Annonce

Annonce

Brev:

Spiser småt og sover dårligt


11. februar 2015

Alder:
6 mdr.

Spiser småt og sover dårligt

Kære Helen

Jeg har en dejlig datter, som bliver 7 måneder her i slutningen af februar.
Hun er en meget glad baby og har altid været det. Hun har også altid været god til at sove og falder nemt i søvn til lur om dagen i barnevognen – og hun falder for det meste selv i søvn om aftenen uden hjælp og har stort set altid været en god sover om natten, hvor hun kun vågner for at blive ammet og derefter falder i søvn igen.

MEN. Gennem den seneste tid er hun begyndt at sove mere og mere uroligt om natten. Hun vågner flere gange for at blive ammet, men hun er også begyndt at have vågne perioder, hvor det virker som om, hun tror, det er dag. De sidste tre nætter har det været helt slemt og i nat var hun vågen fra kl 23 til 04 og skiftevis snakkede, pjevsede og græd. Til sidst virkede hun meget overtræt og drattede omkuld efter jeg i timevis havde forsøgt ALT (amning, holde i hånd, skifte ble osv.) Hun sover i vores seng, men i nat forsøgte jeg også at lægge hende i hendes tremmeseng, som står op ad vores seng – og i altanbarnevognen, som jeg tog ind i soveværelset, men intet virkede.

Det er som om, hun prøver og prøver men har svært ved at falde i søvn. Det sker både når hun skal puttes om aftenen og om natten - hun virker træt og trækker hovedet ud til siden og lukker øjnene, men efter 10-15 sekunder kigger hun op igen og græder febrilsk, som om hun er ked af at det ikke "virkede" for hende.

Hun har lige været syg – for halvanden uge siden med 3-dages feber og nu her lidt feber og forkølelse/hoste, men hun virkede i syg i nat – nærmere bare vågen og overtræt.

Jeg begynder at være godt brugt og har svært ved at se en ende på det. Løsningsforslaget lader nemlig altid til at være MAD, og det er her, vi har problemet.

Hun har aldrig været synderligt interesseret i mad, som efter hendes mening bare er noget ”der skal overstås”. Amninger har altid været meget kortvarige, og hvis jeg forsøgte at få mere i hende blev hun rasende. Hun er meget nysgerrig, social og adræt og vil meget hellere bruge tiden på at snakke eller lege og bevæge sig. Ofte tager en amning kun 3 minutter.

I de første mange måneder af hendes liv tog hun lidt for langsomt på og hoppede to vægtkurver nedad (fra lige over middel til lige under middel). Vi forsøgte flaske, for at få ekstra kalorier i hende, men den vil hun IKKE tage. Da hun var spæd blev hun rasende når vi tilbød, nu er problemet derimod at hun ikke aner, hvordan hun skal tage fat. Hun vil gerne sidde og lege med den, men kan ikke finde ud af at ”bruge den”.

Dernæst forsøgte jeg at strække tiden mellem amninger, så hun opbyggede større sult, men det virkede heller ikke. Amningerne var stadig korte.

Når hun er vågen melder hun sult ofte, gerne hver anden time, men når hun får en god lur kan der godt gå 4 timer imellem.

Til sidst opgav vi i samråd med lægen og erkendte, at hun bare har andre interesser end mad. Hun trives nemlig godt og er sund og rask.

Da hun var fire måneder begyndte vi at indføre skemad. Hun synes det er sjovt og spændende og vil gerne sidde med skeen og vil gerne smage mange forskellige ting, men efter nogle få mundfulde gider hun ikke mere. Jeg kan af og til aflede hende med nye smage og derved få et par mundfulde i hende, men til sidste laver hun flitsbuen og ...


Annonce

... bliver sur og vil bare ammes (igen - ganske kort tid).

Hun får tilbudt kop med vand og vil gerne smage, men det meste ryger ud igen som et lille springvand.

I forhold til flasken, så har vi virkelig forsøgt intensivt og med alle midler. Det lykkedes en uges tid da hun var 2 måneder gammel, men siden er det ikke gået. Det ville ellers være yderst bekvemt af flere årsager; jeg kan få lidt fri, hun kan få lidt ekstra kalorier, sove godt om natten – og til april flyver vi til USA og der kunne det OGSÅ være smart under flyveturen.

Det skal lige siges at hun tager sut og den er hendes BEDSTE ven. Ofte mere populær end mad!

De sidste par måneder har vi haft en rimelig fast rutine, der ser nogenlunde således ud:

Vågner mellem 7 og 8. Ammes i sengen.
Vi står op, hygger lidt.
Hun bliver tilbudt grød før formiddagsluren, men det lykkes sjældent at få noget i hende. Alternativ ammer jeg igen.
Puttes mellem 9 og 10. Sover 1-3 timer. I går sov hun 3 timer, men i dag vækkede jeg hende efter halvanden time af frygt for dårlig nattesøvn igen.

Vågner mellem 11 og 12, får mos og lidt at gumle på. Spiser lidt bedre end om morgenen. Jeg ammer efter måltidet. Det er dog lykkedes nogle få gange at hun blev mæt af mosen.

Puttes mellem 13 og 14. Sover 1-3 timer afhængig af formiddagsluren

Vågner mellem 15 og 16. I dag har hun fået lidt frugt at gumle på.

Vi er ved at udfase den sene lur her. Ofte har jeg lagt hende kl 17 og vækket hende efter 30 minutter, men på det seneste har vi droppet den. (Det betyder ofte, at hun er ret træt tidligt på aftenen og tit er for træt til at gide aftensmaden. Hun sidder bare og laver flitsbuen og gnider sig febrilsk i øjnene og ender med a blive så rasende at vi giver op.)

Får aftensmad ca 17.30/18. Spiser sjældent en halv portion, selvom vi bruger lang tid på måltiddet og prøver at gøre det bare LIDT hyggeligt.
Efter maden får hun nattøj på og bliver ammet. Hygger lidt i stuen med os.

Puttes kl 19. Jeg forsøger at strække den til 19:30, men så er hun også meget overtræt.
Når hun bliver puttet falder hun normalt hurtigt i søvn og uden hjælp, men kalder måske nogle få gange og får sutten. Her til aften har det dog været svært og jeg måtte amme hende i søvn.

Aftenen varierer lidt. Når vi er heldige sover hun til jeg kommer i seng ved 22 tiden og vågner bare kort og bliver ammet. Når vi er RIGTIG heldige kan jeg amme hende i søvne når jeg går i seng. Men ofte vågner hun og er sulten i løbet af aftenen, nogle gange allerede kl 20. Det betyder at jeg ikke rigtig kan gå nogle steder om aftenen :(

Om natten vågner hun (udover sen-aften-amningen) og bliver ammet 1-3 gange.

Hvad kan skyldes disse pludselig umulige nætter? Og hvad kan jeg gøre, med en baby, som er svær at "tanke op" og ikke vil spise så meget?

Jeg er begyndt at tænke på, at det kan blive svært at udfase amningen, når hun ikke spiser fast føde særlig effektivt. (Jeg skal begynde at arbejde når hun er 10 måneder, så der skulle det helst være udfaset. Og det KUNNE da være rart hvis aften/natmåltider fra den tid og frem blev med flaske, så jeg kan holde lidt fri og sove om natten, men jeg ved ikke om det nogensinde kan lade sig gøre, når hun ikke vil/ikke kan finde ud af at tage fat?)

Kærlig hilsen
Den trætte mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce