Svar: Amning 6 måneder
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har flere af mine bøger og er glad for dem, tak:)
Det lyder som om at lillesøster trives rigtig godt. Hun er nu godt igang med skemaden og nyder dette, hun tilbydes brystet og lyder faktisk til at have en rigtig fin evne til her at regulere sit behov - og så længe hun virker til at trives, har fine våde tissebleer, tager fint på, virker glad og tilfreds, så må du et eller andet sted tro på, at hun får hvad hun har behov for.
Når man ammer, så ved man jo aldrig helt hvor meget mælk barnet reelt får, men hun kan sagtens spise måske 200 ml hos dig og hvis hun så ammes 4 gange i døgnet, så får hun jo ca 800 ml og dermed sit behov dækket… Derudover skal hendes behov for væske dækkes af vand, som hun skal tilbydes af kop til hvert måltid.
Som jeg læser dit brev, så vil hun lige nu gerne ammes før formiddagslur, før middagslur og om aftenen - og nogle gange tager hun så brystet eftermiddag eller en gang om natten. Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at holde mængden af skemad nede, så hun ikke er så fyldt med mad, at hun af den grund afviser brystet. Derfor vil det være godt, at holde mængden på ¾-1 dl. skemad af gangen, ligesom det er rigtig fint, hvis der kan gå 1-1.5 mellem at hun tilbydes skemad og tilbydes brystet, netop for at skabe bedst mulig plads til begge dele:)
Jeg synes også du skal forsætte med at tilbyde brystet tidlig morgen, eftermiddag og sen aften - det skal være et tilbud og siger hun fra, så må du tro på at hun ikke har behov. I stedet må du så tilbyde hende lidt vand at drikke, så hun stadig får lidt væske.
Det vil naturligt være ...
... svært at trappe ud af amningerne om dagen, hvis hun sover så lang en nattesøvn og ikke melder sig om natten og for at forsøge at give hende mælk/væske over hele døgnet, vil jeg anbefale dig, at du forsøger at lægge hende til brystet sen aften før du selv går i seng - også selvom hun ikke melder sig selv. Prøv om du her kan tage hende op og lægge hende til og få hende til at die mere eller mindre i søvne, så hun får den ekstra mælk og derefter putte hende tilbage i egen seng, og du kan så også selv lægge dig til at sove. Hvis du kan få lidt mælk i hende her, så bliver det lettere at undvære mælk i dagtimerne. Og hvis det ikke lykkes, så må du lige nu sige til dig selv, at hun som sagt trives og lyder til at kunne indtage sit behov for både mælk og skemad på kun ca 12 timer. Og så skal du naturligvis være opmærksom på at det kan ændre sig.
I takt med at hun begynder at spise mere skemad, får mere og mere varieret mad, spiser større måltider, så kan det godt være, at hun vil begynde at vågne op f.eks. sen aften og efterspørge brystet der - og de skal hun så have, selvom hun indtil da har kunne undvære, så er det altså et reelt behov.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så længe hun kan kapere både skemad og amning formiddag og til frokost, så synes jeg du skal bibeholde dette netop for at sikre hendes behov bedst muligt. Hendes amninger kan således ligge før formiddagslur, før middagslur, aften og sen aften - og derudover kan hun tilbydes ved behov, men siger hun nej, så er du nødt til at acceptere det og du må tro på at hun har en sund og god evne til at regulere sit behov selv…:)
Håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.