Brev:
Helt ude af rytme, eller?
Hej Helen.
Vores søn på knap 1 år har altid bøvlet lidt rundt i det med søvn og rytme. Han er meget sensitivt anlagt og der skal ikke meget til, før han bliver påvirket i sit søvnmønster. F.eks, kan det forstyrre ham at vi har gæster, også selvom de er taget hjem længe inden han skal sove og der er god tid til at geare ned igen, at være i dagpleje, at være hjemme hos andre (ikke sove der), at tage steder hen såsom indkøb, ud på tur osv. Sådan noget som at det er hans far der er mest sammen med ham i løIbet af dagen kan også påvirke ham, da tIngene så kører en smule anderledes end når jeg passer ham. Dog er spise og søvntider altid de samme.
Der kan gå op til tre dage efter en "forstyrrelse" før han igen er tilbage i sin sædvanlige rytme.
Når han er i sin almindelige rytme ser det sådanne ud:
5.15-6.00 vågner og står op
7.00 får morgenmad
8.30 lidt at spise og formiddagslur ca 8.45
10.15 vågner (får måske kiks eller noget andet let indtil det er tid til frokost)
11.30 frokost
14.00-14.30 lidt at spise og eftermiddagslur
15.30-16.00 vågner
17.30 aftensmad
18.40 nattøj på, skifte ble, aftenhygge osv.
19.20 natgrød
19.45 sover
Ca 24 ammes
Vil gerne ammes lidt i løbet af natten, mest pga tryghed
Han sover typisk 2,5-3 timer i løbet af dagen og 9-10 timer i løbet af natten.
Men når han så ændrer sin rytme, så har den også et mønster. Og det ser sådan her ud:
5.15-6.00 vågner og står op
7.00 får morgenmad
8.30 lidt at spise og formiddagslur ca 8.45
10.15 vågner (får måske kiks eller noget andet let indtil det er tid til frokost)
11.30 frokost
14.00-14.30 lidt at spise og falder IKKE i søvn, trods tegn på træthed. Bliver frisk igen. Tager ham op og prøver igen senere.
15.30 prøver igen at få ham til at sove, han falder ikke i søvn, er fortsat frisk
16-16.30 han falder endelig i søvn og er helt væk
17.30-18.00 vågner
18.00 aftensmad
19.40 nattøj på, skifte ble, aftenhygge osv.
20.00 natgrød
20.30 sover
Ca 24 ammes
Vil gerne ammes lidt i løbet af natten, mest pga tryghed
Problemet for mig er den meget sene eftermiddagslur og at det rykker hans sengetid.
Han vågner stadig samme tidspunkt næste morgen, men er drøntræt og har selvsagt sovet for få timer. Det er træls, når han nu i forvejen ikke sover så mange timer om natten og det manglende overskud vidner om, at han får sovet for lidt.
Desuden er der et langt stræk fra formiddagsluren til ...
... eftermiddagsluren, omend han klarer det flot og ikke er specielt pylret.
Men hvad er det lige der sker? Han kan endnu ikke undvære sin formiddagslur og falder som regel hurtigt i søvn på det tidspunkt og eftermiddagsluren er også tiltrængt når først han overgiver sig.
Putteritualet herhjemme er det samme, der er ingen problemer med at sove i dagplejen, men mønsteret er typisk at jo lettere det er for dagplejeren om formiddagen, jo sværere er det for mig om eftermiddagen. Jeg passer meget på at han ikke bliver overstimuleret og at der ikke ligger aktiviteter flere dage i træk, fordi jeg ved at det påvirker ham negativt.
Han er i dagpleje fra kl 8-11.30, mange dage hentes han ved 11-tiden.
Han har lige været syg med lungebetændelse og har derfor ikke været i dagpleje men er nu startet op igen. Det er tydeligvis hårdt for ham ( han er meget morglad igen), men mønsteret er ikke opstået i den forbindelse, men har været der nogle måneder nu.
Han har lige fra fødslen haft dage, hvor han var vågen i timevis (rekorden er ni timer i streg!) og hvor det var umuligt at få ham til at sove, så helt nyt er det ikke.
Han er blevet mere opmærksom på mig igen efter at han er startet i dagpleje igen efter sygdom. Jeg må ikke gå fra ham og selvom jeg er lige ved siden af ham, kan han bryde helt sammen fordi han tror, jeg går fra ham. Går jeg ud af rummet, hvor han er i, er det helt slemt og jeg må bruge tid på at få ham trøstet igen.
Han kravler meget rundt og øver sig flittigt i at gå. Har taget de første par skridt og går fra det ene sted til det andet, hvis han føler sig sikker og kan nå med hænderne.
Er det seperationsangst, der er på spil i forhold til at overgive sig til søvnen eller hvad sker der lige med de sene eftermiddagslure? Er det 'bare' det sensitive sind, der gør at han så let kommer ud af rytmen? Og har du nogle forslag til hvad vi kan gøre?
Jeg ville egentlig stoppe med at amme ham inden længe (pga noget medicin jeg har brug for, men ikke må tage mens jeg ammer) men han er virkelig tryghedssøgende og nogle gange er han så ude af den, at det kun er at få lov til at ligge ved brystet, der hjælper (om natten). Det er ikke fordi han er sulten, han vil bare gerne lige trøstes ved brystet. Jeg er derfor kommet i tvivl om, om det er bedre at vente lidt med at stope amningen. Hvis det er bedre for ham, er jeg villig til at skubbe indtaget af medicinen den tid, han har brug for.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.