesom det er godt efterfølgende at have en at drøfte situationen med.
Jeg vil anbefale dig at læse lidt i bogen "Børn og institutioner" af Erik Sigsgaard. Her kan du blandt andet læse lidt om vigtigheden i, at de to verdener knyttes sammen.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder