Svar: Højde og vægt - 12 mdr.
Kære M.
Stort tillykke med 1 års fødselsdagen - håber at I havde en rigtig dejlig dag! Måske med lagkage og et enkelt lys…:)
Det er ikke helt lige gyldigt med de kurver. Det er vigtigt, at din dreng fortsat vokser, og at han også tager på i vægt. Du kan taste hans højde- og længemål ind i livets bog på medlemsiderne, så kan du se, hvordan han ligger.
Jeg synes også, at du skal drøfte det med jeres læge, når han skal til 1 års undersøgelse. Lægen vil vurdere om din drengs vægtstagnering er okay. Tommelfingerreglen lyder, at han skal tredoble sin vægt indenfor de første 12 måneder, og det har han ikke gjort. Da hans fødselsvægt var 3355, burde han veje over 10 kg… men det kan være hans normale leje. Det skal du drøfte med jeres læge:)
Børn kan naturligt i perioder vokse mere end i andre perioder og det kan godt være at han nu har fundet sit leje, og derfor vil følge en anden kurve fremover, end han gjorde i begyndelsen. Det kan være okay - så længe han følger sin egen kurve, men han bør ikke falde flere kurver ned. Det er også vigtigt, at du ikke kun ser på hans vægt eller hans højde - men at du også vurderer, hvorvidt hans vægt og højde passer sammen.
Det er normalt, at børn i 1 års alderen spiser mindre og ofte spiser de mere selektivt. Den naturlige lyst til at smage og putte alt i munden forsvinder, og i stedet ...
... undersøges maden ved at blive mast mellem fingrene, puttet op i vandglasset, skubbet ud over bordkanten osv. Ligesom det naturligt nu er sjovere at se, hvordan du reagerer på maden og måltiderne, end det er at spise.
Det er vigtigt, at du fortsat sikrer ham ekstra fedtstof i maden. Han skal have letmælk af kop og du skal også bruge fedtstof på hans brød. Det er også vigtigt, at du laver mad med sovs osv. Selvom vi voksne anbefales at spise fedtfattigt, og jeres dreng nu naturligt får samme mad, som I voksne spiser, så vil han stadig have brug for, at du sikrer ham lidt mere fedt, end du selv får.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Varier mellem de forskellige typer af fedtstof, så han får både olier, plantemargarine, smør, blandingsprodukter osv. Giv ham mælk og surmælksprodukter af letmælkstypen, så han får 1.5% fedtindhold derigennem. Husk fisk, gerne dagligt, så han får de sunde fedstoffer den vej igennem, brug også gerne avokado:)
Og så skal du naturligvis holde fast i det du ser - at han leger, udvikler sig, virker til at trives og generelt have det rigtig godt. Det er jo sådan det skal være:) Derudover er det også vigtigt at sige, at der kan være stor forskel på vægte, og derfor kan det være en god idé at veje ham på samme vægt, hver gang han vejes, fordi det kan sikre, at der ikke sker for store udsving.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.