Svar: Selvstændighedsfase

---

Kære lettere frustrerede mor

Tak for dit brev og uh, hvor er det spændende, måske har du allerede født, når du får mit svar i dag - hvis ikke, så rigtig meget held og lykke med den forstående fødsel:)

Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og det du fortæller lyder helt normalt og som om, at han udvikler sig i en sund og god retning. Det er helt normalt, at du føler at han afprøver flere grænser overfor dig (uddybes længere nede), og det er helt normalt at han siger nej, nej, nej i løbet af dagen og gør det igen og igen. Eller gør det modsatte af, hvad han får besked på.

Der er rigtig mange ting i det og jeg vi gerne fortælle lidt om det, men du kan med fordel også læse to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og Helens bog om børn og opdragelse". Derudover kan du også læse bogen "Om børn og unges NEJ" af Erik Sigsgaard. Hvis du venter på at føde, så er der måske tid til at læse lidt…:)

Jeres dreng er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem han selv er, og hvordan han kan påvirke andre, påvirke sine omgivelser. Man taler om, at han skal finde sit eget selvbillede og det viser han ved blandt andet at begynde at bruge sit eget navn og ved f.eks. at sige "min, min, min" - også om ting, der ikke er hans. Ligesom han også hen af vejen begynder at sige "jeg" i stedet for "mig". Og så siger han også "Nej!". Og han kan sige nej på rigtig mange måder.

Han kan f.eks. have et bestemt nej, Et fast og bestemt “Nej, jeg vil ikke!”. Han kan også have et mere prøvende nej, hvor han eksperimenterer for at finde ud af, hvordan verden fungerer. “Mon mor siger nej, hvis jeg …?”, “mon far siger nej?”. Det er f.eks. det du oplever, når han bliver ved med at smide tøjet på gulvet, selvom du har sagt at han ikke må. Han kan også have et afmægtigt nej, hvor der er noget han rigtig gerne vil, men ikke mestrer og derfor bryder sammen med et "nej, nej, nej". Og så kan han f.eks. også have et legende nej. Det er f.eks. det du oplever, når han grinene løber sin vej, selvom du siger nej. Du kan læse meget mere om børns forskellige former for "Nej" i min bog om opdragelse.

Din dreng skal sige nej, han kan ikke udvikle sin selvstændighed, han kan ikke finde ud af, hvem han selv er, hvad han står for osv. hvis han altid følger dig. Han er nødt til at ville noget andet end dig, gøre noget andet end dig, for at finde ud af, hvem han er. Derfor er det som sagt et sundhedstegn, når han siger nej:)

Det spiller naturligt også ind hos jer, at du er højgravid og lillesøster er på vej (og måske nu er kommet til ...

---

---

... verden:)). Han mærker forandringen. Han mærker, at du ikke længere bærer rundt på ham som før. Han mærker pladsen på dit skød er mindre. Han mærker, at du kræver lidt mere selvstændighed af ham, måske ikke bevidst, men du vil gerne, at han nu klarer lidt flere ting selv og du stiller måske lidt flere krav til ham. Han mærker, at der er forandring på vej.

Derfor har han naturligt ekstra brug for dig. Han kan klynge sig lidt mere til dig, men kan også afprøve dig lidt ekstra og vil gerne sikre sig, at du stadig er der 100 % for ham og at du ser ham. Nogle gange kan det derfor være en rigtig god idé, at du ikke reagerer med at stille krav, eller ville opdrage, siger nej osv. Men at du i stedet løber med på hans lyst til kontakt og nærhed. Når han gør det modsatte af, hvad du vil. Når han f.eks. smider med sit tøj, løber sin vej grinene osv. så kan du f.eks. sige "din lille bøllespire, her i huset kiiiiilder vi små bøller", fange ham og kilde ham. På den måde får han tæt fysisk kontakt og oplever at du virkelig ser ham - og bagefter vil han have meget lettere ved at høre, hvad det egentlig er du siger, hvad det er du gerne vil:)

---

---

---

Afledning som du bruger er også super godt. Det er meget bedre at aflede og få ham til at tænke på andre ting, end at skælde ham ud. Og så skal du også være opmærksom på ikke at stille for mange spørgsmål og ikke stille spørgsmål, som du allerede har besluttet svaret på. Du skal f.eks. ikke spørge ham "skal du have en ren ble?", "vil du i bad nu?", "skal du ind og sove?" osv. hvis du allerede har beluttet svaret, så lad være at spørge ham. Det er naturligt svært for ham, at forstå hvorfor du spørger, hvis du ikke lytter til det svar han giver og hvis du spørger "skal du have en ren ble?" og han så svarer "nej!" og du så tager ham og begynder at klæde ham af, så føler han sig jo ikke lyttet til - og konflikten bliver større. Sig i stedet "kom du skal have en ren ble" og hvis han så protestere så lyt til det "jeg ved godt du ikke kan lide det, jeg skynder mig, så kan du lege igen" - og afled ham - "se her, du kan hjælpe med at holde cremetuben imens" eller lignende…

Far har naturligt en dybere stemme og når han siger noget, lyder det ofte mere bestemt blot på grund af stemmens dybe. Fædre har ofte heller ikke tendens til at spørge så meget, som vi kvinder gør - men er mere tydelige både i deres verbale og nonverbale sprog… Og så er det jo dig, som er gravid og derfor også dig, der lige nu måske står lidt for skud i forhold til at prøve grænser af.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---