Annonce

Annonce

Svar: Sprog - 19 mdr.


13. maj 2015

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)

Jeg synes, det vil være en rigtig god idé, at I får tjekket jeres drengs ører. Selvom han umiddelbart kan høre, hvad I siger og reagerer på små opfordringer, som I giver ham, så er det ikke ensbetydende med, at han ikke kan have væske i ørerne, som forhindrer ham i at høre nuancerne i sproget. Der sker ikke noget ved at få ham tjekket, - det bedste du kan få at vide er, at der ikke er noget med hans ører og så ved du jo så det:) Viser det sig derimod, at han har væske på ørerne, så kan du så drøfte med ørelægen, om det er noget I skal gøre noget ved og så har du også en forklaring på, hvorfor det måske tager lidt længere tid før han rigtigt begynder at bruge sit sprog.

Det er helt naturligt, hvis du oplever, at han forstår mere end han selv siger. Sådan vil det naturligt være - man siger, at når han siger 1 ord, så vil han ofte forstå 10 ord. Sprogforståelsen er således større end det aktive ordforråd. Derfor er det rigtig godt og vigtigt, at I er opmærksomme på, at han forstår jeres ord, forsøger at handle som I beder ham om f.eks. vise hvor næsen sidder, hente sin sut osv. Og det gør han - det er sandsynligvis derfor læge og sundhedsplejerske har sagt, at han sprogligt er igang og at det nok skal komme:)

De normale rammer er meget vide, når det kommer til sprog. Nogle børn taler meget og har et stort ordforråd, andre børn taler betydeligt mindre, men har stadig det man kalder for en normal sprogudvikling. Nogle børn kan have problemer med udtale af visse ord - de taler måske meget, men taler ikke "rent". Andre børn taler ikke særlig meget, men udtaler til gengæld ordene meget korrekt. Det er vigtigt at give plads til forskellighed - og måske har jeres dreng brugt mest energi på at komme godt igang motorisk, både finmotorisk og grovmotorisk, og har lagt de fleste af sine kræfter her, og sproget kommer så stille og roligt igang nu og de næste måneder frem.

De første ord der kommer vil ofte være ord, som du også beskriver hos jeres dreng, det vil sige "mor", "far", "ad", "op", "det" - dyrelyde osv. som barnet har hæftet sig ved. Og ordet "mam" eller lyden "mmm" kan have mange betydninger - han bruger det måske for at fortælle, at han er sulten. Han kan også bruge det for at fortælle at maden smager godt. Eller han kan bruge det, fordi han ser andre spise og vil fortælle dig at han ser det…

Stille og roligt kommer forståelse af ting, der skal gøres. F.eks."kan du hente bilen", "Kan du finde dine sko?", "Hvor er din jakke henne?" osv. Alt det som I gør så fint allerede og som han faktisk forstår og reagerer på - det er ligesom det skal være.

Det kan være en rigtig god idé at lave et ...


Annonce

... lille fotoalbum at ting fra jeres hverdag. Det kan være billeder af jer forældre, søskende, familie, katten. Det kan også være billeder af vuggestuen og ting derfra - og så kan I kikke på billederne og tale om dem og på den måde styrke hans ordforråd.

Når I går tur og hører forskellige lyde, så gør ham opmærksom på disse lyde "hør fuglen, den fløjter" eller "hør lastbilen - bbrrrum siger den" osv. Så I sætter ord på lyde i hverdagen - også gerne derhjemme "nu tænder jeg for føntørren, er du klar" osv. så han høre lyden og også forberedes på at der kommer en høj lyd.

Musik og sang er vigtigt og godt for at styrke ham sprogligt. I kan danse til sange, lave forskellige rytmer osv. imens I synger - I kan også synes fagtesange som "lille Peter edderkop", "klappe klappe kage", hjulene på bussen" osv. hvor I samtidig med at I synger også bruger kroppen.

Det er super fint, at I i hverdagen sætter ord på "vil du have koppen mælk?", "se dejligt mælk", "mmm mælk smager godt" osv. Så han hører ordet mælk blive brugt i forskellige sammenhænge og hører ordet brugt igen og igen samtidig med at I peger, dele opmærksomheden osv. MEN I bør ikke sige "kan du sige mælk?!" eller lignende. Du fortæller blandt andet "Han siger det kun når vi siger at han skal prøve at sige det, og det er kun disse 6 ord han vil gentage. Han bliver ofte meget frustreret fordi at han ikke kan sige hvad han vil". Det er vigtigt at I ikke afkræver ham "kan du sige …" igen og igen - for det vil naturligt gøre ham frustreret at mærke, når han ikke kan og det fremmer ikke hans lyst til at prøve at tale.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er derimod vigtigt, at du viser ham, at du forstår ham, når han prøver at tale, fordi det giver ham lyst til at sige mere. Også selvom han måske siger ordet forkert, så skal du ikke rette ham, men blot vise ham, at du forstår det og så gentage ordet, så han hører det rigtigt.

Han vil sandsynligvis begynde at spørge "a det?", altså "hvad er det?", hvor du så skal pege, forklare og gentage ordet igen og igen. "Det er en bil", "det er et lys", "det er en lampe", "det er en bog", "det er en dame" osv. osv. Nogle gange vil han bare lytte til dit ord og ikke sige noget, andre gange vil han måske prøve selv at sige ordet "da da" og så gentager du "en dame ja, det er en dame" - uden at rette og uden at afkræve svar, blot ved at lytte og gentage, så han hører det igen og hører det rigtigt og føler sig forstået:)

Han lyder som om, at han har lyst til at kommunikere og bruger sit sprog - både det verbale sprog og også sit kropssprog, og det er super godt. Stadig kan det dog som sagt være godt lige at få tjekket hans ører af en ørelæge…

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce