Svar: Stærkt behov for sønnen tager væske uden at amme!?
Kære Desperate mor
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Jeg kan godt forstå at du bliver "desperat", når jeres dreng ikke er glad for at drikke af hverken flaske eller kop - og han jo er nødt til at lære det…
Du har helt ret, når du skriver at han som udgangspunkt ikke skal nægtes væske, for at lære at drikke mere. MEN når det er sagt, så lyder det som om at en del af problemet hos jer skyldes, at han bliver tilbudt alt for meget bryst. Du fortæller at du ammer ham 3 gange hver nat og ammer ham før hver lur samt i løbet af aftenen. I alt bliver det til 7-8 amninger i døgnet - og det er alt for meget. Du skriver, at han har gjort det siden han var 4 måneder og her har det være passende, men nu hvor han er 8 måneder, så vil det være passende med 3 amninger i døgnet. Du er derfor nødt til at skrue gevaldigt ned for amningerne og i stedet skal han tilbydes mange måltider hele dagen igennem og vand af kop til alle måltider.
En plan for dagen til et barn på 8-9 måneder ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og skal IKKE ammes først
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, Vand af kop.
Amme ELLER tilbydes flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan dog variere efter hvor lang formiddagsluren er
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Evt. lidt frugtgrød med modermælkserstatning på, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være moset mad og mad i stykker. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød - f.eks. havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand af kop. Får børstet tænder.
Ammes ELLER flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Amme ELLER Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen hvor dagen så starter med grød.
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han nu tilbydes mere rigtig mad, mange måltider hele dagen igennem - og det vil netop øge hans indtag af vand, at han spiser rigtig mad. Han vil naturligt have brug for at "skylle maden ned" med vand, når han spiser. Ligesom hans indtag af væske via kop øges, når antallet af amninger skrues ned.
Lige nu føler jeres dreng ikke stor tørst - men I kan hjælpe ham til det ved at følge ovenstående dagsplan:)
Derudover er nedtrapning af amning vigtigt, for at ...
... du ikke får problemer, når I er af sted. Når du ammer så mange gange dagligt, skal du være opmærksom på at du kan have behov for at få brystet tømt, for ikke at få en brystbetændelse… Det vil derfor være godt også for dig, at du fjerner flere af amningerne.
Han skal ikke have både flaske og ammes - det er enten eller - ellers får han får meget mælk. Det vil være rigtig godt, hvis han samlet får 500-600 ml mælk i døgnet og derudover drikker vand. Hans væskebehov afhænger af hans vægt. Han skal have ca. 110 ml pr kg han vejer eller det der svarer til ca. 1/9 af hans vægt. Det vil sige, at hvis han f.eks. vejer 8 kg, så vil hans væskebehov være 880 ml i døgnet (altså både mælk og vand samlet).
En gammeldags tudkop vil ofte være let at finde ud af, for her løber vandet ud, når du blot tipper koppen og han behøver ikke danne vakuum for at drikke. Og det er super fint, at du netop tipper, giver lidt vand, fjerner koppen, tipper igen osv. så han få små slurke af gangen. Det er helt normalt at han vil drikke på denne måde med den alder han har.
Når I er på tur kan du også forsøge med en kildevandsflaske med tut. Det synes mange børn er sjovt at drikke af og på den måde kan han sikres lidt ekstra vand mellem måltiderne.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han skal passes vil det være rigtig godt at bedsteforældrene forsøger med en flaske 3 gange dagligt - jf. dagsplanen - og måske vil han tage imod den, fordi mor ikke er der og amning dermed er udelukket. Du kan også overveje om du inden I tager af sted vil vælge at gå helt over på flaske og stoppe amning… Du skal ikke malke ud og dermed stimulere til ekstra mælk. Det er ikke nogen god idé, når du skal rejse væk og du ikke kan amme i fire dage… Derfor skal han have modermælkserstatning i flasken. I kan prøve med forskellige typer erstatning, fordi de kan smage vidt forskelligt og måske kan han bedre lide noget end noget andet.
Og super at forsøge netop efter svømning. Han er naturligt tørstig der og har brug for noget at drikke og 50 ml af to omgang er super fint! Det viser at han godt kan finde ud af teknikken og ved hvordan han skal drikke af en flaske - og det giver håb for at han vil kunne tage imod den og acceptere den, hvis han ikke længere tilbydes brystet og du ikke er der.
I skal forsøge at følge ovenstående dagsplan fra nu og de næste uger frem og bedsteforældrene skal følge samme dagsplan, når de skal passe og I tager af sted. De må prøve med flasken tre gange dagligt og derudover give ham vand af kop.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke - og rigtig god rejse!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.