Brev:

Udfordret to-årig (og mor : )

Kærer Helen.

Du har jo fulgt vores lille familie i mange år nu (Mor, S nu 8 år og L nu 26 mdr.). Vi flyttede til Taiwan i august pga. mit arbejde, og det er gået rigtigt godt for alle i familien. Jeg har hele to fillipinske hjælpere, der tager sig af det praktiske i hjemmet, og som passer L, når jeg er på arbejde. Den ene har været au pair hos os i DK, så hende har L kendt, siden han var 5 mdr. Min mor er på besøg i et par måneder ad gangen og er rigtig meget sammen med drengene. Et stort eventyr for os alle.

Jeg har pga. vores ophold i Taiwan mulighed for at lade L blive passet hjemme, og det er rigtigt godt for ham. Han er meget tryghedssøgende, følsom og tangerende signalstærk. Han kommer i legestue, på legeplads og til musik. Han elsker disse aktiviteter og er ude både formiddag og eftermiddag. Han er i de sidste par måneder blevet glad for at lege med børn på sin egen alder. Han har så at sige ’opdaget’ glæden ved samspil med jævnaldrende. Alting kører ret struktureret for ham, og der er ikke de store udsving i hverdagen. Han ELSKER sin storebror, og de krammer og leger, så snart de er sammen. L er motorisk rigtigt langt fremme, han bruger sin krop enormt meget og har virkelig brug for fysisk udfoldelse. Det sørger jeg for, at han får hver dag. Sprogligt er han ok. Han pludrer stadig en masse ’sort snak’ men taler efterhånden også i sætninger med 2-3 ord. Han forstår alt, hvad man siger.

Nu kommer vi så til udfordringerne. L har siden fødslen givet mig mange overvejelser, om han er helt som flertallet. Jeg tror bestemt ikke, han har noget, der kunne få en diagnose. Men i perioder har jeg overvejet, om han er signalstærk og sensitiv – dog i den lettere ende. Han har altid sovet dårligt og gør det stadig. Det er dog blevet meget bedre med tiden, og han sover en god lur hver dag på godt 2 timer. Han elsker den lur. Han har altid ’brokket sig’ meget, og det har gået mig meget på. Jeg har brugt uendelige mænger ressourcer på at fundere over, hvad der plager ham, og hvordan jeg kan gøre livet så godt som muligt for ham. Han fejler intet fysisk.

Han er ikke et barn, man bare tager med alle steder hen. Han elsker svømmehal, en park, legeplads eller en stor legestue, hvor han kan bevæge sig. Han kan ikke rumme en café eller at besøge nogen, hvor han er begrænset i sin udfoldelse, og hvor han ikke helt ved, hvad han skal. Jeg prøver at tilrettelægge vores hverdag, så han ikke skal være for meget med på besøg hos andre, og vi har sjældent gæster hos os. Jeg kan nemlig mærke, at han bliver frustreret/overgearet, når der er for mange mennesker på mindre plads. Lige nu er vi 6 mennesker i vores husstand, og han kan slet ikke samle sig om at spise, når vi alle er ved bordet. Hvis alle går fra rum til rum til rum og har gang i en masse, så kan han ikke rigtigt overskue det og bliver sur/frustreret. Han er ofte meget vred på vores utroligt søde filipinske familiemedlemmer. Bare de sætter et glas vand på bordet, kan han blive sur. Bare de kigger på ham, kan han knurre af dem. Andre gange så charmer han dem i stor stil:).

Han er utroligt kærlig og elsker kys, kram og fysisk kontakt med mig og storebror.

Lige nu er han trådt ind i selvstændighedsalderen!!! De første hysteriske anfald har udspillet sig, hvor han ligger på gulvet og knalder baghovedet i gulvet samtidig med, at han skriger. Jeg tager ham op og holder ham ind til mig (han er stærk, så jeg må faktisk bruge mine kræfter). Jeg taler roligt til ham, fortæller at jeg kan mærke at han er ked af det, at det er ok, og at jeg er der for ham. Indtil videre er disse anfald drevet over på 5-10 minutter.

Meget af hans temperament og frustration handler om mig. Jeg arbejder mange timer, og det reagerer han utvivlsomt på. Når jeg har fri, prioriterer jeg drengene 100%! De får al min opmærksomhed og nærhed. Vi er sammen! Når jeg ikke er hjemme, er han glad og i trivsel. Når jeg træder ind af døren, bliver han sur, ked, hys, ved ikke hvad han vil etc. I går sad han og legede og var glad. Da han så mig komme ind af døren, smed han sig med det samme på gulvet i et hysterisk anfald. Om morgenen kan han mærke, når jeg snart skal gå. Så farer han rundt i hælene på mig og klynker.

Lige ...

... for tiden vil han ikke spise meget, og søvnen er efter en længere god periode blevet rigtig dårlig med mange og lange opvågninger. Han vælter rundt i sin seng, triller over i min seng, tilbage igen. Klynker. Sætter sig op, lægger sig ned. Han græder ikke og virker egentlig som om, han gerne vil sove. Men han kan ikke finde ro. Han vil være hos mig, og alligevel ikke. I nat sov han med mormor, da jeg ikke har sovet ret meget i et par uger. Han sov igennem! Han vil ikke spise ved bordet. Det er ok med mig, at han får sin havregrød i sofaen, og i går aftes fik han endda sin aftensmad i badet. Det er hans behov i en periode. For mig er det vigtigt, at han får varieret kost og føler sig mæt. Så kan vi vende tilbage til bordskik senere.

Hans humør er dårligt og meget svingene. Hans frustration/vrede kan blive udløst af alt/intet. Han har indtil nu haft ret let ved at acceptere et nej, men det udløser nu skrål og protest. Han prøver grænser af (hælder vand på gulvet, slår på fjernsynet etc).

Det skal lige siges, at de sidste tre kindtænder er på vej, og tandfrembrud har altid forstyrret søvn og madindtag samt humør.

Han har ALTID været 100% mors dreng, og vi er meget tæt. Når jeg er der, må ingen komme i nærheden af ham. Kun storebror, der er den sjoveste legekammerat : ). Drengene har ingen far, og jeg har altid haft et symbiotisk og ekstremt kærligt og fysisk tæt forhold til dem begge. Nogle gange tænker jeg, at denne store nærhed gør, at vi mærker hinanden meget og reagerer kraftigt på hinandens følelser. Det betyder selvfølgelig også, at drengene er meget opmærksomme på mig. Måske lige i overkanten til tider.

Jeg kan jo læse mig til, at disse udfordringer ikke er unormale for en godt to årig. Og mange ting kan jeg huske fra storebror i den alder. Men jeg skriver, fordi jeg hver dag tænker over, om han er ekstra udfordret. Om han lider under mine mange arbejdstimer, og at jeg ind imellem er bortrejst nogle dage ad gangen. Jeg lægger kun rejser, når mormor er hos os.

Det gør ondt på mig, at han har så svær en periode! Det er også svært for mig, da jeg får for lidt søvn og har svært ved at få tid til storebror.

Når du læser om L, hvad tænker du så? Reagerer han om natten på, at han har savnet mig? Virker han sensitiv? Jeg synes, han har signalstærke træk men ikke udtalt. Fx reagerer han ikke på at flyve i 16 timer, juleaften etc. Han bliver ikke overstimuleret af disse ting. Det han reagerer på er mere, om jeg er der eller ej.

Der er ingen sensitivitet mht. lyd, lugt, smag etc. Det er som om, han er sensitiv i forhold til for megen menneskelig uro omkring ham. Hvis han fx er på legeplads, og han mødet ét andet barn, så bliver han glad og vil gerne lege med ham/hende. Men er der mange børn, så laver han sin velkendte irritations/brokkelyd og farer lidt forvildet rundt. Som om han ikke kan rumme det, og som om han ikke rigtigt vil dele pladsen. Han kan ikke lide at være fysisk begrænset. Han skal have plads og frihed.

Storebror kom i vuggestue, da han var 17 måneder. Da var han KLAR. Derimod kan jeg SLET ikke forestille mig L I vuggestue. Jeg tror slet ikke, han ville kunne rumme at blive efterladt og at skulle være på begrænset plads med mange børn. Det er ok, da jeg jo har muligheden for at lade ham blive hjemme. Men det hører med til billedet af mine overvejelser om, hvorvidt han har nogle ekstra udfordringer.

Nogle gange tænker jeg, om jeg skal droppe karrieren for hans skyld, men jeg ved ærligt talt ikke, om det vil ændre noget. Min mor er sikker på, at han er 100% som en almindelig 2-årig. Han er ifølge hende helt, som jeg var i den alder med masser af energi, sjov og TEMPERAMENT.

Han er også den skønneste og sjoveste på jorden. I morges holdt han telefonen op til øret og sagde ’Hallo Bob (Byggemand Bob). Tak . Hej hej.’ Så sjovt. Lige indtil telefonen ikke ville sidde ordentligt i sin holder på væggen. Så måtte han naturligvis gå i protest : ).

Jeg ville være rigtigt glad for at høre dine altid gode overvejelser. Jeg vil gerne hjælpe den lille mand, storebror og mig selv til lidt mere harmoni i en tid, der pga. lillebrors alder naturligt vil være præget af nogen konflikt.

Mange hilsner
Drenge Moren

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: