Brev:

Følsom 2 årig dreng skal snart være storebror

Kære Helen

Først og fremmest mange tak for en supergod brevkasse, som har hjulpet os hver gang min kæreste og jeg har haft ting, vi ikke har vist, hvordan vi skulle håndtere i forhold til vores skønne dreng, Bastian, på 2 år og 1 måned.

Nu er vi i en situation, hvor vi gerne vil have et mere specifikt råd.

Bastian er en dejlig, social, lille dreng, som bliver storebror om meget kort tid (1-2 uger). Han er i en rivende udvikling med mange ting lige nu, bl.a. med sprog og med at have sine egne meninger og mange andre ting. Samtidig kan han nok mærke, at der er begyndt at ske nogle forandring i vores dagligdag og især at jeg (mor) ikke har så meget energi, fordi han skal have en lillesøster.

Vi har godt nok forsøgt at lave de største forandringer, såsom omflytning i hjemmet, pga de nye behov for et par måneder siden, så der ikke skulle laves for mange nye ting på en gang. Vi har involveret ham så godt vi kunne, mht. babyseng og lift osv. Vi har også læst mange bøger, som han har været meget glad for, om det, at der kommer en baby i familien. Han var været meget interesseret og begejstret for det og ved godt, at der er en baby i mors mave. Her de sidste par uger har der dog ikke været så meget fokus på det, da hans store interesse ligenu er at lære bilmærker og bogstaver, som han genkender meget begejstret på gaden hele tiden, og følger med i hvornår der er grønt ved lyskryds, så man må køre osv. Desuden har vi (alle tre) været on-and-off syge i de sidste 2 måneder, og vi er ved at købe hus, så der har ikke været super meget overskud herhjemme. Min kæreste og jeg har dog sørget for at Bastians behov for kærlighed, nærhed og omsorg er og har været vores første prioritet oven i alt dette.

Selvom han er social og er han ikke altid lige udadvendt, og har meget brug for tryghed for tiden. Det er for det meste mor der dur, men han og far har også fået et meget tættere forhold i løbet af det sidste halve år, og han er super glad for sin far. Jeg har været den primære omsorgsgiver, trøster, nusser osv. i hans første 1½ år. Men vi har været meget fokuseret på at give ham trygheden ved, at far er lige så god til at tage sig af ham, især idet sidste halve år, da vi jo vidste, at der vil komme mange ændringer, nu hvor han skal være storebror.

Ligenu er han meget tryghedssøgende, og spørger meget efter mig i vuggestuen eller hvis mormor passer ham. I dag gik det helt galt, hvor han skulle sove hos mormor, hvilket han har gjort mange gange før, men det er ved at være lang tid siden sidst. Vi bor meget tæt på mormor, og han kender hende og hendes lejlighed rigtig godt, så der er han normalt helt tryg. Da det så nærmede sig sengetid her til aften blev han meget ked af det, var helt utrøstelig, og ville kun have mor. Heldigvis kunne vi godt hente ham, så han kom hjem, og faldt udmattet i søvn. Vi havde bare tænkt, at det var en god ide, at han lige fik sovet derovre en gang inden lillesøster kommer, hvis han skulle være nødt til det, når jeg skal føde. Men måske havde det været bedre, hvis min mor havde passet ham her hos os i stedet?

Det skal lige ...

... tilføjes, at min mor og jeg ikke altid har et lige let forhold. Vi er meget tætte og på mange måder måske for tætte. Hun har svært ved at finde ud af, hvor grænsen er og hvor meget hun skal blande sig i alle ting mellem himmel og jord. Og hun er konstant bekymret over stort set alt. Det udmønter sig af og til i, at vi bliver uvenner og skændes, og det har Bastian desværre oplevet. Det påvirker ham selvfølgelig, selvom det ikke er tydeligt, men normalt er han glad for hende, og de hygger sig rigtig godt sammen.

Han bruger sut og har to heste-bamser, som han elsker overalt på jorden. Desuden har han han ligenu meget behov for at bære rundt på sutten og de to heste og 2-4 biler hele tiden. Det er svært for ham at bære det hele, og når han taber nogle af tingene, kan han blive meget ked af det. I vuggestuen har de fundet en lille kurv til ham, så det er lettere for ham at bære. Han er meget glad for at være i sin vuggestue. Har rigtig god selvtillid dernede og er glad for de voksne og børnene. Vi er også meget trygge ved, at han har det godt dernede. Og især mht. omsorg og nærhed, er de rigtig gode.

Både hjemme og i vuggestuen, skal der dog for tiden ikke meget til for at slå ham ud af kurs. En lille ting går galt eller man siger nej til ham, hvis der er noget han gerne vil, så falder verden helt sammen for ham. Vi prøver at proppe ham med kærlighed og nærhed, som meget vi overhovedet kan. Ind i mellem sover jeg sammen med ham, hvis jeg kan mærke han brug for lidt ekstra 'optankning' eller han er syg, og det hjælper altid godt.

Generelt er han en meget glad, lille dreng med godt selvværd og sans for
hvad han vil. Vi leger, tumler, nusser, synger, læser bøger, tegner osv. så meget med ham som muligt (det er prioriteret over om vi lige får ryddet op især i denne periode uden så meget overskud).

Mit egentlige spørgsmål er, hvordan vi bedst klarer, at lillesøster kommer. Han ved det jo godt på en måde, men har jo samtidig ikke nogen ide om, hvad det indebærer. Og når han er så følsom som han er ligenu, så er jeg bekymret for hvordan det skal komme til at gå. Hvordan skal jeg give ham nok mærksomhed i den nye situation? Jeg ved godt, at far vil få en mere fremtrædende rolle for ham, hvilket er godt. Men jeg kan bare mærke, at jeg allerede savner ham og har dårlig samvittighed over ikke at ville kunne være der så meget for ham som nu.

Vores plan har hele tiden været, at han skulle beholde sin vante gang i vuggestuen, men med kortere dage (ligesom nu hvor jeg har orlov), og fridage sammen med mig og lillesøster indimellem. Men jeg er bekymret for, om han allerede nu kan føle sig valgt fra, fordi han skal i vuggestuen (og skulle sove hos mormor idag) og jeg er hjemme. Vi har dog haft præcis den samme morgenrytme i de sidste 7-8 måneder, hvor han og far tager i vuggestuen sammen, fordi jeg har haft meget morgenkvalme gennem hele graviditeten. Han elsker disse morgenturer i bussen med far, men kan måske godt fornemme, at jeg er hjemme uden ham. Jeg håber, at du kan hjælpe os og komme med nogle gode råd i denne situation.

Venlig hilsen

Kleo

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...

Læs hele brevet og Helens svar

17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: