Annonce

Annonce

Svar: Flytning af 4 årig til ny børnehave


11. februar 2015

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det har taget rigtig lang tid at finde et andet sted, hvor jeres børn kan være og du fortæller, at jeres dreng i de måneder, der er gået, stille og roligt er begyndt at acceptere stedet, hvor han er. Jeg skriver netop "acceptere", for det lyder ikke som om at han stortrives, hvor han er… Du fortæller også at han søger tryghed og lige nu er den gamle børnehave tryg. Selvom han ikke er særligt glad for den, så ved han hvad der skal ske, kender rutinerne, børnene, de voksne - ved hvem han skal trække sig fra, hvem der vil lytte til ham, trøste, hvem man kan lege med osv. Og tanken om at skulle starte et nyt sted skræmmer ham. Det forstår jeg godt!

Du fortæller dog at I har besluttet at han skal flytte, lillesøster skal være samme sted og I har netop gjort alt for at finde et sted, som I synes virker langt bedre - så starte der skal han. Det der er vigtigt er, at du viser ham forståelse, lytter til hans bekymring, sætter ord på, forklarer igen og igen, at du vil støtte ham, hjælpe ham og være der for ham.

Du kan f.eks. sige at du godt fortstår, at det er svært at skulle flytte, og at du godt kan forstå, hvis han bliver utryg. For det er naturligt rigtig svært, når man er helt ny og ikke kender nogle af de andre børn og voksne. Det kender du også fra dig selv, og du ved godt, hvordan det er at kunne få helt ondt i maven, når man skal noget nyt. Så du ...


Annonce

... forsøger at vise ham at du forstår ham og forklarer ham, at du kender det, du ved godt, hvordan han har det. Du skal også betrygge ham, ved f.eks. at forklare ham, at I har valgt at flytte ham, fordi han er en rigtig sød, god og dejlig dreng, og der er ikke noget, der betyder mere, end at han har det godt. Der findes mange forskellige børnehaver, og nu har I valgt en, som I føler vil være rigtig god for ham. Han skal være et godt sted, og I er sikre på at det her bliver godt - og at I naturligvis vil være der, hjælpe ham, støtte ham alt det I kan, så han er okay og har det godt.

Da lillesøster skal køres ind en uge før ham, kunne det være en rigtig god idé at udnyttet dette til at storebror bliver introduceret lidt for børnehaven. Jeg synes du skal lade ham komme med og I kan kikke på stuerne, være lidt på legepladsen osv. hvad mulighed I nu har, så han snakker lidt med de voksne, høre dig og de voksne tale sammen, ser lillesøster sammen med de andre osv. Både hun og han vil have glæde af dette og på den måde kan I i løbet af den uge, få skabt lidt positive oplevelser i forhold til at skulle starte.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil derudover være rigtig godt, hvis I siger pænt farvel det nye sted. Han kan evt. have lidt frugt, slik eller lignende med, som han kan dele ud. Det er vigtigt at få afsluttet det, der har været, på en god måde.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce