Svar: Putteritual?
Kære Maria
Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen. Og hvor dejligt at høre, at jeres lille dreng selv sagde fra overfor amningen, så fint - at han selv sagde nej tak, tog sutten og vendte hovedet væk:)
Med den alder jeres dreng har og den udfordring I lige nu har om aftenen, så er dr to ting, jeg umiddelbart vil foreslå dig:
1. At I begynder at tilbyde ham en godnatgrød.
2. At I først putter ham kl 21 (lige nu).
Ad 1) Godnatgrøden serveres ved middagsbordet efter badet. Det vil sige, at han på sigt kan få aftensmad kl 17.45, komme i bad 18.30, få en godnatgrød kl 19.15 og blive puttet 19.30.. Lige nu skal den lægges lidt senere, jf forklaring til punkt 2.
Godnatgrøden har den fordel, at den giver en ro i maven. Følelen af at være fyldt godt op, at have behov for at "ligge stille og slå mave", og det har rigtig mange børn glæde af. Grøden skal være adskilt fra aftensmaden netop af f.eks. badet og skal indgå som en fast del af putteritualet. Grøden kan være en grovere grød f.eks. havregrød, flerkorngrød eller mysligrød. Den kan evt. gives sammen med lidt lun letmælk af en kop. Herefter får han så børstet tænder og bliver puttet i sin seng.
Ad 2) Lige nu trækker putningen ud i timer og jeres dreng lærer derved, at det er sådan putning foregår. At han skal ligge i sin seng, vende og dreje sig, rejse sig, smide sutten, I synger, forsøger at putte ham med dynen, han protesterer, I forsøger at gå ud, han protesterer, I går tilbage, sidder der igen osv. osv. Altså at det er sådan jeres putteritual er.
For at lære ham, at putning er forbundet med at han bliver lagt i seng, I sidder der, læser lidt højt, synger en sang, holder i hånden og han så falder i søvn med sin bamse, så er I nødt til at putte ham så sent, at I med sikkerhed ved, at han vil kunne falde i søvn på denne måde. Det betyder, at hvis han normalt ikke sover før kl er 21, så skal I ikke putte ham før. Han kan altså få en godnatgrød i køkkenet kl 20.30, herefter få børstet tænder og så blive puttet i seng ...
... med det ritual, som I nu gerne vil have. Han har stadig brug for at I sidder der, beroliger med en hånd, sang, bamse osv. men ikke i flere timer:)
Samtidig med at I putter ham sent, så skal I holde fast i hans rytme om dagen. Han skal stadig op til samme tid om morgenen og han skal ikke sove længere om dagen. Det er ikke meningen at hans dagssøvn skal forlænges, det er hans nattesøvn, der skal forlænges. Derfor skal han op fra sin middagslur kl 15.30 eller hvornår han nu plejer at stå op - og ja, det vil naturligt gøre, at han bliver træt om aftenen, men det er netop dette I skal udnytte, så han begynder at få fornemmelsen for behovet for at komme i seng.
Stille og roligt skal I så rykke hans puttetidspunkt frem, så han puttes tidligere og tidligere - ritualet skal hele tiden være det samme, alt er som det plejer, men tidspunktete flyttes med 15 minutter af gangen. Han kan ikke klokken, så han oplever det ikke problematisk og hans indre ur tilpasser sig langsomt. Det betyder at i stedet for at putte ham kl 21, så putter I ham 20.45, så 20.30, 20.15, 20.00 osv. indtil I rammer det tidspunkt, hvor I fornemmer at hans puttetidspunkt passer til ham.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan ikke flytte tidspunktet fra dag til dag, ofte vil I skulle bibeholde samme tidspunkt flere aftener i træk for derefter så at kunne rykke det. Så kan I måske rykke tidspunktet aften efter aften og må så holde fast i det nye puttetidspunkt i nogle dage, før I kan rykke på tidspunktet igen. Det kan sagens tage 5-6 uger og det er under betingelse af, at han ikke bliver syg, skal skifte dagpleje eller lignende undervejs, som naturligt vil påvirke hans søvn og rytme…
Det er altså et langt forløb, men det kan godt lade sig gøre. Det kræver dog tålmodighed og fleksibilitet efter hvad signaler han sender. Det er dog lettere at holde til aftenerne, hvis han puttes kl 21 og falder glad i søvn i stedet for at I sidder og kæmper i timer, det kan ingen af jer holde til i længen.
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder