Svar: Min søn forstår os ikke
Kære mor, der har brug for hjælp :)
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng, det du oplever, og det du tænker. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og det er dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive - velkommen til:)
Der er rigtig mange ting, som spiller ind hos jer og noget af det første, jeg tænker er, at det er rigtig vigtigt, at du ikke kun er opmærksom på, at jeres dreng "ikke forstår jer" eller "ikke hører efter", men derimod prøver at have fokus på, hvordan du kan kommunikere, så han rent faktisk hører, hvad det er du vil, hvad det er du siger. For at få skabt en ændring hos jer, så er du nødt til at medtænke, hvordan du kommunikerer, og hvad du selv kan gøre…
Man kan være forældre på mange måder, og ofte skelner man mellem 3 typer af forældre:
De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til, hvordan barnet skal opføre sig, og hvis barnet ikke gør, som han har fået besked på, så falder der en straf. Det kunne f.eks. være, hvis du sagde "hvis ikke du spiser din mad, får du ikke lov til at se fjernsyn". Der er rigtig mange regler og man forventer at barnet følger reglerne og gør som der bliver sagt, uden at stille spørgsmål og uden at beklage sig.
De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, han får lov til det meste. Der er ikke ret mange regler og bryder han de regler der er, så har det ofte ingen konsekvens. Eftergivende forældre er ofte åbne, lytter til barnet, men har rigtig svært ved at sætte grænser og det kan f.eks. være situationer, hvor man siger nej, nej, nej - og så ender med at sige "jamen, så gør det da!". Det vigtigste er, at alle er glade, og at der bliver ro.
De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare, hvorfor det er nødvendigt med regler, og man har realistiske forventninger til sit barn. Det kunne f.eks. være en situation, hvor din dreng hopper i sofaen. Det vil du ikke have, derfor går du hen til ham, siger "Jeg vil ikke have du hopper i sofaen" og giver ham en hånd, så han kan komme ned. Samtidig tilbyder du et alternativ "hvis du vil hoppe, så kan du hoppe på trampolinen i haven" eller lignende.
Du skal forsøge at være en myndig forældre - ikke hverken eftergivende, hvor din dreng eller jeres drenge får lov til at bestemme det meste, men heller ikke autoritær, hvor du tvinger til ting, eller truer med straf, hvis han ikke gør som du siger. Det er den gyldne middelvej, som du skal forsøge at finde.
Du nævner blandt andet at "han bliver gal og smækker døren eller slår og sparker dig indtil du reagerer". Dette studser jeg lidt over - for her er det vigtigt, at du reagerer med det samme. Her lyder det som om, at du er "eftergivende forældre", fordi du til en vis grænse finder dig i at han slår og sparker dig… Det skal du ikke acceptere, her er det vigtigt, at du siger fra med det samme og meget præcist "jeg vil ikke have, at du sparker mig!" - Det er meget vigtigt, at du mærker efter, hvor dine grænser går, og at du siger fra, når du føler at din grænse bliver overskredet - og at du siger fra både verbalt og med dit kropssprog. Han må ikke være i tvivl om, at det vil du ikke acceptere.
Og så kan det godt være, at han siger "du er sur på mig" og bliver ked af det og ja, du bliver vred, og det må du faktisk gerne sige. Du må i en sådan situation godt svare "ja, jeg er vred over, at du sparker mig, det gør ondt!". Lige nu lyder det nemlig lidt som om, at I helst skal være gode venner, og at han ikke må opleve, at du kan blive vred, men det må han faktisk godt - ligeså vel som du skal acceptere, at han også kan blive vred en gang imellem, når tingene ikke er, som han gerne vil. Når han vil noget andet end du vil - vrede er en helt normal følelse, og vi skal alle sammen have lov til at blive vrede. Men vil skal naturligvis stadig opføre os ordentligt.
Du fortæller også at du altid går tilbage til ham, hvis du har skældt ud eller råbt. Her skal du naturligvis overveje, om du skælder for meget ud… Børn der bliver skældt ...
... meget ud, vil godt kunne reagere med slet ikke at høre efter, de lukker ørerne og beskytter sig mod de verbale slag de får. Derfor kan det være en god idé at overveje, om du skal øve dig i at kommunikere på en anden måde end ved at skælde ud og råbe… Dernæst så kan det måske nogle gange være en god idé, at du giver ham en pause og giver ham ro - og når han så er parat, så kan han komme ud til dig. I stedet for at du igen og igen går ind til ham, så kan du sige "jeg går ud i køkkenet, jeg vil gerne have du kommer ud til mig, når du er klar" eller lignende, så du giver ham muligheden for at søge dig. Andre gange kan du naturligvis godt gå ind til ham, men hvis han ikke er parat til din kontakt, råber "Nej!" eller "Gå!" så giv ham tid og vis ham, at du gerne vil ham, at du er tilgængelig, når han er parat.
Det kan være en god idé at overveje, om du har tendens til at formulere dig med et "du". F.eks. "du skal lade bolden blive i bilen", "du skal lægge bolden tilbage nu", "du må ikke hoppe med bolden på vejen"… Hvis du bruger formulering med "du", så kan du let få ham til at føle sig forkert, og det bliver også uklart for ham, hvem der sætter grænserne. Hvis du derimod formulerer dig med et "jeg", så bliver det mere tydeligt for ham, hvad det er du vil "jeg vil gerne have du lader bolden blive i bilen", "jeg vil gerne, at du lægger bolden tilbage nu", "jeg vil ikke have, at bolden bliver brugt på vejen" osv.
Du fortæller, at han ofte hænger fast i en situation, har svært ved at slippe den og bliver frustreret og ked af det og igen og igen kan sige, at du er sur på ham. Det kan her være en god idé at du overveje, når du irettesætter ham - at du sikrer, at han ikke føler sig forkert som person, men at det er det han gør, som er forkert. Du skal naturligvis holde fast i dine regler, men han må ikke føle sig forkert.
Du skal også være opmærksom på, hvordan du reagerer på hans følelser. Det er vigtigt, at du f.eks. ikke siger "du skal ikke være ked af det", fordi der i dette kan være underforstået - det er der ingen grund til jeg skældte jo ikke ud. Ligesom du heller ikke bør sige f.eks. "nu er du urimelig" - underforstået - du behøver da ikke reagere så voldsomt over så lidt. Det er vigtigt, at han føler sig lyttet til og føler sig forstået. Derfor er det bedre at sige "det er også dumt, at du ikke må spille bold her" eller "jeg kan godt forstå, du synes det er irriterende" eller lignende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med den alder han har, så kan det faktisk også nogle gange være en rigtig god idé at tale med ham om, hvad der sker og spørge ind til, om han selv har nogen forslag til en løsning. Når man er 4 år gammel, så vil man rigtig gerne spørges, man vil gerne ses og man har brug for at føle, at man har en rolle og at ens mening tæller. Og han kan godt komme med forslag og give alternativer, hvis du nogle gange stopper op og f.eks. siger "hov hvad sker der lige nu?" eller "jeg har sagt nej - hørte du ikke det?" eller du kan måske sætte dig med sammen og snakke med ham om, at du synes I nogle gange har nogle dumme dage, hvor han bliver ked af det og du bliver ked af det - så måske han har nogle forslag til, hvordan I kunne hygge jer lidt mere. For han bliver ked af det, når du skælder ud og du bliver ked af at skælde ud, så hvad skal I finde på… Og her er det så rigtig vigtigt, at du rent faktisk lytter til ham og hører, hvad han siger.
Det kan godt være at han f.eks. vil sige "du er altid så sur" eller "du vil altid hellere snakke med lillebror end med mig" osv. Og hvis det er sådanne ting han siger, så skal du tage det alvorligt og du skal lytte til, hvad der ligger bag. Derfor er det en god idé, at du f.eks. ikke svarer "vrøvl, jeg er da ikke altid sur" eller "jeg snakker da ligeså meget med dig" eller lignende - lyt til hvad er ligger bag og sig f.eks. "du kunne bare rigtig godt tænke dig, at vi to lavede noget - bare dig og mig?" og forsøg så at lade det være en mulighed.
Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse":)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.