Svar: Mit barn vil KUN ammes og kan IKKE sove!
Kære Josephines trætte og frustrerede forældre
Tak for jeres brev og velkommen til - jeg kan godt høre, at det kniber med de sammehængende nattetimer hos jer og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.
Først - lad være med at tro, at du har gjort noget forkert. Du fortæller at du har lyttet til jeres datter og givet hende mælk, når hun har bedt om det - og det er super. Det er sådan det skal være. Nu er hun blot så gammel, at der skal nogle ændringer til og hvor du/I skal begynde at styre det hele lidt mere og det er du jo netop opmærksom på, det er jo derfor du skriver til mig!
Dernæst - ja, det er korrekt, at hun nu skal igang med mere skemad og du må meget gerne, med den alder hun har, begynde at tilbyde hende skemad fast 3 gange dagligt. Du skal ikke være bange for at give hende det. Hun skal ikke have ret meget af gangen og det gør ikke noget, hvis hun nærmest kun tager nogle smagsprøver. Alt mellem et par skefulde til ½ dl grød eller mos er rigtig fint lige nu. Det vigtigste er at hun spiser lidt og at I får skabt en helt fast rytme omkring måltider, søvn og mælk.
Jeg vil anbefale at I nu begynder at stå op til samme tid hver dag. Rytme skabes bedst fra morgenstunden. Og det vil være rigtig godt, hvis I kan stå op hver dag senest kl 7-7.30, så hun altid tilbydes morgengrød kl 7.30-8. Det betyder, at hvis hun ikke vågner af sig selv, så skal du vække hende. Vågner hun tidligere, vågner hun af sig selv, så er det naturligvis super fint - men morgengrød til fast tid hver morgen skal indføres nu. Hun må få alle typer grød - hjemmelavet og færdiglavet - varier så hun får noget forskelligt og vænner sig til at spise morgenmad.
Sammen med grøden skal hun tilbydes vand af kop. Det kan være vand af et snapseglas, som ikke er for stort og som passer til hendes lille mund. Hvis det er for svært, så må du også gerne tilbyde hende vand af en tudkop.
Så skal hun have mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, en skorpe, tvebak eller lignende, måske et stykke agurk. Det vil være rigtig godt at du tilbyder hende lidt at sidde med i hånden, gumle på, sutte på osv. til hvert måltid. Du må gerne starte med lidt i hånden, så hun fornemmer at nu er det spisetid og så følge efter med skemaden, samt vand af kop.
Det vil være rigtig godt, at du nu arbejder på en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner, sammen med vand af kop og mad i hånden - og så tilbydes bryst før hun skal puttes til næste lur. Det betyder i praksis, at hun ofte vil blive ammet 1-1.5 time efter hun har fået skemad og at amningen lige nu indgår som en fast del af hendes putteritual.
En dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt blød frugt, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 9-9.30 (tidspunktet afhænger lidt af hvad tid I står op om morgenen). Sover her mellem 1-2 timer som nu
Frokost 11-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos. Hjemmelavet eller mos fra glas/frost. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur mellem kl 13-14 - tidspunktet afhænger af, hvor lang en formiddagslur hun har taget. Sover her igen gerne et par timer, måske lidt mere.
Eftermiddag 16-16.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop og må også meget gerne ammes om eftermiddagen.
Powernapper måske ½ times tid, men det er ikke sikkert, at hun har behov for denne lur, det afhænger af, hvor lang hendes middagslur er.
Aften 18: Tilbydes igen ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 (jeg tror kl 19 er for tidligt.. - forklaring følger)
Sen aften 24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre
Midt nat - amning trappes ud. Så hun nu begynder at skulle sove 5-6 timer uden mælk, altså sove fra kl 23.30 til 05 næste morgen…
Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er ca 14.5 time i døgnet. Ofte fordelt sådan at hun f.eks. sover 4-4.5 time samlet i løbet af dagen og 10 timer om natten. Mange børn begynder i 6 måneders alderen at kunne nøjes med to lure dagligt, så de f.eks. sover 1.5 time om formiddagen og 2.5 time til middag. Men andre børn har stadig brug for 3 lure og det er naturligvis okay - så vil hun måske sove 1-1.5 time om formiddagen, 2. 5 time til middag og så sove 30-45 minutters powernap om eftermiddagen. Hvis hun så skal sove ca. 10 timer om natten og op omkring kl 7, så betyder det, at hendes puttetidspunkt faktisk først vil være omkring kl 21… Jeres datter lyder dog til at være træt før - men vågner dog ofte op efter en time og jeg tænker derfor, at hendes puttetidspunkt måske egentlig ligger ...
... omkring kl 20. Det vil naturligvis betyde, at hvis hun sover ca. 11 timer om natten fra kl 20 til 07, så vil hun om dagen nok ikke skulle sove mere end ca 3-3.5 time. F.eks. fordelt sådan, at hun sover en time om formiddagen, 2-2.5 time til middag og hvis middagsluren "kun" varer 2 timer, så vil hun måske have brug for en lille lur sidst på dagen…
Man skal naturligvis ikke være rigid og børn kan ikke sættes i kasser - mine angivne antal timer er for at give jer et overblik over, hvad hendes behov nogenlunde er og hvis hun viser behov for mere søvn, så skal hun naturligvis have lov til at sove. Når jeg finder det vigtigt at nævne, så er det dog fordi jeg tænker, at mange af hendes opvågninger og hende behov for brystet for at holde sig sovende, måske netop handler om, at hun egentlig ikke har brug for at sove helt så meget og ikke er helt træt nok om aftenen og natten, fordi hun ofte sover en del timer om dagen og samlet forventes at sove mere, end hun måske kan…
Derudover kommer så naturligt hendes behov for mere mad og mindre bryst, som dagsplanen så kan hjælpe jer med.
Og så er der jo så også hele problematikken omkring afhængigheden af brystet for at sove. Som du kan se i min dagsplan, så indgår bryst som en fast del af hendes putteritual og det er helt naturligt, at mælk indgår som en del af det at skulle sove. Men nu skal hun stille og roligt lære at falde i søvn uden at have brystet i munden.
Det er vigtigt, når du ammer hende, at hun ikke falder i søvn med brystet, men lige når at registere hvor hun er og uden brystet i munden. Det vil sige at hvis du putter hende i egen seng, så skal hun flyttes fra din favn og ned i sengen lige der hvor hun tydeligt er træt, næsten ikke kan holde øjnene åbne og med dine hænder på sig og din varme og ro kan lulles i søvn i sengen. Hvis du ligger ned og ammer hende i din seng, så skal hun slippe brystet, kikke på dig, smile til dig og trille om på siden og falde i søvn. Altså så hun hele tiden overgiver sig til søvnen uden bryst i munden. og hun skal ikke have flaske - du har masser af mælk, det er ikke mælk hun mangler og flasken vil kunne give nye problemer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun vågner og virker søgende i løbet af natten så skal du i første omgang overveje om det ikke vil være nok at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende hænder og bare lade hende mærke at du er der. Hvis hun tydeligt har brug for brystet, så skal du naturligvis give hende det, men det er her vigtigt, at du ammer hende kortvarigt, så hun ikke fyldes med mælk, men kun får den trøst hun har brug for.
Det kan godt betyde afbrudt nattesøvn i en periode, at få hende vænnet fra brystet om natten. Når hun vågner og søger brystet, så tager du hende ind til dig/over til dig, am hende liggende og lad hende sutte et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.
Det kan i starten godt være nødvendigt at gentage processen måske 5 gange og det er helt fint, men stille og roligt vil hun acceptere, at hun ikke behøver brystet i munden for at sove, og så vil du opleve at hun slipper, triller om på siden og sover videre der. Og her vil det være en rigtig god idé at du flytter hende over i hendes egen seng, hvor hun så skal sove, fordi hun så kommer på afstand af dig og dermed lidt væk fra "mælkebaren". For at der ikke skal være for meget postyr om natten, så kan det være en god idé at I en periode sover i samme rum. Du kan med fordel koble hendes seng til din seng, fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan hun lære at sove i egen seng og du kan sove i din seng...
Samtidig med at du arbejder på at lirke brystvorten forsigtigt ud af hendes mund, vil det være en god idé at sætte en klud i stedet, eller holde hende i hånden, kærtegne hendes hår osv. så når hun efterfølgende vågner og søger dig, så vil du kunne berolige hende med disse kærtegn og altså uden brystet. I starten vil hun have behov for lige at komme over til dig, for at sove videre - uden brystet - men stille og roligt vil hun kunne blive i sin seng og du vil kunne berolige hende med samme klud, kærtegn osv. imens hun ligger, hvor hun er puttet og hvor du gerne vil have, at hun kan sove om natten.
Jeg håber du kan bruge alle disse tanker og råd videre - der er en del at gå igang med og mit forslag vil være, at I starter med at forsøge at følge dagsplanen, få skabt mere fast rytme med skemad og vand, når hun vågner og mælk før lur - faste spisetider, fast stå op tidspunkt om morgenen osv. Hele måden dagen fungerer på vil naturligt påvirke nattens forløb.
Fortsat held og lykke og glæder mig til at følge jer videre frem:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika