Svar: 12 mdr. - nu mere søvn
Hej med dig
Tusind tak for dit brev, som du slutter af med spørgsmålet: "Skal hun begynde kun at have 1 lur, eller skal hun puttes tidligere, hvilket er lidt svært?"… Og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig her:)
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de kan begynde at nøjes med kun en lur dagligt og ofte vil det være sådan, at jo tidligere barnet står op, jo længere tid vil barnet have behov for to lure. Hos jer er rytmen sådan, at I ofte står sent op. I sover gerne længe og morgengrøden serveres ofte først kl 10. Det er naturligvis helt okay, I kan godt have en sådan rytme. Det vil dog naturligt betyde, at din datters middagslur vil ligge senere og da hun samtidig er begyndt at vise behov for at sove en længere lur midt på dagen, så kan det godt tænkes, at hun stille og roligt vil kunne begynde at kunne nøjes med en lur midt på dagen. Du skriver, at hun nogle dage kan sove 2-2.5 time og det må hun meget gerne.
Det vil dog så sandsynligvis betyde, at hun stille og roligt vil springe luren først på aftenen over og gå tidligere i seng - og du spørger netop om hun skal puttes tidligere og skriver at dette er svært? Ja, hvis hun kun sover en lur dagligt, så skal hun puttes tidligere - men hvorfor synes du det er svært svært? Hvis det er fordi I ofte spiser ude og ikke er hjemme, så kan det være nødvendigt, at I overvejer om I skal ændre livsstil nu og begynde at have aftener derhjemme, så jeres datter kan komme i seng til den tid, hun viser behov for… alternativet er at I bliver ved med at putte hende omkring kl 18, så hun får en lur der og derefter tager ud at spise osv. og så tager hjem, hvor hun så kan blive puttet i seng samtidig med at I selv skal sove - som det lyder til at I gør lige nu:)
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 12 måneder er 13.5-14 timer i døgnet. Ofte fordelt sådan, at barnet sover 11.5-12 timer om natten og sover 2-3 timer om dagen fordelt på en til to lure. Jeres datter puttes med bryst og sover ofte fra kl ca 23 til klokken 9, nogle gange lidt mere - altså ca. 10-10.5 time om natten. Om dagen sover hun ofte 2-2.5 time til middag og tager så en lur på 45 minutter mellem kl 17-18. Det lyder derfor som om at hun samlet set får sit søvnbehov fint dækket og det gør ikke noget at hun nogle dage sover lidt mere og andre dage sover lidt mindre det er normalt:)
Når man ser på tidspunkter, tæller timer osv. så lyder det som om at hun stadig har brug for sine to lure og at du skal lade hende sove, når hun viser behov for det. At det lige nu påvirker jeres aftensmadstidspunkt, så I ofte først kan spise kl 19-19.30 er helt okay - hun må gerne få aftensmad på dette tidspunkt. Netop fordi I starter dagen så sent, så vil det passe rigtig fint at spise aftensmad her.
At hun samtidig også er begyndt gerne at ville i seng lidt før lyder også helt okay. Så får hun naturligt en lidt længere nattesøvn, men hun lyder til fint at kunne regulere sit behov, så hun samlet ofte får de ca 13.5 times søvn i døgnet og det er således fint at lade hende regulere det selv og der med følge hendes behov:) Som du selv skriver, så må hun jo have behov for at sove lidt mere lige nu:)
Det lyder til at I trives med hendes sene rytme og det ...
... er super. Men hvis det generer jer, vil løsningen være at du vækker hende om morgenen, så dagen starter tidligere. Jo tidligere dagen begynder, jo tidligere vil hun naturligt sove hele dagen og på den måde vil hun også gå tidligere i seng… Men hvis I nyder at sove længe og det lyder som om at den rytme fungerer rigtig godt hos jer, så skal du ikke ændre noget:)
Min dagsplan ligner din og ser således ud:
Morgen 10: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 11.30-12: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca. 12.30. Sover måske til kl 15
Frokost 15.30: Kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs, brødhapsere osv. Der skal være mad i stykker - både større stykker som hun kan sidde og bide af, hapsere hun spiser med en gaffel eller hænderne og du supplerer derudover med lidt mos på gaffel eller ske. Vand af kop.
Mellemmåltid før lur: Frisk frugt i hånden eller måske en lille portion frugtgrød med lidt mælk på. Vand af kop.
Puttes til lur
Aften 19-19.30: Aftensmad - kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager, sovs. Almindelige børnevenlige retter :) Igen både mad i stykker og også gerne mos. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, f.eks. en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand eller mælk af kop. Får børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 22-23, når hun viser sig parat.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du ønsker at vække hende om morgenen, så hele dagens rytme rykkes frem, så kan en dag se således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover her måske ca. 45 minutter (ligesom hun nu gør kl 17-18)
Frokost 12: Kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs, brødhapsere osv. Der skal være mad i stykker - både større stykker som hun kan sidde og bide af, hapsere hun spiser med en gaffel eller hænderne og du supplerer derudover med lidt mos på gaffel eller ske. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl 13-13.30 og sover her måske et par timer eller 2.5 time
Eftermiddag 16-16.30: ½ bolle med smør, ost, måske en portion frugtgrød med mælk, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager, sovs. Almindelige børnevenlige retter :) Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, f.eks. en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand eller mælk af kop. Får børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl ca 20-20.30 - puttes, når hun viser sig parat og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starte med grød. Vælge du at amme hende yderligere, kan hun få en amning sen aften før du selv går i seng omkring kl 23, hvor hun er vant til at blive ammet:)
Natteuroen kan sagtens skyldes den store motoriske udvikling, som hun går igennem lige nu. Derudover kan det naturligvis også skyldes en uhensigtsmæssig afhængighed af brystet. Du skal derfor være opmærksom på at hun ikke behøver blive ammet flere gange om natten. Det vil være rigtig fint, hvis du blot ammer hende 1 max to gange i døgnet… også selvom du ikke tilbyder hende komælk:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.