Svar: Juniordyne og putning fra favn
Kære Anita
Tak for dit brev, jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål :)
Sundhedsstyrelsen anbefaler først juniordyne fra 1 års alderen. Dette skyldes forebyggelse af vuggedød - man skal være sikker på, at barnet ikke bliver overophedet, og at barnet kan sparke dynen af. Der er dog stor forskel på børn, rent fysisk kan et barn på 5 måneder jo veje det samme som et barn på et år, og børn udvikler sig også i lidt forskeligt tempo, så nogle tidligere end andre vil kunne trille, skifte stilling under søvn osv…
Alternativet til en junordyne kunne være en sovepose. Der findes forskellige modeller, det kan være en dunpose, hvor barnets ben ligger i posen, men hvor der er frit til armene. Det kan også være en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose osv. De fåes i mange forskellige kvaliteter og til forskellige priser - her er der tale om en pose, som man mere "lukker omkring barnet krop".
Du har fuldstændig ret, i at det at svøbe barnet ofte vil hjælpe. Mange børn får vækket sig selv, når de bruger deres arme eller ben og mange børn har også en aktiv mororefleks, så de spjætter, lige når de er ved at falde i søvn. Her vil det at være svøbt ofte hjælpe. Samtidig vil skiftet fra favn og ned, hvor barnet skal sove ofte være mindre voldsomt, når barnet er svøbt. Skiftet føles ikke så stort, fordi barnet stadig føler sig omsluttet, men det vil være af et klæde i stedet for mors eller fars arme.
Når du putter ham fra dine arme og ned, hvor han skal sove, så vil det være rigtig godt, at du svøber ham, før du giver ham mælk. Det vil sige, at du med fordel kan forsøge at skabe en rytme, hvor du skifter ham, svøber ham eller putter ham i sovepose, herefter ammer du ham og først, når han næsten sover, men ikke sover helt, så putter du ham fra din favn ned, hvor han skal sove.
Jeg synes ikke, at far skal tage over - fordi det netop vil afbryde det ritual, du er igang med og gøre, at han igen oplever et skift og bliver utryg og ked af det. Det at skulle overgive sig til søvnen vil altid være forbundet med adskillelse fra forældrene, og når du starter og far tager over, eller hvis du f.eks. starter putteritualet i stuen og derefter går på værelset, så er der en risiko for at barnet føler, at det at blive puttet ikke er rart. I stopper det trygge og dejlige, som I var igang med og i stedet starter den "forfærdelige separation" fra mor. Ikke fordi far ikke er ligeså god som du er eller på sigt vil kunne putte ...
... ligeså godt som du kan - men da du ammer og brystet og mor naturligt er ekstra tryghedsgivende, så vil det være svært for jeres dreng at opleve at dette tages fra ham. Derfor vil det være godt, at det lige nu er dig der putter ham, så han ikke oplever noget skift.
Hvis han så en dag er ked af det, virker frustreret i dine arme, bliver forvirret af brystet, af duften af din mælk - egenligt ikke vil die, men tror, at han skal die, fordi han er i din favn og dufter mælken - så vil det være rigtig godt, at det er far som tager ham, holder ham tæt, går rundt med ham, beroliger og betrygger og stille og roligt vil han så falde til ro i fars favn, fordi far ikke dufter mælk og netop dette gør, at han kan finde roen… Og her skal han så heller ikke over i mors favn, men så er det far, som putter ham og hjælper ham med at sove:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du har skiftet ham, puttet ham i sovepose, dyne eller lignende, og du ammer ham, så skal du se på ham, se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer, at han ikke sover helt, men er lige ved at falde i søvn. Han kæmper for at holde øjnene åbne og sover næsten, men registrerer dog, at han bliver flyttet fra din favn. Flyt ham stille og roligt fra din favn, vug ham lidt på vej ned i sengen. Stå ved ham, hold dine hænder på ham, lad ham mærke at du er der. Putter du ham i sengen, så vug ham lidt med dine hænder, imens han ligger der, og lul ham på den måde ind i søvnen. Putter du ham i barnevognen, så tril ham en tur og lul ham på den måde til ro.
Amning vil naturligt fylde en stor del af hans putteritual og det vil du naturligt derfor også. Hvis I meget gerne vil, at far skal kunne putte ham og skal kunne tage over på lige fod med mor - hvis far f.eks. skal holde barsel eller lignende og du starter på arbejde, så vil det være en rigtig god idé, at I overveje om jeres dreng skal have en flaske. Netop fordi far så kan give denne og afhængigheden af mor derfor er mindre. Hvis I har et ønske om at han skal lære at tage imod en flaske, vil det være rigtig godt at I ikke venter for længe med at introducere den. Jo ældre han er, jo større sandsynlighed vil der være for at han vil foretrække brystet og det bliver naturligt sværere at introducere flasken. Du skal regne med at amme ham til han er 1 år og selv i denne alder vil brystet naturligt indgå som en del af putningen om aftenen:)
Jeg håber du/I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.