Svar: Søvnproblem
Kære fortvivlede forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Der er ingen tvivl om, at sygdom spiller ind hos jer. Jeres datter har fra starten haft kolik og svært ved at finde ro og da dette så begyndte at gå bedre, har sygdom taget over. Gentagende øreproblemer og astmatisk bronkitis - det er bestemt ikke befordrende for en god søvn, hverken dag eller nat.
Selvom hun har fået dræn, og selvom hun bliver behandlet med medicin, der kan nedsætte hendes hosten osv. så har hun jo en erfaring med sig om, at det at sove er forbundet med ubehag. Det gør ondt at sove, søvnen er igen og igen blevet afbrudt på grund af smerter og hoste og følelsen af måske ikke rigtig at kunne få vejret godt nok og den erfaring sidder i kroppen på hende. Man kan sige at "kroppen husker". Så selvom hun måske lige nu kan være inde i en periode, hvor det går godt og hvor hun måske ikke har ondt, så husker kroppen at den skal vågne og kan blive ved med at vågne, selvom det ikke længere gør ondt… Og det tager tid at få givet kroppen en ny erfaring.
Det er rigtig vigtigt, at I forsøger at holder fast i dagsplanen og forsøger at holde en fast rytme, uanset om det er hverdag eller weekend. Det er rigtig fint med to lure dagligt, så hun får en formiddagslur og en middagslur. I må hjemme i weekenden gerne lægge jer med, når hun skal sove middagslur, for at se om hun så kan sove lidt længere, ligesom I også gerne må trille hende en lang tur i barnevognen, for at se om dette kan forlænge hendes søvn. I skal ikke være bange for at I får givet hende dårlige vaner, I skal bare gøre det, som I fornemmer måske vil få hende til at sove en middagslur på mere end 40 minutter. Det er helt fint, med en kort formiddagslur, men middagsluren må gerne være længere..
Det er helt okay, at hun lige nu får to flasker i døgnet - det lyder som om at det hjælper hende til at sove bedre. Men mængden af mælk i hver flaske skal I forøge at skrue ned, så hun ikke får helt så meget. I første omgang vil det være godt at skære ned i flasken sen aften, så hun ikke får 210 ml, men 200, 180, 160, 140, 120 ml osv. og tilsidst helt kan undvære.
Hvis hun får flere flasker om natten, så skal I trappe ud af mængden af mælk i alle natflasker på en gang…
Samtidig skal I indføre en godnatgrød om aftenen, som en fast del af putteritualet, som vil være med til at mætte hende lidt ekstra til natten.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 6.30-7: Havregrød, evt. med revet frugt som topping, vand af kop. Får sin morgenmedicin som nu.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover her måske som nu ca 40 minutter.
Frokost 11-11.30: Kold eller varm mad, alt efter om hun er i vuggestue eller hjemme. Rugbrød, kød, fisk, kartofler, ris, grøntsager, pasta, sovs. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop lun letmælk og puttes til middagslur ca. kl 12.30. Og må her gerne hjælpes til at sove en længere lur ved at I triller hende i barnevogenn eller lægger jer med hende.
Eftermiddag 14.30-15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. ...
...
Før aftensmad 16.30: Tilbydes lidt kogte grøntsager i stykker, vand af kop
Aften 17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød i køkkenet ca kl 19-19.15. Får børstet tænder.
Flaske ca 200 ml og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23.30: Flaske, mængden trappes stille og roligt ud, så hun her får mindre og mindre mælk i flasken.
I skal sikre jer, at hun om natten ikke har ondt og hvis hun lige nu er inde i en periode, hvor hun virker til at have det skidt, så vil det være en god idé at I taler med lægen om muligheden for at tilbyde hende noget smertestillende i en periode. Netop for at få ro på, når hun skal sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I i weekenden arbejder på at lære hende at sove længere middagslur ved at lægge jer med hende eller trille hende en tur, så kan I også prøve at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Det at få et bad godt en time før middagsluren vil nogle gange have en god effekt på luren. Samtidig vil det gøre, at hendes middagslur kommer til at ligge lidt senere og på den måde vil eftermiddagen ikke blive så lang for hende og hendes overskud til at komme igennem dagen vil naturligt blive lidt større. Bedst er det naturligvis, hvis I kan få hende til at sove bare 1-1.5 time, men at aktivere hende godt både motorisk og mentalt før hun puttes til middagslur (I kan f.eks. også tage i svømmehallen) og derefter putte hende lidt senere kan også have en effekt.
Med hensyn til udtrapning af mælk, så skal dette ske gradvist og samtidig skal et nyt ritual sættes i stedet. Hun kan nu puttes med en bamse, en godnathistorie, en sang eller lignende og i takt med at flasken trappes ud, så tager det nye ritual mere og mere over. De fleste børn vil være parate til at skippe flasken helt omkring 14-15 måneders alderen, så derfor vil det være rigtig fint, hvis I trapper ud af den sene flaske nu og så efterfølgende trapper ud af flasken før putningen om aftenen.
En plan kunne se således ud:
Godnatgrød i køkkenet, sammen med vand eller mælk af kop, får børstet tænder og bliver puttet i seng eller I sidder med hende og giver hende flaske og putter hende så i seng derefter.
Puttebamse, putteklud introduceres. Den bruges samtidig med at hun får flasken, så den bliver en naturlig del af det at skulle sove.
Godnathistorie læses, igen samtidig med at der gives flaske. I viser billeder i bogen, taler lidt om det hele osv. Der synges evt. godnatsang.
Mængden af mælk i flasken trappes ud, så hun får mindre og mindre og stille og roligt erstattes så af lidt mælk af en kop. Imens bibeholdes det I nu har indført - puttebamse, putteklud, godnathistorie, godnatsang mv. Det vil sige at ritualet er det samme som det plejer at være, eneste forskel er, at flasken er erstattet af en kop.
Og stille og roligt kan der så være vand i koppen i stedet for mælk, fordi det er bedre for hendes tænder og på den måde stopper flasken helt:)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.