Svar: Bedsteforældre gør forskel

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Det er bestemt ikke rart at mærke, at der bliver gjort forskel mellem børn. Hos jer, er det et andet barnebarn der får gaver, besøg, opmærksomhed - og ikke jeres dreng. Og jeg kan godt forstå du bliver ked af det, og synes det er uretfærdigt og synd for din dreng.

Der kan være mange grunde til, at der bliver gjort forskel:

Måske er bedsteforældrene ikke klar over, at de gør forskel på børnene, hvilket I så kan prøve at tale med dem om.

I bor måske langt fra hinanden. Jo tættere geografisk man bor på hinanden, jo lettere vil man have ved lige "at smutte forbi" og dermed ses og lære hinanden bedre at kende, knytte bånd.

Børnenes alder kan have noget at sige - nogle bedsteforældre synes, det er lettere at være sammen med de yngste børnebørn og lege med dem. Andre synes det er lettere at være sammen med og lave noget med de ældre børnebørn og foretrækker derfor at lave noget med dem.

Måden I forældre er på kan spille ind - nogle forældre synes jo tiden med bedsteforældre skal prioriteres. De elsker at bruge tid sammen og er meget sammen. Andre forældre foretrækker at man ikke ses for tit og har travlt med mange andre ting end at være sammen med bedsteforældrene.

Det spiller også ind, hvordan I forældre har det med bedsteforældrene. Hvordan har din mand det med sine forældre? Har de et tæt og nært forhold, hvor de kan tale åbent om alt, eller er jeres forhold ikke åbent, men måske mere høfligt… Da I ikke kan tale om situationen som den er, så lyder det ikke som om at han har et særligt tæt og åbent forhold til sine forældre…

Synes I at bedsteforældrene blander sig for meget, kommer med gammeldags råd, gør tingene forkert osv.? Eller synes I, at det de siger er super godt og at de bidrager med en masse gode råd og tanker… Har bedsteforældrene lov til at passe jeres dreng og har de været en fast del af hans liv fra han blev født - eller holder I på at børnene skal passes af jer forældre osv? Det spiller alt sammen ind på, hvordan forholdet mellem jer udvikler sig - og der vil her naturligt kunne være forskel på hvordan du og din mand gør, og hvordan din mands søskende gør - her vil der således kunne opstå en forskel i forholdet mellem børnebørn og bedsteforældre. Ofte vil der være forskel på, det forhold du/din mand har til sine forældre - altså din mands søskende, har måske et andet forhold til deres forældre, end din mand har og måske har det altid været sådan...

For nogle bedsteforældre er nogle børnebørn lettere at elske… Det kan gøre ondt at skrive og svært at skulle leve med, men ikke desto mindre, så vil man nogle gange opleve, at bedsteforældre viser mere kærlighed overfor nogle børn og større irritation overfor andre. Ikke nødvendigvis bevidst, men det mærkes og ses…Og følelser er jo noget underligt noget, og kærlighed er jo ikke noget, vi altid selv kan styre...

Nogle bedsteforældre vælger også bevidst at gøre forskel, fordi det ene af deres børn måske er enlig mor eller far - og bedsteforældrene vælger at hjælpe deres barn og denne lille familie med praktiske ting og gaver - mere end de vælger at hjælpe deres ...

---

---

... andet barn, som har støtte fra sin ægtefælle osv.

Uanset hvad årsagen er, så kan jeg godt forstå at du er ked af det, og at du bekymrer dig for, hvordan du skal hjælpe din dreng. Der er meget stor risiko for, at jeres dreng på sigt kan føle den forskel, der bliver gjort og vil blive ked af det. Han vil meget hurtigt kunne få følelsen af, at han ikke er god nok, fordi han oplever, at de andre børnebørn får mere opmærksomhed, flere gaver osv.

Og det er netop her, du skal lægge dine kræfter. Du skal igen og igen styrke ham, så han ved, at der ikke er noget galt med ham. Det handler om at styrke hans selvværd, hans følelse af at han har værdi, hans følelse af at være noget ganske særligt - ikke fordi han gør noget specielt, men fordi han er den, han er. Du skal give ham et højt selvværd op igennem hele hans barndom, så han, når han sammenligner sig med andre - også sine fætre og kusiner - vil have en følelse af, at han er mindst ligeså god en dreng, at han er ligeså meget værd at elske, blot fordi han er ham.

Så længe han ikke er ældre end han er, så vil han ikke registrere, at der gøres forskel og vil således være ligeglad - og det må du så også prøve at være. Hvis ikke du kan det, så må du forsøge at tale med bedsteforældrene om det - eller lade din mand føre denne snak, da det er hans forældre.

---

---

---

Hvis I skal holde jul sammen eller lignende, så vil det også være rigtig godt, at der i disse situationer ikke gøres forskel. Her skal alle børn behandles lige - og har bedsteforældrene lyst til at give et barnebarn flere gaver end et andet, så skal det ikke gøres, imens de andre børn ser på det. Sådanne regler må I naturligvis gerne forsøge at holde fast i, for det er ikke rart for de børn som ikke får, men det er heller ikke rart for det barn, som tydeligt får mest - det er en dum situation for alle.

På et tidspunkt vil jeres dreng blive så gammel, at han måske begynder at stille spørgsmålstegn ved nogle ting - og ja, til en vis grad, må du være ærlig her. MEN samtidig skal du jo også sørge for at have et godt forhold til dine svigerforældre, hvis I har valgt og har accepteret, at det er sådan det er. Der er forskel, og det lever I med… En vigtig opgave her er at lytte til ham og vise ham forståelse "det kan jeg godt forstå, du bliver ked af, det ville jeg også blive" eller lignende. Og nogle gange vil du ikke kunne svare på hans spørgsmål, og må så opfordre ham til at spørge dem selv f.eks. "hvorfor har farmor og farfar taget x med i zoologisk have og ikke mig?" - så kan du sige "det ved jeg ikke, men det må du gerne spørge dem om". Atter andre gange, må du lade det passere og i stedet sige "det ved jeg ikke, men ved du hvad, jeg vil rigtig gerne tage med dig i zoo en dag".

Det er meget smerteligt at opleve forskel mellem sig selv og sine søskende, og det er nok endnu mere smerteligt at opleve det, når det går ud over ens barn. Du og din mand skal naturligvis tale om det, støtte hinanden og være der for hinanden, men også forsøge at finde en måde, hvorpå I kan leve med det. Lave det om kan I højst sandsynligt ikke…

Stort knus og håber du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---