Svar: Hårvask
Kære Lina
Tak for dit brev :)
Mange børn bliver bange for vand på et tidspunkt - ofte når de er mellem 1.5 til 2.5 år - det er en naturlig periode i deres udvikling. Og det er et eller andet sted vigtigt, at I ikke gør for stort et nummer ud af det, for jo mere bange for vand kan hun blive og jo sværere kan det naturligt blive at få givet hende bad fremover…
Derfor er det rigtig godt, at I forsøger at gøre badet så hyggeligt som muligt og kun vasker hår, når det er nødvendigt. Det er vigtigt, at hun stadig synes om at komme i karbad:)
Det lyder som om at det er lyden af bruseren og trykket vandet løber med, som hun ikke bryder sig om. Det er ikke vand som sådan - det er lyden og farten… Jeg vil derfor foreslå, at I køber en lille vandkande og bruger den, når hun skal have vasket hår. I kan komme lidt søbe i håret, vaske det, og så skylle sæben ud med vandet fra kanden. Håret kan blive skyllet igennem uden nogen voldsom lyd.
Det kan også være en god idé at lade hende selv være med til at vaske sig, så hun selv prøver at hælde vand i håret, på maven, hænderne, fødderne osv. Evt. med en kande eller med en lille skål, bæger eller lignende, så hun føler sig inddraget og så hun samtidig får fornemmelsen for at vand der løber er ufarligt.
Man kan købe en "skærm til hårvask", som man kan sætte på hovedet, så den skærmer ansigtet og på den måde hjælper til at der ikke kommer vand i ansigtet. Nogle børn synes det er rigtig rart, for andre er det frustrerende og giver falsk tryghed og de bryder sig ikke om at få en skærm på. Men det kan være et forsøg værd.
Det er også vigtigt, at I forbereder hende og inddrage hende lidt, - nogle gange tager vi det som en selvfølge, at hun ved, at bruseren tændes, og håret skal skylles, men hun bliver måske ...
... ekstra forskrækket, fordi hun ikke ved at "det er nu". Derfor kan det være en god idé at forklare stille og roligt, at håret skal skylles, at I tænder for bruseren, lade hende følge med og gerne også tælle 1 - 2 - 3 - skyyyylll bruseren væk, lige få tid til at trække vejret, holde kluden før øjnene igen tælle på ny 1 - 2 - 3 - skyyyyyyl.
I skal udnytte sommeren og muligheden for at lege med vand. Hvis I bor, hvor der er mulighed for have eller bedsteforældre har have, så kan det måske være en idé at lege lidt med en havesprinkler. Her kommer strålerne lidt ligesom ved en bruser og I kan lege og gøre det til noget sjovt, så hun igen oplever at det er ufarligt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan det også hjælpe at gå i brusebad med hende, så hun får lov til at være i jeres favn imens hun får vasket hår. Den anden kan tage imod hende efterfølgende og hun kan se sin mor eller far stå under bruseren, se hvordan vandet løber over kroppen osv. imens I snakker med hende om netop brusebad og viser hende igen og igen, at det er sjovt og helt ufarligt.
En tur i svømmehallen kan også nogle gange hjælpe, fordi hun der ser andre børn og forældre bade og spejler sig i dem… Jo mere hun ser det, oplever det osv. jo mindre farligt vil det naturligt være, jo mere tryg vil hun blive. MEN det er vigtigt at I ikke presser hende, fordi det så kan virke modsat og gøre at hun så slet ikke vil i bad. Derfor er det vigtigt at finde balancen mellem, at hun på den ene side får vasket hår, oplever bruseren osv. men på den anden side ikke presses til det. At bruge bruseren en eller to gange om ugen kan være en idé, men alternativer som en vandkande og så introducere "løbende vand" på forskellig måder er mit umiddelbare forslag:)
Håber I kan bruge lidt af disse idéer videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.