Annonce

Annonce

Svar: Pylret - 7 mdr.


6. maj 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer.

For det første kan det handle om jeres drengs alder og udvikling. Han er så gammel nu, at han skelner tydeligt mellem, om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos dig eller en fremmed. Han kan godt klynge sig ekstra til dig, når I er nogen steder, vil helst observere verden fra dit skød eller din favn. Hvis andre henvender sig til ham, kan han godt begynde at græde (også selvom det er bedsteforældre, som han egentlig kender godt).

Han kan også reagere på personer, hvis de f.eks. har skæg, briller eller mørke øjne, fordi han ikke kender dette og kan derfor godt pludselig græde over dette, som for ham er anderledes og nyt.

Han er motorisk også rigtig godt igang, ruller fra ryg til mave og fra mave til ryg. Han får fat i sine tæer, drejer om sin egen akse, begynder at gøre tegn til at ville krybe osv. Og han øver sig rigtig meget - men samtidig er han ikke motorisk god nok endnu og får sig derfor lagt i stillinger, som han ikke altid kan komme væk fra. Han har brug for din hjælp, græder, bliver ked af det, skal have hjælp til at blive lagt rigtigt igen og skal lige trøstes, når det er svært.

Han pludrer også meget og øver sin stemme. Både de høje toner og de dybe svælglyde. Han bruger sine læber osv. til at lave lyd med. Og nogle gange kan han skrige så højt, at han forskrækker sig selv, fordi han ikke forstår, at han selv laver lyden - og så bliver han igen ked af det, søger dig og har brug for din trøst og forståelse.

Legetøj bliver hurtigt kedeligt. Der skal ske noget og ting er ikke interessante i særlig lang tid af gangen. Det kan være rigtigt frustrerende og give dig følelsen af at du gir og gir hele tiden, uden at noget helt rigtigt fungerer…

Så det hører altså alderen til, at du synes han lige nu klynger sig ekstra og kan være ...


Annonce

... ekstra svær at stille tilpas.

Du kan med fordel læse i min bog "Helens bog om dit barns udvikling".

Derudover så kan hans indtag af mad faktisk også spille ind. Han har en alder nu, hvor det er vigtigt at han spiser varieret og får mere og mere rigtig mad, flere forskellige retter og mad med mere bid. Maden har stor betydning for hans humør og hans overskud. Maden skal stabilisere hans blodsukker og han skal have mange små måltider hele dagen igennem, for at hans humør er godt og han fungerer optimalt.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Små bidder af en blød bolle med smør, bløde frugtbåde i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur (uden flaske)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet varierer efter, hvor lang en formiddagslur han tager

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med lidt frugtmos eller revne æbler som topping, vand af kop. Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være moset mad og også mad til hånden. Det kan være kogte blomkålsbuketter, en kartoffelbåd bagt i ovnen eller lignende, som han kan sidde med og gumle på. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20.

Sen aften 23.30: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se, så indgår der i denne plan 4 flasker og derudover mange små måltider hele dagen igennem, samt vand af kop. En sådan dagsplan med faste spisetider, aktivitettider og tider for søvn, vil ofte hjælpe på humøret og overskuddet.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Bekymring for sproglig og motorisk udvikling

Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce