Annonce

Annonce

Svar: 8,5 mdr og småt spisende


1. maj 2015

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære S

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit svar omkring nye vaner og søvnrutiner for jer og jeres lille pige:)

Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig omkring mad og vil starte med at give dig en dagsplan, som jeg tænker, at den kan se ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, lidt frisk frugt i hånden, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes først

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med lidt grøntsagsmos (hjemmelavet eller fra glas), vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 14

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal væres mad i stykker og også moset mad. Maden skal smage af noget. Det kan være rette som pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, lakselasagne, farsbrød eller lignende. Rette med mild fisk eller hakket kød, grøntsager, ris, pasta og sovs vil ofte være et hit.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød f.eks. en flerkornsgrød ca. kl 19.30, vand af kop. Får børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Som du kan se så ligner min dagsplan din - der er mange små måltider dagen igennem og du skal lige nu ikke fokusere på mængden, men derimod på at hun tilbydes lidt og tit. Det er også vigtigt at du holder fokus på tidspunkterne og den faste rytme. Jo mere ens rytmen er, jo fastere spisetidspunkter I har, jo mere vil hun naturligt begynde at føle sig sulten og dermed parat til at spise, når hun bliver sat til bords.

Du skal som udgangspunkt ikke amme hende, hvis hun ikke spiser. Tre amninger i døgnet burde sikrer hendes behov for mælk og en stor del af hendes væskebehov. Og når du netop serverer måltiderne tit, så sker der ikke noget, hvis hun til det ene måltid ikke spiser så meget, der går jo måske kun 1.5 time, før hun så tilbydes lidt at spise og drikke igen og så vil hun måske være mere parat der. Hvis du ammer hende, når hun afviser mad, så kan du risikere, at hun så heller ikke rigtigt spiser noget til næste måltid…

Det er rigtig godt alt det du allerede gør, for at gøre hende interesseret i mad. Det er super at variere mellem færdiglavet og hjemmelavet mad, så hun får så stor variation som muligt og pyt med, hvis der glider lidt for meget pasta med kødsovs ned - det vigtigste er at hun begynder at spise og synes det er hyggeligt og rart.

Det er også rigtig godt at tilbyde hende mad i hånden som hun ...


Annonce

... selv kan sidde med, ligesom mad der smager af noget er vigtigt. Sovs er en god ingrediens - det kan være grøntsagssovs, eller en smørsovs, men hun må også godt få lidt mælkesovs. Sovs giver ekstra smag, fedtstof og så binder det maden sammen. Du kan mose kartofler med sovs og så vil hun måske spise lidt mere…

I min bog "Helens bog om børn og mad", finder du forslag til forskellige retter. Der er opskrifter på familiemad, smørbart pålæg osv. Vær opmærksom på at bogen netop er udkommet i en ny revideret udgave.

Mange børn vil i jeres datters alder lukke munden for skeen, dreje hovedet væk, skubbe maden til side… Det hører alderen og udviklingen til. Det handler sjældent om kræsenhed, men mere om at jeres datter gerne vil spise selv. Det vil derfor være rigtig godt, hvis I kan tilbyde hende mere og mere mad, som hun selv kan spise, samtidig med, at I så forsøger at få lidt ekstra i hende med en ske… I kan læse min artikel "Lukker munden for skeen" som I finder i min artikelsamling. Den er fra 3. juli 2012, men gælder stadig:)

I skal ikke bare "slå koldt vand i blodet". Det er vigtigt, at I tilbyder hende mange forskellige fødevarer, mange forskellige konsistenser, smage osv. Jo mere forskelligt I kan få hende til at spise nu, jo bedre er det. Det forebygger kræsenhed senere hen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


De fleste børn vil i jeres datters alder kunne sidde med lidt mad i hånden, større stykker, som de så gnasker sig igennem. Hun begynder også at kunne spise små brødhapsere nu. I skal nok giv hende dem i munden med fingrene og så tygger hun sig igennem og stille og roligt, vil hun selv forsøge at spise dem. Til at begynde med, vil hun prøve at fange dem med hele hånden, så med 3 fingre og herefter med 2 fingre. I 9 måneders alderen begynder mange at kunne spise med to fingre, det der kaldes pincetgreb og de foretrækker ofte at spise på denne måde. Stille og roligt begynder I så at give hende mad med en gaffel.

De fleste børn vil i 9-10 måneders alderen kunne finde ud af at spise med en gaffel. Nogle børn kan spise med gaffel allerede, når de er 7 måneder, andre kan først, når de er 12 måneder - men hun lærer det hen af vejen i takt med, at I bruger en gaffel.

I starten skal hun have hjælp til at komme maden på gaflen og vil måske pille maden af gaflen og putte den i munden. Det er helt okay, bare hun spiser:) Stille og roligt vil hun så lære at føre gaflen med mad til munden, du skal stadig hjælpe med at få maden på gaflen og hen af vejen lærer hun så også selv denne teknik. Det kan være en god idé med to gafler, så I bytte gaffel, - du hjælper maden på, giver hende gaflen, hun spiser, du sætte mad på den anden gaffel, I bytter, hun spiser osv. Dette kan du også læse om i min bog om børn og mad:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Fortsat god appetit!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce